Gå til sygdomsliste

Tanker og reaktioner ved livets afslutning

Når man får at vide, at kræften ikke længere kan holdes nede, kan man reagere på mange forskellige måder. Det kan føles uvirkeligt. Måske føler man sig ikke så syg, som lægerne beskriver, at man er. Mange bliver chokerede og bange. Nogle tænker over meningen med livet, andre fokuserer på at være til stede i nuet og få det bedste ud af den sidste tid. Det kan være en hjælp at dele tankerne med sine nærmeste eller en professionel.

Man har nogle kolossale nedture, det får man altså. Men så får vi en krammer og får snakket om det. Hvad er det for nogle tanker, der kommer igennem hovedet nu?

Mand med uhelbredelig tarmkræft, 65 år

Mennesker reagerer forskelligt på, at døden er nær. Nogle føler sig afklarede og måske endda taknemmelige over det liv, de har haft. Andre bliver kede af det og sorgfyldte over det, de skal tage afsked med. Nogle bliver urolige og utrygge ved tanken om livets afslutning. Andre igen har svært ved at erkende, at døden er nært forestående, og holder fast i håbet om at overleve – måske helt til sidste åndedrag.

Man kan også være klar over, at døden er nær uden at have brug for at tænke på og tale om det.

Mange oplever, at de forholder sig til døden lidt ad gangen som tanker, der kommer og går. Ofte kan følelserne være så overvældende, at man ikke kan holde ud at være i dem for længe ad gangen.

Svinger mellem livsglæde og sorg

Mange oplever, at ens følelser kan svinge og variere i styrke. Man kan være fyldt af taknemmelighed over det, man har nået i livet, eller man kan fyldes af håb om, at sygdommen holder sig i ro i en længere periode. Man kan også fyldes af fortvivlelse og vrede over, at dette er overgået en. Mange oplever bekymring eller angst.

Det er almindeligt at opleve sådanne følelsesmæssige rutsjeture – både for patienter og pårørende.

Fokus på livet

Selvom man har fået at vide, at man skal dø af sygdommen, kan man stadig have gode dage og føle lykke. Man kan f.eks. glædes over at lave nogle af de ting, man holder af eller at være sammen med familie og venner.

At døden nærmer sig kan skærpe opmærksomheden på at være til stede i nuet og på at nyde de store og små begivenheder i hverdagen, som f.eks. morgensolen eller et hyggeligt besøg.

Ikke behov for at tale om døden

Nogle vil helst undgå at tænke på og tale om døden. Det betyder ikke nødvendigvis, at man ikke har erkendt, at døden nærmer sig, men det kan være en måde at håndtere den sidste tid på. F.eks. ved, i videst muligt omfang at skubbe tankerne om døden til side, og i stedet koncentrere sig om tanker forbundet med livet - det kan være hverdagens oplevelser og sysler eller arrangementer, man glæder sig til at deltage i.

Uvisheden omkring døden kan være skræmmende

Tanker om, hvordan og hvornår døden indtræffer, kan fylde meget. Det kan være tanker, der omhandler, om man kommer til at mærke smerte, om man sover ind i døden eller er vågen til sidst. Nogle frygter at blive ensomme eller at tabe værdighed.

Hos mange er tanken om at tage afsked med de nærmeste svær at forholde sig til.

Jeg har aldrig frygtet døden. For mig handler døden om sorg. Jeg bliver ked af at forestille mig, at jeg ikke skal se mine børnebørn vokse op og at skulle efterlade min familie.

Mand med modermærkekræft, 58 år

Gør angsten konkret

Det er almindeligt at opleve angst, når man har fået at vide, at sygdommen er så fremskreden, at den ikke længere kan holdes nede/holdes i ro. Mange oplever angst som en uhåndterlig diffus størrelse. For nogle hjælper det at forsøge at gøre angsten konkret ved at fokusere på, hvad der især bekymrer én, og prøve at handle på det. Hvis man frygter for smerter, kan det måske hjælpe at tale med lægen om, hvilke muligheder der er for lindring i den sidste tid.

Det kan også virke godt at få sat ord på bekymringerne og dele dem med andre, så tankerne fylder mindre. Her kan du læse mere om den angst, som mange oplever, når de har en kræftsygdom: 

Angst ved kræftsygdom

Ensomhed

Man kan føle sig tæt forbundet med andre mennesker i den sidste tid, men det er også almindeligt at føle sig alene. Selv om man er omgivet af andre mennesker, kan det føles ensomt, fordi det også er noget, som man er nødt til at gøre alene.

Det kan være en hjælp at dele tanker om døden

For nogle er det en trøst at dele tanker og følelser med andre i den sidste tid. Det kan mindske følelsen af ensomhed. Det kan også være rart for dine pårørende at få talt om, at døden nærmer sig. De pårørende er selvfølgelig meget involveret og har ofte tanker og følelser, der minder om dine. Det kan være svært at indlede en sådan samtale. Her kan du læse mere om at tale med sine nærmeste om døden og om livet:

At tale med sine nærmeste

For nogle er det lettere at tale med en professionel (sygeplejerske, læge, psykolog, præst) om ens tanker om at skulle dø.

Hvad er det vigtigste lige nu

Når man ved, at afslutningen på livet nærmer sig, bliver det ofte vigtigt at bruge sin tid bedst muligt: Hvad er det vigtigste?
Mange har tanker, der kredser om:

  • Har jeg lyst til at være sammen med mange andre, eller passer det mig bedre, at jeg kun ser de nærmeste?
  • Er der ting, som jeg mangler at få i orden?
  • Noget jeg mangler at sige til nogen?

Der kan være ro forbundet med at prøve at få styr på de ting, der fylder i tankerne. Man kan f.eks. skrive sine ønsker, råd eller gode minder ned i breve til sine nærmeste eller få planlagt sin bisættelse/begravelse. Det kan hjælpe til, at man bagefter lettere kan lægge det lidt væk, så man bedre kan koncentrere sig om at være til stede i nuet.

Tanker om hvad der sker efter døden

Mange gør sig forestillinger om, hvad der sker efter døden. Det kan være en trøst at tænke, der sker noget rart, når man er død. Hvis man er troende, læner man sig ofte op ad sin religions historier om livet efter døden. Nogle tror på, at man bliver en del af naturen igen eller bliver til en form for energi. Mange har også tanker om, at man kan følge med i familiens liv fremover.

Bøger til hjælp

For nogle uhelbredeligt syge bringer det klarhed at læse bøger om at tage afsked med livet. Bøgerne kan også være en hjælp, hvis man er pårørende. Find et udvalg af bøger her:

Bøger om den sidste tid

Rådgivning

Har du eller din familie brug for rådgivning eller støtte til at tackle livet i den sidste tid, kan du kontakte Kræftlinjen eller den nærmeste kræftrådgivning.

Uhelbredeligt syge og pårørende har desuden mulighed for at få hjælp hos en privatpraktiserende psykolog med tilskud fra sygesikringen. Du kan kontakte din læge og få en henvisning.
Læs mere om Kræftens Bekæmpelses telefonlinje, online mødested eller rådgivninger rundt om i landet:

Rådgivning

Læs alt om den sidste tid

Den sidste tid - forside


 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling


Børns behov når far eller mor har kræft

Når mor eller far har kræft, har børn først og fremmest brug for omsorg og kærlighed.

Børn i kræftramte familier


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter