Gå til sygdomsliste

Sov godt

Det har stor betydning for livskvaliteten, at vi sover godt. Både den, der har kræft, og de pårørende kan opleve at få problemer med søvnen. Her kan du få viden og redskaber, der kan hjælpe dig til at sove godt.

Søvnen optager omkring en tredjedel af vores liv, og den er afgørende for, at vi har det godt både fysisk og psykisk. Kroppen skal bruge den dybe søvn til at hvile, gendanne celler og opbygge immunsystemet.

Mentalt har vi brug for søvnen for at have energi til dagen, for at kunne koncentrere os og ikke mindst finde motivation i løbet af dagen til at gøre de ting, vi sætter os for.

Alligevel glemmer vi tit, at søvn er vigtig i en sund livsstil – lige så vigtig som mad og motion.

Se video:

Chris MacDonald fortæller om, hvor meget søvn betyder for livskvaliteten.

Kræft påvirker dit søvnmønster

En kræftsygdom kan vende op og ned på ens søvnmønster, og man kan få svært ved at sove om natten selv om man måske føler sig meget træt. Det kan være på grund af smerter eller på grund af det kaos af tanker og bekymringer, sygdommen kan sætte i gang – ikke mindst hos de pårørende. Mange kan også opleve en udtalt træthed på grund af sygdommen eller behandlingen.

Søvnmangel og søvnkvalitet

For lidt søvn, for meget søvn eller dårlig søvnkvalitet  - for eksempel en meget overfladisk søvn, hvor kroppen ikke får tilstrækkelig hvile i dyb søvn – kan betyde, at det bliver sværere for os at finde motivation til at motionere, lave god og sund mad eller andre ting, vi gerne vil gøre. Det påvirker humøret og kan gøre det svært at sove godt, og på den måde, kan en uheldig spiral sættes i gang.

God søvn spreder ringe i vandet

Heldigvis er der meget vi selv kan gøre, for at få en bedre søvn. Og det gode er, at spiralen også kan gå i en positiv retning – så der sættes gode ringe i gang alene ved, at du sover bedre. Derfor har Ditliv fokus på søvn. Du kan finde viden og nyttige redskaber til at sove godt her på siden.

Arbejd med din søvn på egen hånd

Hvis du har svært ved at falde i søvn, vågner om natten eller bare ikke føler dig udhvilet af nattesøvnen, så kan du arbejde med dine søvnproblemer på egen hånd med "Sov godt". Her kommer professor, cand.psych., dr.med. Bobby Zachariae med sunde og varige løsninger på søvnproblemer. Det er et program, som består af to cd'er og et arbejdshæfte, hvor du arbejder med at genoprette og fastholde et sundt søvnmønster.

Køb "Sov godt" i Kræftens Bekæmpelses netbutik og støt samtidig Ditliv

Søvn og kræft
En kræftdiagnose påvirker dig psykisk og fysisk, og det kan føre til forringet søvn.

Råd og redskaber
Få idéer til hvordan du som patient eller pårørende kan få en bedre søvn.

Andres erfaringer
Læs om tre tidligere kursisters erfaringer fra Ditliv-kurset.

 

Hvad kan jeg selv gøre?

Gode råd, hvis du har kræft

Om kost, fysisk aktivitet, samvær med andre og alternativ behandling.

Hvad kan du selv gøre


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter


Gå! Det er sundt

I denne artikel fra sundhedsmagasinet Iform, fortæller sundhedsekspert Chris MacDonald om de mange fordele ved at gå.  

Læs artikel


Mentale ressourcer og kræft

Når den samme negative tanke bliver ved med at komme op til overfladen, og man vender og drejer den igen og igen, kaldes det ruminering. Chris MacDonald fortæller her om, hvad man kan gøre for at komme ud af et negativt tankemønster.

Hvordan har søvn indflydelse på dit velbefindende?

Professor, dr. med.; cand. psych Bobby Zachariae forklarer om søvns indflydelse på fysisk og psykisk velbefindende. Derudover giver han gode råd til, hvordan du opnår en god og sund søvn.