Gå til sygdomsliste

Kroppen de sidste uger

Når man er døende, kan man få symptomer som f.eks. smerter, kvalme, åndenød eller træthed.

I de sidste uger af livet svækkes kroppens funktioner mere og mere. Her kan du læse om de forskellige fysiske symptomer og om, hvad man kan gøre for at afhjælpe de forskellige gener.

Smerter kan påvirke kræfter og tanker

De fleste mennesker med uhelbredelig sygdom oplever fysisk smerte i lettere eller sværere grad. Smerter kan påvirke kræfterne og tankerne, og man kan blive irritabel, opgivende eller angst.

Nogle smerter er der hele tiden, mens nogle smerter kommer og går uden årsag. Man kan også få belastningssmerter, hvis man har brugt kroppen mere, end den kan klare.

Smerterne behandles ofte forskellig

Det er vigtigt at tale med lægen om smerterne og om, hvilken medicin man kan tage.

Den konstante smerte lindres ofte med langtidsvirkende medicin, der tages på faste tidspunkter.

Til de pludseligt opståede eller anfaldsvise smerter skal man bruge hurtigtvirkende medicin. Det kan være tabletter, dråber, stikpiller eller indsprøjtning. Det er bedst at tage medicinen, så snart smerterne begynder, og ikke vente på, at de nok forsvinder. Hvis smerterne når at blive for stærke, er de sværere at lindre.

Det er meget normalt, at der over tid skal justeres på den medicin, man får for smerter. Derfor er det en god idé at holde tæt kontakt til lægen og gøre ham eller hende opmærksom på ændringer.

Myter om behandling af smerter

Der er mange myter om behandling af smerter, for eksempel at man bliver narkoman af at tage morfin, eller at man først skal have morfin i de allersidste døgn, for hvis man begynder for tidligt, er der ikke noget der hjælper til sidst. Det er myter, der ikke er korrekte. I dag findes der meget godt smertestillende medicin, og lægerne er dygtige til at behandle smerter. Det er derfor vigtigt at følge lægens anvisninger.

Kvalme og opkastninger 

Mange kræftpatienter med fremskreden sygdom er plaget af kvalme. Det er ikke altid at kvalme fører til opkastning, og man kan også kaste op uden at have haft kvalme forinden.

Kvalme kan som regel behandles eller lindres på flere forskellige måder med kvalmestillende medicin. Der findes både forebyggende og kvalmestillende medicin.

Lider man af kvalme og opkastning, kan det måske hjælpe at ændre lidt på kostvanerne eller at spise eller drikke noget specielt.

Læs mere om kvalmestillende medicin samt om mad og drikke, der er godt mod kvalme:

Kvalme

Åndenød

Det er almindeligt, at patienter med fremskreden sygdom oplever åndenød. Der kan være mange årsager til åndenød. Åndenøden kan bl.a. skyldes lav blodprocent, væskeansamling i lungerne, eller det kan være selve knuden, der trykker.

Hvis det er muligt at gøre noget ved årsagen og behandle åndenøden, bør dette gøres. Åndenød kan gøre en bange for, at man ikke kan få vejret. Denne angst kan gøre åndenøden værre.

Hvis årsagen til åndenøden ikke kan findes eller fjernes, vil der være medicin, der kan afprøves for at hjælpe på både åndenød og angst. Tal gerne med din læge herom.

På trods af åndenøden er det sjældent, at den syge behøver ilttilførsel. I stedet kan det hjælpe med fysioterapi, f.eks. blid massage, berøring og vejrtrækningsteknik. Det kan også hjælpe at ligge på en anden måde i sengen. Det kan en fysioterapeut eller en sygeplejerske give dig gode råd om.

Kontakt hjemmesygeplejersken og få vejledning til, hvordan man kan økonomisere med kræfterne og andre tiltag for at få det bedre, når åndenøden kommer,

Har kan du finde forslag til åndedrætsøvelser og hvilestillinger:

Åndenød

Vælg, hvad du vil bruge dine kræfter på

Hvis du kun har kræfter til at være aktiv en begrænset del af dagen, kan det være en god idé at sørge for at bruge din energi på noget, der betyder noget for dig. Det kan f.eks. være at tilbringe tid med dine nærmeste frem for at bruge kræfterne på praktiske gøremål, som du kan overveje at bede andre om hjælp til.

Træthed

De fleste patienter med en fremskreden sygdom oplever træthed og udmattelse. Man får gradvis behov for mere søvn og hvile end tidligere. Det kan være svært at forholde sig til. Også som pårørende kan det være svært at acceptere, at mulighederne for livsudfoldelse bliver mindre. 

Det er desværre sådan, at sygdommen resulterer i mindre energi, og trætheden kan kun i mindre grad hjælpes med medicin, så derfor bliver man nødt til at prøve at indstille sig på begrænsningerne.

I stedet for at fortvivle over, at man ikke orker det, som man tidligere har kunnet, er det bedre at give efter og tillade sig selv at få den hvile, man behøver. Søvn kan være en god lindring i sig selv og kan give mere energi og kræfter.

I takt med at sygdommen udvikler sig, formindskes behovet for at spise og drikke

Den almindelige appetit og lysten til at nyde maden forsvinder gradvis. Det er en naturlig proces. Billedeligt fortalt, er kroppen ligesom en fabrik, der langsomt lukker ned, i takt med at sygdommen udvikler sig, og der er derfor mindre behov for 'brændsel' til maskinerne. 

Mange pårørende ønsker at gøre det bedste for den syge og kræser blandt andet om maden. Det er kendt i vores kultur, at det at nyde et godt måltid mad forbindes med hygge og socialt samvær. Netop derfor kan det være vanskeligt at forstå og acceptere, at den syges krop ikke kan modtage og optage næring som tidligere.

Det er derfor en god idé at spise få, lette livretter, der ikke fylder meget på tallerkenen. Synet af en stor portion mad kan tage den lille smule appetit, der er tilbage.

Det kan blive nødvendigt, at den syge får hjælp til at indtage maden, fordi det kan blive anstrengende at spise og drikke.

Inspiration til retter, der er gode, når appetitten er lille:

Opskrifter ved nedsat appetit

Rolige omgivelser kan hjælpe ved omtågethed og hallucinationer

Man kan blive forvirret, urolig og/eller få hallucinationer i den sidste tid inden døden. Det kan være svært at pege på, hvad uroen kan skyldes.

Omtågetheden kan handle om, at kroppens funktioner er i ubalance i den sidste tid, og det kan gøre, at virkelighedsopfattelsen ændres. Det kan også skyldes behandling med høj dosis af medicin. 

Ubalancen kan f.eks. betyde, at man ser ting, der ikke er der, og at man ikke er til at komme i kontakt med.

Det kan hjælpe med rolige, lyse omgivelser, og at den døende har mennesker omkring sig, han eller hun er tryg ved.

Mad og drikke kan også hjælpe, hvis årsagen til omtågetheden er mangel herpå. Det er vigtigt at kontakte lægen, så man kan forsøge at finde årsagen. Nogle gange skal der medicinsk behandling til for at vende situationen.  

Spørg om den døende ønsker ro eller liv omkring sig

Nogle mennesker kan, jo tættere de kommer på døden, ikke magte for mange gæster, så besøgende bliver ofte kun de allernærmeste. Uro i omgivelserne kan også virke forstyrrende.

Andre holder af, at der liv omkring dem.

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvad der er det bedste i jeres situation. Spørg den døende, hvad han eller hun ønsker.

Læs mere:

Kroppen de sidste døgn

Læs alt om den sidste tid

Den sidste tid - forside


 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling


Børns behov når far eller mor har kræft

Når mor eller far har kræft, har børn først og fremmest brug for omsorg og kærlighed.

Børn i kræftramte familier


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter