Gå til sygdomsliste

Tilbud til hele familien med et kræftramt barn

Herunder finder du de tilbud, som vi har samlet til hele familien, hvor et barn har kræft.

Du kan klikke ned til de forskellige kategorier her:

Forkælelse og arrangementer

Psykosocial støtte

Øvrige tilbud

Hvis du har tilbud, du ønsker at få på oversigten, eller har feedback til tilbud på listen, kontakt da Projektmedarbejder Sophie Rex Christensen på sofiec@cancer.dk 


FORKÆLELSE OG ARRANGEMENTER


Arrangementer afholdt af Foreningen Cancerramte Børn

Løbende opdatering af arrangementer, eksempelvis weekend- eller biografture.

Hvem: hele familien, hvor et barn har eller har haft kræft.

Hvor: hele landet.

Se arrangementerne her


Arrangementer afholdt af Familier med Kræftramte Børn

Løbende opdatering af arrangementer, eksempelvis weekend- eller biografture.

Hvem: hele familien, hvor et barn har eller har haft kræft.

Hvor: hele landet

Se aktivitetskalenderen her.


Kok Amok i samarbejde med Foreningen Cancerramte Børn

Gratis middag for indlagte familier én til to gange om måneden.

Hvem: indlagte familier

Hvor: Aarhus Universitetshospital (afd. A20), Aalborg Universitetshospital (afd. 303B) og Rigshospitalet (afd. 5054).

Læs mere om aktiviteten her eller hør nærmere på din afdeling.


Feriehuse ejet af Foreningen Cancerramte Børn

Lån et feriehus mod en symbolsk betaling for el, vand, renovation samt obligatorisk rengøring.

Hvem: medlemmer af Foreningen Cancerramte Børn, hvor en familie har eller har haft et barn med kræft.

Hvor: Ellinge Lyng, Vester Lyng, Bredfjed Strand, Fuglslev

Læs mere om feriehusene her.


Feriehuse ejet af Børnecancerfonden

Lån et feriehus mod en symbolsk betaling for forbrugsudgifter inkl. rengøring. For en uge betales 1000 kr. og for en weekend 400 kr.

Hvem: familier tilknyttet én af landets fire børnekræftafdelinger.

Hvor: Dronningmølle og Blokhus.

Læs mere om feriehusene her.


Feriehuse ejet af Familier med Kræftramte Børn

Lån et feriehus mod en symbolsk betaling for forbrugsudgifter. For en uge betales 400 kr. og for en weekend 175 kr.

Hvem: familier berørt af børnekræft, der er medlem af Familier med Kræftramte Børn.

Hvor: Gerlev, Ans og Henne Strand.

Læs mere om feriehusene her.


Feriebolig ejet af Familier med Kræftramte Børn

Lån en feriebolig mod en symbolsk betaling for el. Opholdet er inklusive adgang til badeland, fitnesscenter og de to aktivitetshaller.

Hvem: familier berørt af børnekræft, der er medlemmer af FMKB.

Hvor: Skærbækcenteret

Læs mere om ferieboligerne her.


Sommercamping med Familier med Kræftramte Børn

Lån en campingplads, hvor I medbringer egen campingvogn, camplet eller telt i uge 27 til og med uge 31.

Hvem: familier berørt af børnekræft, der er medlemmer af FMKB.

Hvor: Ans.

Læs mere om campingmuligheden her.


SMIL-Huset

SMILhuset er en mulighed for en uges familieferie, hvor familiehygge og forkælelse er i fokus. Huset er indrettet med hensyntagen til familiens behov, og vi har sørget for masser af forkælelse til familien i form af goodiebags, gavekort, lav-selv-mad og andre overraskelser. Familierne har adgang til alle stedets faciliteter. Der er således rig mulighed for gode familieoplevelser i både pool, legeland, på dyregården eller ved en af de mange andre aktiviteter.

Hvem: familier med et alvorligt eller kronisk sygt barn. Visitation af nye børn til aktiviteter uden for hospitalerne foregår i tæt samarbejde med personale og ledelse på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.

Hvor: Skallerup Seaside Resort, Nordjylland.

Læs mere her - eller kontakt den hospitalsafdeling, I er tilknyttet.


Rekreationsophold ”La Vida” afholdt af Børnecancerfonden

Rekreationsophold for hele familien på Mallorca. Der sendes tre hold afsted med ca. 13 familier på hvert hold årligt. Udvælgelsen af familier sker i tæt samarbejde med landets børnekræftafdelinger. Det er lægerne, der sikrer, dels at barnet er rask nok til at komme på ferie, dels at til-buddet tilfalder de familier, som ellers ikke ville have mulighed for at komme ud at rejse og få et tiltrængt pusterum.

Hvem: familier tilknyttet én af landets fire børnekræftafdelinger.

Hvor: Mallorca.

Læs mere om opholdet her eller hør mere på den afdeling, I er tilknyttet.


CoolCamp for familier afholdt af LIVSKRAFT

Rehabiliteringscamp for familier ramt af børnekræft. De fleste deltagende børn er mellem 6 og 12 år. Cool Camp for familier finder sted den 23. - 26. september 2021. Der vil på campen være fokus på jer som en samlet familie og være et pusterum væk fra sygdom og hospitalet.

Hvem: familier hele familien med et barn med kræft.

Hvor: Ribe

Læs mere om CoolCamp her.


Familieweekender afholdt af Kræftens Bekæmpelse

Familieweekend for familier med et kræftramt barn.

Hvem: hele familien, hvor et barn har eller har haft kræft.

Hvor: Bornholm, d. 1-3. oktober 2021, og Fårup Sommerland, d. 15.-17. oktober 2021. Der afhol-des i 2022 en familieweekend i Midtjylland for familier med et kræftramt barn

Læs mere om familieweekenderne her.


Familiecamp afholdt af Organdonation Ja Tak

Familiecamp for familier med børn og unge, som lever med organsvigt eller er transplanteret.

Hvem: familier med et barn, der lever med organsvigt eller er transplanteret.

Se detaljerne om familiecampen her. 


Netværksture afholdt af SMIL-Fonden

Formålet med netværksture er at give familierne gode oplevelser sammen samt skabe fællesskaber med andre familier, som også har en hverdag præget af sygdom og hospitalsbesøg. Årligt afholdes flere store netværksture til fx Legoland, ZOO eller i teatret, hvor mange SMIL-familier mødes og få en god oplevelse sammen.

Hvem: familier med et alvorligt eller kronisk sygt barn. Visitation af nye børn til aktiviteter uden for hospitalerne foregår i tæt samarbejde med personale og ledelse på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.

Læs mere her - eller kontakt den hospitalsafdeling, I er tilknyttet.


SMILCAMPS afholdt af SMIL-Fonden

Formålet med SMILcamps er at forkæle familierne med en tiltrængt pause fra sygdom og give fælles oplevelser – oplevelser, der ikke er særlig meget tid til i en hverdag, hvor sygdom overskygger alt, og familien er splittet mellem hjem og hospital.

Hvem: familier med et alvorligt eller kronisk sygt barn. Visitation af nye børn til aktiviteter uden for hospitalerne foregår i tæt samarbejde med personale og ledelse på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.

Læs mere her - eller kontakt den hospitalsafdeling, I er tilknyttet.


PSYKOSOCIAL STØTTE 


Familiegruppe for hele familien afholdt af Foreningen Cancerramte Børn

Familiegruppe hver fjerde søndag ca. 8-10 gange med et voksen- og et børnetema ledet af en erfaring familie-terapeut/psykoterapeut samt erfarne frivillige.

Hvem: Hele familien med et barn med kræft.
Hvor: Aalborg, Aarhus, Odense og København.

Læs mere her.


Psykologhjælp gennem Børnecancerfonden

Gennem tilbudet FAVN tilbyder Børnecancerfonden alle i familien 12 timers psykologhjælp, hvis et barn har, eller har haft, cancer inden for det sidste år og ofte også senere hen. Der skal laves henvisning fra familielægen til en psykolog med overenskomst med Regionen, som betaler 2/3 af honoraret. Den sidste 1/3 hedder egen andelen, og den kan I enten selv betale, eller få dækket ind via Sygesikringen Danmark, via anden forsikring eller igennem FAVN.

Hvem: hele familien, hvor et barn har eller har haft kræft.
Hvor: landsdækkende

Kontakt visitator, psykolog Ane Christensen, tlf. 30807081 mail: favn@boernecancerfonden.dk eller læs mere her.


Psykologhjælp gennem Familier med Kræftramte Børn

Psykologhjælp til alle familiens medlemmer enten i form af samtaler eller sandplay terapi.

Hvem: hele familien, hvor et barn har eller har haft kræft. Familien skal være medlem af Famili-er med Kræftramte børn.

Læs mere om psykologtilbuddet her.


Familieorienteret forløb ved FamilieFOKUS

FamilieFOKUS har to forskellige tilbud: Et forløb i hjemmet, hvor vi kommer på aftalte besøg med indhold, der passer til jeres familie. Typisk varer et hjemmeforløb ca. 3 måneder, men det kan variere efter jeres families ønsker og behov, samt et 4-dages ophold på enten Musholm (i Korsør) eller Hou Søsportscenter (mellem Aarhus og Horsens).

Hvem: familier med et barn, der er ramt af livsbegrænsende eller livstruende sygdom.
Hvor: landsdækkende.

Læs mere om tilbuddet her.


ØVRIGE TILBUD


Ronald McDonald Huset

Tilbud om ophold til familier indlagt på Rigshospitalet, både ved akutte indlæggelser og længerevarende ophold. Både forældre, søskende, bedsteforældre og venner til familien kan bo i huset, og det syge barn kan også være i huset sammen med sin familie, hvis lægerne vurderer, at det er forsvarligt. Henvisning sker via afdelingen. Ophold koster 150 kr. pr. døgn uanset antal familiemedlemmer.

Hvem: Familier, der har et barn indlagt på Rigshospitalet.
Hvor: København

Læs mere om Ronald McDonald Huset her.


TrygFondens Familiehus

Tilbud om ophold til familier indlagt på Aarhus Universitetshospital, både ved akutte indlæg-gelser og længerevarende ophold. Både forældre, søskende, bedsteforældre og venner til fa-milien kan bo i huset, og det syge barn kan også være i huset sammen med sin familie, hvis lægerne vurderer, at det er forsvarligt. Henvisning sker via afdelingen. Ophold koster 100 kr. pr. døgn uanset antal familiemedlemmer.

Hvem: Familier, der har et barn indlagt på Aarhus Universitetshospital.
Hvor: Aarhus

Læs mere om TrygFondens Familiehus her.


De Frivilliges Hus
Alle kommuner har et frivillighus, som kan hjælpe jer med at finde tilbud i jeres lokalsamfund. Eksempelvis findes Det Kærlige Måltid i Aarhus og Aalborg Kommune.

Kontakt jeres lokale frivillighus og hør mere.

 
Sebastian besøger kræftafdelingen

Sebastian fortæller om kemoterapi og strålebehandling.


Hvis du er lærer, pædagog eller sundhedsprofessionel

Find viden og gode råd til, hvordan du kan hjælpe børn, der mister en nær pårørende eller oplever alvorlig sygdom i familien.

Projekt OmSorg 


Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud