Gå til sygdomsliste

Hvordan skal du spise, når du har kræft?

Når du har kræft, er det vigtigt, at spise mad, der gør, at du så vidt muligt kan bevare din normalvægt. Kan du spise som du plejer, og taber du dig ikke, så gælder de samme regler for sund mad, som for alle andre.

Et vigtigt formål med at spise sundt – også når du har kræft – er at holde din normalvægt.

Det betyder altså, at du skal se på, hvordan din vægt er, og hvordan sygdom og behandling har påvirket både din vægt og dine spisevaner for at vurdere, hvad der er sund mad for dig. Hvis du har tabt dig meget eller kun har en lille appetit, skal dit primære fokus være på at spise energi- og proteinrig mad, så du kan holde din normalvægt. Du er bedre rustet til at klare sygdom og behandling, hvis du ikke vejer for lidt. 

Holder du din vægt, og kan du spise som du plejer, kan du følge Kræftens Bekæmpelses anbefalinger for sund, kræftforebyggende mad.

Overvægt øger risikoen for at få blandt andet hjertekarsygdomme, diabetes og kræft – en risiko, der desværre ikke forsvinder, fordi man har fået kræft, men selvom du vejer for meget, skal du ikke gå på slankekur under et kræftforløb. Fokuser i stedet på at spise efter de otte huskeregler nedenfor.

8 gode kostråd
  1. Spis varieret.

    Det er bedre at få alle næringsstoffer end at få meget af nogle få
  2. Spis højst 500 gram kød fra okse, kalv, gris og lam om ugen.

    Og spis kun små mængder forarbejdet kød som pålæg, pølser og bacon
  3. Spis fuldkorn.

    Og vælg gerne rug

  4. Vælg især flydende fedtstoffer frem for faste.

    Altså planteolier frem for smør og margarine

  5. Spis frugt og grønt.

    Særligt kål og andre grove grøntsager

  6. Tjek varedeklarationen.

    Gå efter produkter med få og genkendelige ingredienser

  7. Spar på sukker og salt.

    Spar på saltholdige madvarer som pålæg

  8. Hvis du taber dig meget, gælder andre regler.

    Spar på frugt, grønt og fuldkorn – spis mad, der er rig på protein og fedt

Læs mere om hver af de 8 kostråd

Spiseproblemer i forbindelse med kræft

Under ’Hjælp og viden’ på cancer.dk kan du få gode råd om f.eks. synkebesvær, halsbrand, forstoppelse og kvalme i forbindelse med sygdom og behandling.

Få gode råd om spiseproblemer

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning