Gå til sygdomsliste

D-vitamin og kræft

Vi danner D-vitamin, når huden rammes af solens stråler, og vi får D-vitamin fra kosten. Forskere diskuterer, om tilskud af D-vitamin kan forebygge kræft. Med den viden, vi har i dag, er der dog ikke grund til at anbefale kosttilskud. Her kan du læse om D-vitamin i relation til kræft.

D-vitamin

Solen er vores vigtigste kilde til D-vitamin. Om sommeren er få minutter i solen nok til at dække vores behov. I den mørkere tid får vi også D-vitamin fra vores kost.

Vi får D-vitamin fra kost og sollys

D-vitamin findes i en række fødevarer, særligt fede fisk, men også æg, kød, mælk og fedtstoffer (smør og margarine) indeholder D-vitamin. Den vigtigste kilde til D-vitamin er dog solen. Ved hjælp af solens UV-B stråler omdannes stoffet 7-dehydrocholestrol til D-vitamin i huden.

Hvor meget D-vitamin, der dannes, afhænger af, hvor meget hud der er frit, og hvor stærk solen er. Ved stærk sol – f.eks. midt på dagen ved skyfrit vejr i sommermånederne, dannes der store mængder D-vitamin i løbet af få minutter. Herefter sørger en naturlig reguleringsmekanisme for, at D-vitamin dannelsen i vores hud stoppes. Dermed sikrer kroppen selv, at der ikke dannes for meget D-vitamin.

Fra oktober til marts når solen ikke højt nok på himlen i Danmark til, at der kan dannes D-vitamin i vores hud. I denne periode trækker kroppen på det lager af D-vitamin, der er dannet gennem sommeren, i kombination med den D-vitamin, vi får fra vores kost.

Så lidt sol skal der til for at få nok D-vitamin

Det er ikke nødvendigt at solbade i timevis for at få tilstrækkeligt D-vitamin.

Man får dækket sit behov for D-vitamin ved at være i solen med frit ansigt og hænder i få minutter midt på dagen i sommermånederne.

Hvis man bruger solcreme, dannes der mindre D-vitamin i huden, men forskningen kan ikke vise, at personer der bruger solcreme har mindre D-vitamin i blodet, end folk der ikke bruger solcreme.

Man kan også opbygge D-vitamin ved at opholde sig længere tid i solen uden for de farligste midtertimer.

Læs om, hvordan du beskytter dig i solen:

Fisk som kilde til D-vitamin

Fisk - også fiskeolie og rogn - er den bedste kilde til D-vitamin i kosten. Kød, indmad, mælk og æg er også kilder til D-vitamin.

Behov, mangel og overdosering

Det er svært at fastsætte et behov for D-vitamin indtag, da vi i princippet slet ikke behøver at indtage D-vitamin. Om sommeren vil kostens indhold af D-vitamin være uden betydning for de fleste, fordi den mængde D-vitamin, der dannes i huden, er fuldt tilstrækkeligt. Det gælder dog ikke for folk, der kun sjældent er ude i dagstimerne og/eller altid har hele kroppen tildækket.

Der kræves ikke ret meget fri hud til dannelse af D-vitamin. Frit ansigt og korte ærmer vil i de fleste tilfælde være nok. Om vinteren spiller kostens indhold en større rolle.

Blodets indhold af D-vitamin varierer helt naturligt henover året

Den eneste måde til at vurdere om man får nok D-vitamin er en blodprøve. Det anbefales, at man har mindst 50 nmol/l D-vitamin i blodet. Har man mindre end 25 nmol/l D-vitamin i blodet, er der tale om egentlig D-vitamin mangel. Men hos langt de fleste af os vil blodets indhold af D-vitamin variere henover året. Det er f.eks. meget typisk for en dansker at have 80 nmol/l D-vitamin i august mod 40 nmol/l i marts.

Vi ved ikke, om det er et sundhedsmæssigt problem at ligge under de anbefalede 50 nmol/l på nogle tidspunkter af året, hvis man ligger over på andre tidspunkter. Men sandsynligvis er der kun grund til bekymring, hvis man ligger lavt over hele året. Dvs. at hvis man om efteråret får taget en blodprøve, der måler under 25 nmol/l D-vitamin i blodet, er det sandsynligvis er tegn på, at man kunne have brug for et kosttilskud med D-vitamin. Hvis værdien stammer fra en blodprøve taget i det tidlige forår, er der mindre grund til bekymring.

For enkelte befolkningsgrupper, f.eks. personer over 70 år, gravide og personer der altid går tildækkede, er det en god idé at tage et dagligt kosttilskud med D-vitamin.

Bivirkninger ved overdosering af D-vitamin

Symptomer efter for store mængder D-vitamin ses i praksis kun ved højdosis kosttilskud (typisk over 100 mikrogram per dag for voksne) og selv her sjældent. Symptomerne er mavesmerter, opkastning, hovedpine, dehydrering og hjerterytmeforstyrrelser.

Det er ikke muligt at få for meget D-vitamin gennem kosten eller via solen.

Kan kosttilskud med D-vitamin forebygge kræft?

Flere forskere diskuterer, om for lidt D-vitamin øger risikoen for udvikling af kræft. Mange undersøgelser har vist, at personer, der har lave niveauer af D-vitamin i blodet, har en højere risiko for at udvikle kræft, særligt i tarmen. Omvendt har andre undersøgelser (lodtrækningsstudier), hvor raske mennesker har fået D-vitamin som kosttilskud, ikke vist, at tilskud med D-vitamin nedsætter risikoen for udvikling af kræft. Resultaterne er altså ikke entydige.

Kosttilskud med vitaminer forebygger ikke kræft

Ved mange vitaminer og mineraler har forskerne set det samme mønster: Lave blodniveauer af et vitamin er relateret til øget risiko for at udvikle sygdom, f.eks. kræft, men kosttilskud med det samme vitamin nedsætter tilsyneladende ikke risikoen for udvikling af kræft.

De præcise årsager til, hvorfor kosttilskud ikke nedsætter risikoen for kræft, kender vi ikke. Men en del af forklaringen ligger sandsynligvis i, at lave blodniveauer af et vitamin delvist er en markør for en usund livsstil; f.eks. usund kost, og i forhold til D-vitamin også en stillesiddende livsstil, der gør at man sjældent kommer udenfor. Den øgede risiko man har for at udvikle kræft, fordi man spiser usundt eller er fysisk inaktiv, kan ikke modvirkes med et D-vitamin tilskud.

Baseret på den viden vi har i dag, er der ikke baggrund for at anbefale kosttilskud med D-vitamin for at forebygge kræft. Desuden har nogle forskningsundersøgelser antydet, at personer med meget høje niveauer af D-vitamin i blodet har en øget risiko for at udvikle en række sygdomme, herunder kræft.

Kan man få for meget D-vitamin?

Det er ikke muligt at få for meget D-vitamin fra sol og kost. Derimod kan tilskud af D-vitamin fra kosttilskud føre til for høje niveauer i blodet, der muligvis kan øge risikoen for nogle kræftformer.

Forskning i D-vitamin til kræftpatienter

I forhold til D-vitamins betydning for kræftpatienter, er billedet meget lig det, vi ser i forhold til forebyggelse af kræft. Mange forskningsprojekter har vist, at de kræftpatienter der har lave blodniveauer af D-vitamin - enten før deres diagnose eller efter - har større risiko for at dø af deres kræftsygdom. Samtidig har de undersøgelser, hvor forskerne har undersøgt, om det så gavner kræftpatienter at tage et kosttilskud med D-vitamin, ikke fundet gavnlige effekter.

Forklaringen er måske den samme som ved forebyggelse af kræft, nemlig at det at have lave blodniveauer af D-vitamin er et mål for en usund livsstil og/eller et generelt dårligt helbred - uden at det i virkeligheden handler om D-vitamin i sig selv.

Det bedste forskningsprojekt der findes, er et studie offentliggjort i 2015 med 2000 amerikanere, der havde fået fjernet polypper i tyktarmen, og derfor havde forhøjet risiko for at udvikle egentlig tarmkræft. Her var resultatet, at 20 mikrogram D-vitamin om dagen i 3-5 år, ikke nedsatte risikoen for at få en ny polyp.

Der mangler dog flere store, velgennemførte forsøg blandt kræftpatienter, før der kan konkluderes med sikkerhed på, om D-vitamin har en effekt på kræft.

Kunstig D-vitamin undersøges som en del af fremtidig kræftmedicin

D-vitamin spiller også en rolle i den forskning, der arbejder med udvikling af nye lægemidler. Her undersøges de såkaldte ”D-vitamin analoger” for mulige kræfthæmmende virkninger. Med de kunstigt fremstillede D-vitamin analoger kan man nå op på meget høje koncentrationer uden at udsætte kroppen for overdoseringssymptomer.

Der er ingen tvivl om at D-vitamin er vigtigt for os. Men det væsentligste spørgsmål: ”har jeg gavn af at tage kosttilskud med D-vitamin”, kan vi desværre endnu ikke besvare. Det gælder både i forhold til raske personer, der gerne vil forebygge kræft, og kræftpatienter, der gerne vil sikre sig det bedst mulige helbred. Der er dog store, gode studier i gang flere steder i verden, og vi vil forhåbentligt være betydeligt klogere om 4-5 år.

Læs mere:

Vitaminer og mineraler - oversigt

Naturlægemidler og kosttilskud


Læs alt om kost og kræft:

Kost til kræftpatienter - forsiden

 

Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.