Gå til sygdomsliste

Hold regnskab med energikontoen

Det kan være godt at se dit energiniveau som en kontobeholdning, du kan tilføre ny energi eller bruge energi af. Set på den måde er det klart, at du er nødt til at sætte noget ind på kontoen for at kunne bruge af den uden konstant underskud.

Det er vigtigt at sætte noget ind på din konto, som giver energi, så du har noget at bruge af! Derfor skal du finde ud af, hvad du gør i løbet af hverdagen, som giver dig energi, og hvad der bruger din energi.
Hvis vi overtrækker energikontoen, kommer vi til at betale tilbage med renter – det vil sige med dage, hvor vi er fuldstændig drænet for energi.

Få overblik over aktiviteterne

Udfyld f.eks. et dag- eller ugeskema over, hvad du laver i løbet af en dag. Når du har gjort det, ser du på hver enkelt handling og noterer, om det er nærende (N) eller tærende (T). Det giver bevidsthed om, hvad der måske skal fylde mere eller mindre i hverdagen for at give overskud på din konto – eller om du måske skal tilføre noget nyt, det kan være pauser, motion eller andet.

For nogle handler opgaven måske om, hvordan man kommer fra ren ”overlevelse” til overskud. For nogle handler det om, at der skal ryddes op i alt fra tanker til venner. For andre er det bare små justeringer, der skal til. Husk, at man sagtens kan vælge at bruge energi på noget man rigtig gerne vil, f.eks. et socialt arrangement – vel vidende at det giver underskud på energikontoen bagefter. Alligevel kan det føles som en rigtig god investering af andre grunde!

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning