- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Yoga mod træthed og søvnproblemer
Ny forskning viser, at yoga kan have en positiv virkning på søvnproblemer og på den særlige træthed, mange kræftramte oplever.
Under en kræftsygdom, kan man opleve en særlig udtalt træthed, der også kaldes fatigue. Den kan være svær at gøre noget ved, fordi det ikke nødvendigvis hjælper at sove trætheden er der stadig, når man vågner.
Man kan også have forskellige problemer med at sove på grund af smerter eller det kaos af tanker og bekymringer, sygdommen kan sætte i gang.
Undersøgelser viser at yoga hjælper mod træthed
En stor amerikansk undersøgelse har vist, at yoga kan have en positiv virkning på både problemer med at sove og den udtalte træthed.
Deltagerne i undersøgelsen fulgte et omfattende og særligt tilrettelagt yogaprogram, der tog udgangspunkt i hatha-yoga og som også indeholdt mindfulness, meditation og visualisering.
Yoga-programmet var specielt tilpasset kræftpatienter, og havde for en stor del af deltagerne en positiv indflydelse. De følte sig mindre trætte, oplevede mindre fatigue og færre søvnproblemer.
Man ved endnu ikke, om alle yogaformer har en positiv effekt, men vi ved til gengæld, at motion generelt hjælper på træthed. Andre motionsformer vil derfor også kunne være en god måde at afhjælpe træthed og problemer med at sove.
Du kan blandt andet dyrke yoga i yogacentre, på aftenskoler eller derhjemme, f.eks. ved hjælp af en yoga-dvd eller yoga-podcast.
Andre metoder, der kan hjælpe ved træthed og søvnproblemer:
Visualisering
Visualisering er en teknik, hvor man under en dyb afspænding fremkalder bestemte indre billeder og sansninger. Det kan afhjælpe nogle af de psykiske følger, som f.eks. stress, man kan opleve under en kræftsygdom.
Mindfulness
Mindfulness er en meditationsform, som med danske ord kan kaldes bevidst nærvær. Ved at træne evnen til bevidst nærvær, kan man bl.a. arbejde sig væk fra oplevelsen af at være fastlåst i tristhed og negative grublerier.
Rør dig godt
Det er godt for både krop og sind at røre dig hver dag - også hvis du har kræft. Motion og bevægelse giver energi, bedre humør og styrker kroppen.
Sidst ændret:03.04.2012
Kilde: Cand. brom., ph.d. Christine Paludan-Müller