Gå til sygdomsliste

Hvis barnet er mindre hjemme

Nogle børn og unge reagerer med at søge væk hjemmefra, f.eks. over til kammeraterne, når mor eller far har fået kræft. Det kan skyldes, at det er svært for børnene at være hjemme, men det kan også være en del af den almindelige løsrivelsesproces.

Da jeg skulle opereres anden gang, der meddelte han så, at han ikke ville bo hos os længere. Jeg blev selvfølgelig virkelig ked af det og følte mig afvist. Men det var jo hans måde at sige på, at han følte sig bange og ikke vidste, hvad han skulle gøre. Så sagde han bare: - Jeg vil ikke være her.

Kvinde med brystkræft, mor til teenager

Store børn og teenagere kan reagere ved at være mindre hjemme.

Nogle gange søger barnet væk fra familien – måske er den 16-årige allerede på vej ud af døren til fodbold med vennerne en halv time efter, at de triste nyheder er blevet fortalt.

Børnenes fravær kan være svært at acceptere, hvis man har brug for at have børnene omkring sig i en svær periode.

Fraværet kan skyldes flere ting

Børn kan reagere med at være mindre hjemme, hvis de synes, det er svært at være hjemme. Det kan f.eks. være fordi:

  • Det er svært at se mor eller far afkræftet eller ked af det
  • Det er vanskeligt at håndtere, at sygdommen fylder meget i hverdagen
  • Barnet ved ikke helt, hvad han eller hun skal stille op med situationen

Børn har generelt brug for pauser fra svære situationer, så de kan samle energi.

Fraværet kan skyldes almindelig løsrivelse

Det kan også være, at ændringer derhjemme falder sammen med din teenagers løsrivelsesproces fra forældrene.

Løsrivelse er en del af barndommen og en stor del af ungdomslivet. Det behøver derfor ikke være en reaktion på sygdommen eller andre forandringer, at barnet bruger mere tid på kammerater og fritidsinteresser.

Hvis du er bekymret over, at dine børn er mindre hjemme, kan man starte med at finde ud af, hvad fraværet skyldes.

Sammenlign barnets adfærd med jævnaldrende børn

Du kan prøve at sammenligne dine børns adfærd med deres jævnaldrende. Er de andre børn i klassen ligeså meget ude?

Spørg eventuelt klasselæreren, om det er almindeligt for børn i den alder at bruge meget tid uden for hjemmet.

Hvordan er stemningen, når barnet er hjemme?

Du kan også prøve at tænke over, hvordan I har det, når barnet er hjemme:

  • Er stemningen god eller trykket?
  • Taler I godt sammen, eller skændes I?

Hvis I har en god kontakt og stemningen imellem jer er ok, kan det være tegn på at fraværet skyldes almindelig løsrivelse.

Hvis det virker, som om dine børn helst ville være et andet sted, og I let kommer til at skændes eller stemningen er dårlig, kan det være et tegn på, at børnene har svært ved at være hjemme.

Spørgemetode: Hvis det er svært at tale med barnet

Det er vigtigt at få snakket med børnene om de tanker og følelser, der kan være, når mor eller far har fået kræft. Så børnene ikke går alene med bekymringerne.

I nogle familier glider samtalerne nemt, når der stilles åbne spørgsmål til barnet, som f.eks.: - Hvordan har du det? Eller: - Hvad går du og tænker på?

I andre familier har børnene svært ved at sætte ord på de tanker og følelser, de har. Barnet lukker samtalen ved f.eks. at svare: -Det ved jeg ikke, eller - Det går meget godt.

Her kan det måske hjælpe at bruge spørgemetoden til at åbne op for samtaler.

Jeg har haft berøringsangst overfor at sige: - Hvorfor er du aldrig hjemme? Det er min mand, der har taget hul på det, jeg har faktisk prøvet at forhindre det. Men der skal tales om det, for min søn har haft brug at høre: - Vi ser dig aldrig. Fordi han har ikke troet, at der var brug for ham.

Kvinde med brystkræft, mor til teenager

Tal med barnet om, hvorfor det er svært at være hjemme

Hvis du er i tvivl om grunden til, at dit barn er meget væk, eller hvis du vurderer, at barnet har svært ved at være hjemme, kan du bruge en spørgemetode, der består af fem trin:

  1. Beskriv for barnet, hvad du har bemærket: - Jeg har lagt mærke til...
  2. Del dine opfattelser af, hvorfor du tror, det sker: - Jeg tror det handler om...
  3. Anerkend barnets reaktion: - Jeg kan godt forstå, du har det sådan...
  4. Spørg om, hvad barnet tænker, om det du siger: - Hvad tænker du om de ting, jeg siger?
  5. Tal sammen om, hvad der kan hjælpe barnet: - Hvad tror du kan hjælpe?

I boksen herunder kan du læse konkrete eksempler på sætninger, du kan bruge på hvert trin. Du kan tilpasse sætningerne til jeres situation og måde at tale sammen på.

Eksempler på sætninger til spørgemetoden:

1. Beskriv, hvad du har bemærket

At beskrive hvad du ser, kan give dit barn en følelse af at blive set. Du kan eksempelvis begynde med at sige:

- Jeg har lagt mærke til, at du er begyndt at være mindre hjemme, efter jeg er blevet syg.

2. Del dine opfattelser af, hvorfor du tror det sker

Giv derefter dine bud på de forskellige grunde, du tænker, der kan være til den ændrede opførsel. På den måde giver du dit barn nogle forskellige tolkninger, som han eller hun kan afvise eller acceptere.

- Jeg forestiller mig, at det er fordi, det ind imellem kan være lidt svært at holde ud at være i den triste stemning, der er herhjemme. Samtidig tror jeg, at du har lidt dårlig samvittighed over det, er det rigtigt?

- Det kan også være, at det handler om, du har brug for at være ude med dine venner, fordi alle de andre gør det samme?

3. Anerkend dit barns reaktion

For at give barnet en oplevelse af, at der er plads til at reagere på situationen, kan du sige, at det er en almindelig reaktion, og at du godt kan forstå den.

- Jeg ved, at andre unge kan have dårlig samvittighed over at være ude med kammeraterne, når stemningen derhjemme er trist.

- Jeg kan godt forstå, at det må være svært, når du også bare har lyst til at være helt almindelig ung, der ikke skal bekymre sig om, hvordan det går herhjemme.

4. Spørg om, hvad dit barn tænker

Hold øje med dit barns reaktion på det, du siger. Du kan lade dig guide i samtalen af, hvordan han eller hun reagerer. Du kan f.eks. sige:

- Jeg lagde mærke til, at du reagerede, da jeg sagde, at det måske er svært at være hjemme og se mig ked af det og dårlig. Hvad kom du til at tænke på?

Du kan også spørge helt åbent:

- Er du enig med mig i, at du er mindre hjemme for tiden?

- Hvorfor tænker du, at du er mindre hjemme?

5. Tal sammen om, hvad der kan hjælpe

Sammen kan I prøve at finde frem til, hvad I kan gøre for at hjælpe dit barn til at være hjemme. Du kan starte med at sige:

- Hvad kan vi gøre, så du får lidt mere lyst til at være herhjemme med os andre?

Skab en rar situation, når I skal snakke om vigtige ting

Du må forberede dig på, at børns måde at forholde sig til ukendte eller svære emner er, at de går ind og ud af svære samtaler.

Det betyder, at børn taler lidt om det svære emne, hvorefter de ofte skifter til almindelige emner som f.eks.: - Hvad skal vi have til aftensmad? Hvorefter barnet måske vender tilbage til det svære emne. For voksne er det også en god måde at forholde sig til de svære emner, fordi man samler energi i pauserne.

Det kan derfor være en god idé at skabe en rar situation, hvor der både er plads til at tale om det svære emne og om alt muligt andet. Det kan f.eks. være, at:

  • Køre en tur sammen i bilen
  • Spille et spil
  • Gå en tur sammen

I sådanne situationer får dit barn tid til at tænke over tingene og sunde sig, samtidig med at I hygger jer.

Jeg troede egentlig at min opgave var at påtage mig så meget, som jeg overhovedet kunne og ikke give min store søn nogen begrænsninger på grund af det her. Men i virkeligheden har det også været godt ind imellem at sige, at nu kan du ikke gå til fest, fordi din mor er syg. Fordi så har han også følt, at han var en del af det og har kunne vise sin solidaritet, og det har han også brug for.

Kvinde med brystkræft, mor til teenager

Aftal et andet tidspunkt, hvis dit barn har brug for tid

Hvis dit barn i første omgang ikke har lyst til at tale om sine reaktioner, kan du invitere til at snakke sammen senere. Du kan f.eks. sige:

- Måske du har brug for at gå og tænke lidt over det. Skal vi ikke aftale, at vi taler om det igen. F.eks. på lørdag? Fordi det er vigtigt for mig, at du har det godt.

Andre voksne kan tale med dit barn

Nogle gange kan det være nemmere for børn og unge at snakke med en voksen, der ikke selv er berørt af situationen - det kan

være en klasselærer, en pædagog, en af kammeraternes forældre eller en rådgiver.

Forklar dine behov og lav en aftale om at være sammen

Hvis dit barns fravær skyldes almindelig løsrivelse, og han eller hun har travlt med at være sammen med vennerne, kan du tage en snak med barnet om dine behov. Du kan f.eks. sige:

- Jeg har brug for, at du er noget mere hjemme, men jeg kan godt forstå, at du har brug for at være ung og ude med vennerne. Kan vi aftale en dag om ugen, hvor vi har familieaften og hygger sammen?


Læs alt om børn og unges reaktioner, når mor eller far har kræft:

Reaktioner hos børn

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Sebastian besøger kræftafdelingen

Sebastian fortæller om kemoterapi og strålebehandling.


Hvis du er lærer, pædagog eller sundhedsprofessionel

Find viden og gode råd til, hvordan du kan hjælpe børn, der mister en nær pårørende eller oplever alvorlig sygdom i familien.

Projekt OmSorg