Gå til sygdomsliste

Hvis du er i arbejde, når du får kræft

Om man kan arbejde, mens man er i behandling for kræft, er forskelligt fra menneske til menneske. Det afhænger af, hvordan man har det, af arbejdets karakter og selvfølgelig af diagnosen og den behandling, man skal igennem.

Mange er bekymrede for, hvad sygdommen og behandlingen vil betyde for deres arbejdssituation: Om sygdommen vil vare længe og medføre et stort sygefravær? Hvordan arbejdspladsen vil reagere på det? Om der er risiko for at miste arbejdet?

Hvis du lige har fået kræft

Hvis du lige har fået at vide, at du har kræft, kan du måske være i tvivl om, hvad du skal gøre i forhold til din arbejdsplads. Få mere at vide her:

Indtægt og økonomi

Sygemelding eller ej - forskellige behov og muligheder

Mennesker reagerer forskelligt, når de får at vide, de har kræft. Nogle har brug for at lukke sig inde i en periode og begrænse kontakten til omverdenen, måske også kontakten til arbejdspladsen.

Andre har mere brug for at foretage sig noget og være aktive. De har måske brug for at holde fast i den vante dagligdag med arbejdet og bruger det som et fristed, hvor tingene er, som de plejer. Nogle opfatter det som det normale midt i det unormale.

Det er forskelligt, hvad man har behov for, ligesom det også er forskelligt, hvad man har mulighed for undervejs i behandlingen. Det afhænger blandt andet af diagnosen og den behandling, man skal gennemgå.

Mand der arbejder hjemmefra

Det er forskelligt, om man har mulighed for at arbejde, mens man er i behandling for sin kræftsygdom.

Råd til arbejdsgiver

Gode råd til, hvordan du som leder skal forholde dig til en medarbejder, der får kræft.

Når en medarbejder får kræft

Kort tid efter du er sygemeldt, vil du blive indkaldt til en sygefraværssamtale på din arbejdsplads. Alle arbejdsgivere skal holde en lovpligtig sygefraværssamtale inden fire uger, når en medarbejder er sygemeldt i en længere periode.

Målet med samtalen er at finde ud af, hvor længe du forventer, at sygemeldingen varer, og om der er mulighed for, at du eventuelt kan starte gradvist op. 

Du og arbejdsgiveren kan i fællesskab udfylde en mulighedserklæring

Mulighedserklæringen fokuserer på det, man kan varetage under sin sygdom, uden at helbredet forværres, og om du f.eks. kan arbejde med bestemte opgaver på nedsat tid eller arbejde hjemmefra. Det er også her, du og arbejdsgiveren laver aftaler om skånebehov.

Mulighedserklæringen udfyldes af jer begge to i fællesskab til sygefraværssamtalen. Din praktiserende læge skal også udfylde en del af din mulighedserklæring. En mulighedserklæring kan naturligvis også fastslå, at en fuldtidssygemelding er det, der er brug for. Læs mere om sygefraværssamtalen, mulighedserklæring og find formularen her på borger.dk:

Borger.dk - om sygedagpenge

Kvinde syr ved sin symaskine i sit hjem

Tal med din arbejdsgiver om, at det kan blive nødvendigt at justere planen undervejs, hvis dine behov ændrer sig.

Lav aftaler med din arbejdsgiver om opgaver og arbejdstider

For nogle kan det være svært at vurdere, om de magter at arbejde, samtidig med de er i behandling, eller om de er nødt til at sygemelde sig helt eller delvist.  

Hvis du gerne vil arbejde, men er i tvivl om, hvorvidt du magter det, kan du i mulighedssamtalen tale med din arbejdsgiver om, hvorvidt I kan lave nogle aftaler, så dine muligheder øges. Måske har du brug for færre eller andre opgaver, end du normalt sidder med. Måske vil det hjælpe dig, hvis du får større fleksibilitet i din arbejdstid for en periode.

Nogle oplever problemer med at huske og at koncentrere sig under og efter behandlingen. Hvis du har et arbejde, hvor der stilles store krav om koncentration, kan du måske i en periode få en til at hjælpe dig.

Hvad magter du - og hvad kan lade sig gøre?

Overvej om du magter at arbejde, mens du er i behandling, eller er om det nødvendigt med en hel eller delvis sygemelding?  Tal med din arbejdsgiver om, hvad der kan lade sig gøre, hvis du har brug for ændrede arbejdsvilkår i en periode.

I kan ændre aftalerne løbende

Det kan være en god idé at aftale med din arbejdsgiver, at I løbende taler sammen om din arbejdssituation. Aftal gerne faste intervaller, hvor I taler om, hvordan det går. Det kan f.eks. være hver fjerde eller sjette uge (eller oftere eller sjældnere).  Det skal være en hjælp for dig og ikke en belastning.

Måske har du i begyndelsen slet ikke mod på at arbejde under behandlingen, men har mere behov for at sygemelde dig under hele forløbet. Når du får samlet dig lidt, opdager du måske, at det kunne være rart at komme tilbage til en kendt hverdag med arbejdet.

Det kan også være omvendt, at du i begyndelsen af forløbet gerne vil fortsætte med at arbejde, men at du efterhånden bliver mere træt og får gener af sygdommen eller behandlingen og derfor må sygemelde dig helt eller delvist.

Tal med din arbejdsgiver om, at det kan blive nødvendigt at justere jeres aftaler, hvis dine behov ændrer sig.

Dorte blev overmandet af stress

"Filmen knækkede d. 17. december. Jeg var da så stressramt, at jeg ikke kunne tænke en klar tanke, og jeg kunne nærmest ikke trække vejret, så jeg blev sygemeldt." Dorte, 48 år, livmoderhalskræft.

Læs om Dortes erfaringer i Tæt På Kræft, nr. 2, 2016:

"Mit arbejde er mit anker"

At fortælle det til arbejdspladsen: Hvem skal vide hvad

Du har ikke pligt til at fortælle diagnosen til din arbejdsplads. På sigt kan det dog være en god idé for dig, at arbejdspladsen ved, at du har kræft. Nogle vælger slet ikke/eller kun i meget lille omgang, at fortælle på arbejdet, at de har fået kræft. For nogle er det en god måde at beskytte sig selv på i en sårbar periode. Andre har det bedst med åbent at fortælle arbejdsgiver og kolleger om sygdommen og kan opleve at få meget støtte, omsorg og opbakning herigennem.

Det er vigtigt at tage stilling til, hvem du ønsker skal kende til din sygdom og den behandling, du skal igennem. Er det kun chefen/den personaleansvarlige, eller skal alle kolleger/udvalgte kolleger også vide det ?Det er forskelligt, hvad man har det bedst med.

Mange oplever det som en lettelse, hvis arbejdspladsen kender til situationen

Mange oplever det som en lettelse, hvis arbejdspladsen er orienteret om sygdommen. På den måde, har kollegerne ofte også nemmere ved at forstå det, hvis man har en dårlig dag på arbejdet og måske er mere opfarende/ked af det/ukoncentreret, end normalt.

Mange oplever at få rigtig god støtte og omsorg fra deres kolleger, når de fortæller åbent, hvad de går igennem.

Skal kollegerne kende din diagnose? Aftal en strategi med en kollega eller din arbejdsgiver

Du kan prøve at finde en god kollega, en tillidsrepræsentant eller en overordnet, som du føler dig tryg ved. Tal med ham eller hende om din sygdom og dine bekymringer vedrørende arbejdet. Find sammen ud af hvem på arbejdspladsen, der skal have noget at vide, hvad der skal siges og hvem der skal sige det hvornår.

Hvor længe kan man være sygemeldt?

Ifølge lovgivningen skal man være uarbejdsdygtig for at få sygedagpenge. Man kan få sygedagpengene i 22 uger, og det er kommunen der udbetaler dem. Enten direkte til den sygemeldte eller som refusion til arbejdsgiver.

Er du stadig uarbejdsdygtig efter 22 uger, skal kommunen tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges efter en af 7 forlængelsesmuligheder. Grænsen ved de 22 uger hedder revurderingstidspunktet, og kommunen skal på dette tidspunkt tage stilling til, om den sygemeldte opfylder en af de syv forskellige muligheder.

Ofte e er det muligt at forlænge sygedagpengeudbetalingen/refusionen til arbejdsgiver. Derfor er kontakten til kommunen både vigtig og nødvendig. Kommunen følger reglerne om opfølgning efter lovgivningen og vil derfor kontakte dig enten om et telefonisk eller et personligt møde, inden du når grænsen på de 22 uger. Selvom du kun har været deltidssygemeldt, tæller dette også med i perioden på de 22 uger.

Kommunen har pligt til at følge op på dit forløb og at der bliver indhentet lægelig dokumentation på sygdommen og behandlingen. Er du i behandling for kræft kan du blive omfattet af en stand-by ordning. Her indhenter kommunen nødvendige oplysninger, uden at du behøver at blive kontaktet eller møde sagsbehandleren.

En stand-by ordning ændrer ikke på, at sagen skal revurderes efter 22 uger, og det er derfor vigtigt, at du er i kontakt med kommunen i god tid, inden du har været sygemeldt i 22 uger, hvis du stadig ikke kan arbejde på fuld tid.

Arbejde efter endt behandling

Når behandlingen er afsluttet, ønsker mange at vende hurtigst muligt tilbage til deres arbejde. Mange starter på deltid og øger gradvis deres timetal, så de når op på de timer, de arbejdede inden sygdommen.  De fleste er glade for at vende tilbage til arbejdet og kommer faktisk tilbage til det timetal , de arbejdede på tidligere.

Nogle har, pga. senfølger af sygdommen og behandlingen, vanskeligt ved at vende tilbage til deres arbejde. Hvis du har senfølger af din sygdom eller behandling, kan du kontakte kommunen og høre om, hvilke muligheder der er for hjælp.

Har du varige følger, så du  ikke kan genoptage dit sædvanlige job eller et andet job, hvor du kan opretholde en indtægt, kan kommunen tage stilling til, om du opfylder betingelserne for at få et fleksjob. Et fleksjob er et job, hvor du fortsat kan arbejde for en overenskomstmæssig løn. Lønnen bliver  sammensat af løn fra arbejdsgiveren og tilskud fra kommunen.

Det er et krav for at få fleksjob, at din arbejdsevne er varigt nedsat i ethvert erhverv, og det kræver, at alle muligheder for udvikling af arbejdsevnen er afprøvet. Læs mere om mulighederne for fleksjob:

Fleksjob

Forsikring ved kritisk sygdom

Har du fået kræft, er det en god idé at undersøge dine forsikringsforhold. Mange er nemlig bedre dækket, end de tror. Du kan være dækket gennem din arbejdsplads, faglige organisation eller via private forsikringer. Måske har du dækning ved kritisk sygdom.

Forsikring ved kritisk sygdom

Læs også:

Hvad med min økonomi?

Om hvordan du som selvstændig eller arbejdsløs skal forholde dig, hvis du får kræft:

Indtægt og økonomi

Dine rettigheder

Om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, arbejdsskade, førtidspension og job med løntilskud:

Arbejde og pension

Når du skal tilbage på arbejdet

Når du er færdig med behandlingen og skal vende tilbage til din arbejdsplads eller eventuelt en ny arbejdsplads:

Arbejde efter kræft


Læs mere om arbejde, når du har kræft:

Arbejde - forside

 

Hvad kan jeg selv gøre?

Gode råd, hvis du har kræft

Om kost, fysisk aktivitet, samvær med andre og alternativ behandling.

Hvad kan du selv gøre


Børns behov når far eller mor har kræft

Når mor eller far har kræft, har børn først og fremmest brug for omsorg og kærlighed.

Børn i kræftramte familier


Rettigheder

Økonomisk hjælp og hjælp i hjemmet.

Rettigheder