Herunder finder du de tilbud, som vi har samlet til forældre til børn, der er ramt af kræft.
Du kan klikke ned til de forskellige kategorier her:
Hvis du har tilbud, du ønsker at få på oversigten, eller har feedback til tilbud på listen, kontakt da Projektmedarbejder Sophie Rex Christensen på sofiec@cancer.dk
Arrangementer afholdt af Foreningen Cancerramte Børn
Løbende opdatering af arrangementer, eksempelvis weekend- eller biografture.
Hvem: alle forældre til et barn, der har eller har haft kræft.
Hvor: hele landet.
Arrangementer afholdt af Familier med Kræftramte Børn
Løbende opdatering af arrangementer, eksempelvis weekend- eller biografture.
Hvem: forældre til et barn, der har eller har haft kræft.
Hvor: hele landet
Psykologhjælp gennem Børnecancerfonden
Gennem tilbuddet FAVN tilbyder Børnecancerfonden alle i familien 12 timers psykologhjælp, hvis et barn har, eller har haft, cancer inden for det sidste år og ofte også senere hen. Der skal laves henvisning fra familielægen til en psykolog med overenskomst med Regionen, som betaler 2/3 af honoraret. Den sidste 1/3 hedder egen andelen, og den kan I enten selv betale, eller få dækket ind via Sygesikringen Danmark, via anden forsikring eller igennem FAVN.
Hvem: forældre til et barn, der har eller har haft kræft
Hvor: landsdækkende
Kontakt visitator, psykolog Ane Christensen, tlf. 30807081 mail: favn@boernecancerfonden.dk eller læs mere her.
Psykologhjælp gennem Familier med Kræftramte Børn
Psykologhjælp til alle familiens medlemmer enten i form af samtaler eller sandplay terapi.
Hvem: forældre til et barn, der har eller har haft kræft. Familien skal være medlem af Familier med Kræftramte børn.
Læs mere om psykologtilbuddet her.
Socialrådgiver gennem Børnecancerfonden
Hvis behov for ekstra assistance til at søge eller klage til en kommune, tilbyder Børnecancerfonden gennem tilbuddet FAVN en ekstern socialrådgiver, som kan vejlede jer i forhold til paragrafferne.
Hvem: forældre til et barn med kræft
Hvor: landsdækkende
Kontakt visitator, psykolog Ane Christensen, tlf. 30807081 mail: favn@boernecancerfonden.dk.
Læs mere om socialrådgivertilbuddet her.
Socialrådgiver - Familier med Kræftramte Børn
Socialrådgiverstøtte til familier, som har behov for en bisidder, sparring, rådgivning om muligheder og rettigheder i samarbejdet med det kommunale system.
Hvem: forældre til et barn, der har eller har haft kræft. Familien skal være medlem af Familier med Kræftramte børn.
Læs mere om socialrådgivertilbuddet her.
Sorggruppe for forældre afholdt af Børnecancerfonden
Denne gruppe tager udgangspunkt i, at der ikke er nogen rigtig måde at sørge på og der er plads til at dele oplevelser, følelser og minder om barnet med ligestillede og blive anerkendt og respekteret i sin sorg samt dele de voldsomme oplevelser med andre. Sorggrupperne er lukkede og rummer forældre til max fire børn ad gangen. Grupperne starter op efter behov og foregår en aften hver anden uge og kører otte gange i alt. Gruppen er udbudt gennem tilbuddet FAVN som en del af Børnecancerfonden.
Hvem: forældre til et barn med kræft eller har mistet
Hvor: Aarhus og København.
Kontakt visitator, psykolog Ane Christensen, tlf. 30807081 mail: favn@boernecancerfonden.dk eller læs mere om tilbuddet her.
Landsforeningen Mistet barn
Landsforeningen er en landsdækkende frivillig forening, der er til for at hjælpe og skabe netværk mellem forældre, der har mistet et barn uanset barnets alder og dødsårsag. Der tilbydes blandt andet samtale med en kontaktperson, sorggruppe sammen med andre forældre, der har mistet et barn, forskellige arrangementer og foredrag og et landsdækkende netværk af forældre, der har mistet et barn.
Hvem: forældre, der har mistet et barn.
Hvor: landsdækkende.
SMIL-Mobilen
SMILmobilen er en rådgivningstelefon, hvor forældre, børn og unge kan ringe ind og få en snak med vores familierådgiver og terapeut eller socialrådgiver.
Hvem: familier, der har været på SMILfondens sommercamp.
Læs mere her - eller kontakt den hospitalsafdeling, I er tilknyttet.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17