Gå til sygdomsliste

Tænk godt

Det stiller krav til dine mentale ressourcer at leve med kræft, både som patient og pårørende. At tænke godt betyder ikke, at du kun skal tænke glade tanker. At tænke godt er at blive bevidst om dine tanker og mentale ressourcer, og at bruge dem, så de hjælper dig til at få det bedste ud af dit liv.

Vi har mange tanker hver eneste dag. Små og store, tunge og lette. Ved at arbejde med tankerne kan du bruge dem bedst muligt til at finde ro, overskud og motivation i hverdagen. Det er at tænke godt!

Video om mentale ressourcer

Se video: Chris MacDonald fortæller om, hvordan du kan styrke dine mentale ressourcer.

Kræft stiller mentale krav

For mange er det en stor omvæltning at blive ramt af kræft – en omvæltning, der ud over den fysiske belastning kan stille store mentale krav og gøre tankerne til et kaos. Både for den, der får kræft, og for de pårørende væltes hverdagen omkuld, og man skal lære at begå sig i den nye virkelighed, man står midt i.

Grundlaget for de mange tanker, du har hver dag, er dine mentale ressourcer. Begrebet mentale ressourcer rummer både, hvordan du bruger dine erfaringer og viden til at leve med en kræftsygdom, og hvordan du følelsesmæssigt bliver påvirket af sygdommen.

Mentale ressourcer rummer også, hvordan du forholder dig til dine nærmeste i en svær tid, og hvordan du holder fast i håb og motivation.

At tænke godt er derfor ikke noget man bare lige gør.

Sådan tænker du godt 

Alt efter dit behov, kan forskellige former for vejledning og redskaber hjælpe dig til at styrke dit mentale overskud og håndtere din livssituation. Du kan blive bevidst om dine tanker og bruge dem, så de hjælper dig bedst muligt. Det kan være enkle teknikker, du kan bruge i hverdagen, til at arbejde med dine tanker, eller det kan være gode redskaber som mindfulness, yoga og visualisering. Det kan også styrke dig mentalt at gå på arbejde, være sammen med venner, ligestillede eller at få professionel rådgivning.

Visualisering på egen hånd

Det er naturligt af få følelsen af nervøsitet og angst, når man får kræft. Nogle gange kan vi opleve følelserne i en sådan grad, at det går ud over vores livskvalitet. Professor, cand.psych., dr.med. Bobby Zachariae har indspillet en visualiserings-cd "Afhjælp angst og nervøsitet". Cd'en indeholder tre forskellige visualiseringsøvelser, som kan støtte og hjælpe dig til bedre at kontrollere følelser af angst og nervøsitet.

Mentale ressourcer og kræft
Både som patient og pårørende, er en kræftdiagnose en omvæltning. Læs hvordan det har indflydelse på dine mentale ressourcer.

Råd og redskaber
Psykiske redskaber og støtte kan hjælpe os til at opbygge og styrke vores mentale ressourcer og derved få en bedre livskvalitet. Få idéer til hvordan du kan arbejde med at tænke godt.

Andres erfaringer
Læs om tre tidligere kursisters erfaringer fra Ditliv-kurset.

 

Hvad kan jeg selv gøre?

Gode råd, hvis du har kræft

Om kost, fysisk aktivitet, samvær med andre og alternativ behandling.

Hvad kan du selv gøre


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter


Gå! Det er sundt

I denne artikel fra sundhedsmagasinet Iform, fortæller sundhedsekspert Chris MacDonald om de mange fordele ved at gå.  

Læs artikel


Mentale ressourcer og kræft

Når den samme negative tanke bliver ved med at komme op til overfladen, og man vender og drejer den igen og igen, kaldes det ruminering. Chris MacDonald fortæller her om, hvad man kan gøre for at komme ud af et negativt tankemønster.

Hvordan har søvn indflydelse på dit velbefindende?

Professor, dr. med.; cand. psych Bobby Zachariae forklarer om søvns indflydelse på fysisk og psykisk velbefindende. Derudover giver han gode råd til, hvordan du opnår en god og sund søvn.