Gå til sygdomsliste

Reaktioner efter kræft

Når behandlingen for kræft er overstået, er det almindeligt både at være glad og lettet, men også at opleve usikkerhed og frygt. Måske reagerer du helt anderledes, end du havde forventet.

Mange oplever at få en masse nye tanker og spørgsmål, når kræftbehandlingen er overstået. Det kan være fordi, du undervejs i dit behandlingsforløb har været så optaget af at klare behandlingen og hverdagen, at der ikke har været plads til meget andet.

Måske kan du genkende dig selv i nogle af spørgsmålene:

  • Hvorfor føler jeg mig ikke glad, når jeg burde være det?
  • Hvordan lærer jeg at stole på min krop igen?
  • Hvordan kan jeg leve med min krops fysiske ændringer?
  • Hvad er vigtigt for mig i mit liv, hvordan vil jeg nu bruge min tid?
  • Hvem er her for mig?
  • Kan jeg arbejde igen?
  • Hvad hvis sygdommen kommer igen?
  • Bliver jeg nogensinde den samme igen?

Selvom du har set frem til, at behandlingen er overstået, oplever du måske, at du ikke er så lettet og glad, som du havde regnet med.

Måske fylder de mange nye tanker så meget, at du føler dig nedtrykt. Det kan være fordi, du stadig er mærket af den trussel, kræftdiagnosen var, og at du skal lære at stole på, at behandlingen er gået godt.

Fra den ene dag til den anden er man sluppet. Hver dag havde jeg skullet op til en undersøgelse, stråleterapi, kemo eller en samtale. Pludselig den næste dag var alt sammen forsvundet. Det kan lyde helt skørt, men jeg følte mig virkelig lille, ensom og jeg havde svært ved at se, hvad der skulle blive af mig.

Livmoderhalskræftpatient
Kvinde står i sit køkken og kigger ud ad vinduet

Nogle oplever at reagere helt anderledes på endt kræftforløb, end man havde forventet.

Giv dig selv lov til at reagere anderledes, end dine pårørende forventer

Måske oplever du, at du reagerer på en anden måde, end dine pårørende forventer.

Måske er dine pårørende optagede af, at du nu endelig er ude af behandlingssystemet, og at alt er gået godt. Det kan være, du slet ikke føler dig klar til at komme videre, som de gør.

Der er ikke noget galt med dig, hvis du ikke kan føle dig lykkelig over, at behandlingen er veloverstået. Det kan godt tage noget tid, før du rigtigt kan begynde at turde stole på det, og før tankerne om sygdom begynder at fylde mindre.

Kræfterne kommer langsomt igen nu. Jeg kan mærke, at kroppen er ved at uploade en Version 2. Alting er begyndt at virke igen

Tidligere lymfekræftpatient

Man kan reagere efter noget tid

De følelsesmæssige reaktioner på en kræftsygdom kommer ikke altid samtidig med diagnosen og behandlingen.

Nogle oplever at starte på hverdagen, efter en kræftsygdom og have det godt i en længere periode for så pludselig at opleve tanker og følelser forbundet med kræftsygdommen, f.eks. bekymring for tilbagefald. Nogle gange med voldsom styrke.

Det er ikke altid, at der er tid og overskud til at tænke og føle, mens behandlingen står på. Når behandlingen er overstået, og der igen er faldet mere ro over livet, er det derfor meget almindeligt, at tankerne dukker op.

Angst for mere sygdom er almindeligt

Nogle mennesker oplever en større bevidsthed om, at livet er sårbart, når de har afsluttet et kræftforløb. Nogle tænker over, at familiemedlemmer eller venner kan blive ramt af sygdom eller ulykker.

Tankerne kan også kredse om tilbagefald, fordi man ikke tør stole på, at alting bare går godt. Det kan føre til en usikkerhed og et tomrum, når man ikke længere er i regelmæssig kontakt med sygehuset.

Nye prioriteringer i livet

Mange fortæller, at det at få en kræftdiagnose og gå igennem et behandlingsforløb ændrer dem for altid. Måske du prioriterer anderledes i livet, f.eks. arbejder mindre og er mere hjemme. Det kan også være, at du er blevet mere eftertænksom eller er blevet bedre til at sige til og fra.

Måske oplever du at sætte større pris på de ting, du tidligere tog for givet. Det kan også være, at ting, du før syntes, var meget vigtige, nu ikke længere fylder så meget.

Man skal lære at stole på kroppen igen

Mange har svært ved at stole på deres krop igen. Du oplevede måske, at kræftsygdommen kom helt uden symptomer. Det kan give en følelse af, at kroppen har forrådt dig, når den ikke har givet flere signaler, eller at du er blevet syg, selvom du har levet sundt.

Måske føler du dig usikker på at være overladt til din egen oplevelse af kroppen, fordi du var vant til, at læger og sygeplejersker holdt øje med den. Det er almindeligt at tænke, at selv den mindste fysiske forandring i din krop er tegn på, at kræften er vendt tilbage.

Motion kan hjælpe til at lære kroppen at kende igen

Det kan være svært at finde en balance i at være opmærksom på din krop på en måde, så det ikke tager al din energi.

Nogle føler, de bedre lærer kroppen at kende igen, hvis de bevæger sig og er fysisk aktive. Måske kan du ikke så meget efter behandlingen, men også lidt kan have god effekt, f.eks. en lille gå- eller cykeltur. Hvis du er i tvivl om, hvad og hvor meget du må udsætte kroppen for, kan det være en idé at få råd fra en fysioterapeut. Læs også:

Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom

Kvinde går langs med mur med sportstaske over skulderen

En gåtur eller en cykeltur kan være en god måde at aflede tankerne på. Og motion kan hjælpe dig til at genfinde tilliden til din krop.

Husk dig selv på, hvilke handlemuligheder du har

Hvis du oplever, at dine bekymringer (f.eks. for tilbagefald) dominerer, kan det være en hjælp at gøre angsten konkret ved at formulere, hvad det er, du er bange for, og hvilke handlemuligheder du har. Hvis du bliver bange hver gang, du f.eks. får hovedpine, kan du forsøge at beskrive, hvad der skræmmer dig mest ved hovedpinen. Er det f.eks. bekymring for, hvad du skal igennem af behandling igen, hvis din hovedpine skyldes kræft? Eller at dine børn vil blive bekymrede?

Husk dig selv på, hvilke symptomer din læge har sagt, du skal være opmærksom på. Det kan nedbryde angsten at have konkrete handlemuligheder - også selvom de virker små.

Skriv evt. dine symptomer ned, så du kan følge med i, hvor længe de varer og med hvilken styrke (f.eks. på en skala fra 1-10). Overvej hvad hovedpinen evt. kan skyldes, som ikke handler om kræft. F.eks. en stresset periode på arbejdet, at du ikke har fået spist/drukket nok.

Hvis du oplever symptomer, som varer ved, eller hvis dine bekymringer bliver ved med at stige, skal du naturligvis tale med din behandlende eller praktiserende læge om det. Ofte kan bekymringer forstærke fornemmelsen af, at noget er galt. Din læge vil kunne afgøre, om du skal undersøges yderligere, eller om I, i fællesskab, skal holde øje med udviklingen af dine symptomer.

Del dine tanker med andre

Det kan være lettere at få styr på tankerne og bekymringerne ved at tale om dem med dine nærmeste. Nogle har glæde af at møde andre tidligere kræftpatienter i en af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger, der også kender til samme følelse af angst efter et kræftforløb.

Stillbillede fra video om angst for tilbagefald

Psykolog Jette Winge giver i videoen gode råd til, hvordan man kan håndtere sin angst for, at kræften vender tilbage.

Måske er det en idé at tale med en professionel om dine bekymringer. Det kan være din egen læge, en rådgiver eller en psykolog. Du kan eventuelt tage din partner/nærmeste familie med til en samtale, så I sammen kan få hjælp til at få talt om angsten og få idéer til, hvordan man kan hjælpe hinanden med at håndtere den.

Find din lokale kræftrådgivning

Nogle føler, at angsten får indflydelse på andre områder af ens liv. Man kan føle angst for at køre bil, gå udenfor sin egen dør, mødes med andre mennesker osv. Hvis angsten bliver så voldsom, at man i løbet af noget tid begynder at undgå at køre bil, gå udenfor, mødes med andre osv., og man bliver tiltagende isoleret, skal man søge hjælp.

Det er ikke ualmindeligt, at man kan have behov for at trække sig fra andre i en weekend, en uge eller mere. Men hvis man kan mærke, at man trækker sig, fordi man er angst, og at det ikke aftager med tiden, kan det være nødvendigt at søge hjælp. Læs mere her:

Angst

Beslut dig for kun at mærke efter f.eks. en gang om dagen

Nogle bliver så bekymrede, at de mange gange dagligt mærker efter på deres krop, om der er forandringer. Man kan blive helt øm af at mærke efter på sin krop. Det kan i sig selv øge bekymringen.

Det kan være en god idé at prøve at beslutte sig for (eventuelt i samarbejde med lægen), hvor ofte det er hensigtsmæssigt at mærke efter for forandringer, og forsøge at holde sig til det. Det kan f.eks. være en gang om dagen, ugen eller sjældnere.

Vær opmærksom på dine reaktioner op til kontrol- eller opfølgningsmøder

Mange forbinder det med tryghed at gå til kontrol eller opfølgning, men de fleste er også nervøse for at få besked om, at noget er galt. Det er meget almindeligt at opleve nogle af de samme reaktioner, som man havde under sygdomsforløbet. Det kan f.eks. være, at du har svært ved at koncentrere dig, sover dårligt eller har en kort lunte.

Det at have kræft har medført et konstant alarmberedskab på forandringer i min krop. Jeg har lært at leve med, at frygten for tilbagefald er et vilkår, jeg nu har med mig. Samtidig hjælper det at sige til mig selv, at det jo også kan være andet end kræft.

Tidligere brystkræftpatient

Hvis nervøsiteten fylder meget, kan det måske hjælpe dig at forsøge at lægge mærke til, hvor lang tid inden en kontrol/opfølgning reaktionerne begynder at komme, hvornår de fylder mest, og i hvilke sammenhænge (om de kommer, når du er alene eller sammen med nogen, når du er på arbejde eller hjemme osv.). 

Når du er opmærksom på dine reaktioner i forbindelse med en kontrol/opfølgning, ved du mere om, hvad du kan forvente. Samtidig giver det mulighed for at sammenligne reaktioner fra kontrol til kontrol - aftager de efterhånden i styrke, eller bliver de ved med at være lige kraftige? Hvis du kan se et mønster, kan det måske være lettere at tilpasse hverdagen efter det. 

De fleste er mest nervøse ved de første kontroller og oplever, at usikkerheden bliver mindre i takt med antallet af kontroller eller opfølgningsmøder.

Måske kommer man aldrig tilbage til den samme lethed. Der er et mere nuanceret liv efter kræft, fortæller mange patienter. At det både er mere intenst og værdifuldt, men at det også kan være mere sorgfuldt og trist, fordi man ved, at det liv, man har, kan mistes.

Psykolog Jette Winge, rådgivningsleder hos kræftrådgivningen i Roskilde

De pårørende kan også være bange

Dine pårørende er måske også nervøse op til kontrolundersøgelserne og kan reagere ved f.eks. at være indelukkede, vrede eller stressede. Tal sammen om jeres reaktioner, og hvordan I kan støtte hinanden.

At gå til kontrol/opfølgning

Det kan være svært at komme tilbage til arbejdet

Hvis du har været sygemeldt fra arbejdet, kan det være rart at komme tilbage på jobbet, lave helt almindelige arbejdsopgaver og opleve det sociale liv på din arbejdsplads. 

Nogle reagerer på en anden måde, end de havde regnet med, når de kommer tilbage til arbejdet. Man kan være mere sårbar end tidligere, eller man kan have svært ved at koncentrere sig og føle, at man ikke kan overkomme lige så mange opgaver som tidligere. 

Det kan også være, man arbejdede meget inden sygdommen og nu ønsker at ændre på dette. Måske virker arbejdet mindre vigtigt efter livet med en kræftsygdom.

Giv dig selv tid til at finde tilbage til arbejdslivet

Et sygdomsforløb tærer på kræfterne. Forvent ikke, at du med det samme kan alt det, du kunne før. Giv dig selv tid til at komme til kræfter igen. 

Man kan tænke meget over, om man er stærk nok til at gå op i tid eller klare flere arbejdsopgaver. Hvis man er meget opmærksom på, om man gør fremskridt, kan det fylde så meget, at det kan føles som et pres.

Podcast-ikon

Tre patienter fortæller om angst og mod efter kræft Radio: Giver kræft mere eller mindre mod?

Tag en beslutning om, at der går et stykke tid imellem hver gang, du mærker efter, f.eks. en måned. Skriv det eventuelt ind i kalenderen. Det kan være svært at mærke forskel fra uge til uge, om man har det bedre. Læs mere her:

Arbejde efter kræft

Nogle venskaber styrkes, andre kan glide ud

Nogle oplever, at de gennem kræftforløbet har knyttet stærkere bånd til vennerne. Måske har du også oplevet at få hjælp fra et menneske, som du ikke kendte så godt.

Mange oplever, at nogle af de venner, som man regnede med, ikke var der. Måske har de været kede af det på dine vegne og tænkt, at de med deres bekymring kunne komme til at gøre dig endnu mere bange.

Det kan også være, de har været bekymrede på egne vegne og været bange for, at de selv kunne blive syge. Måske har de trukket sig tilbage, fordi de tænkte, det ville være egoistisk at sige til dig, at din sygdom medførte tanker om frygt for egen sygdom.

Du vil måske tænke over, om du kan stole på de mennesker, som ikke var der for dig, da du havde det svært. I nogle venskaber er det nødvendigt at snakke om, hvad det var, der gjorde, at de ikke hjalp dig, så I måske kan komme tæt på hinanden igen, og du kan genvinde din tillid. Andre gange kan det betyde, at venskaber bliver brudt.

Andres reaktioner på, at du har fået kræft

Læs artikel fra medlemsbladet tæt på kræft
Billede fra artiklen om reaktioner efter kræft i medlemsbladet

To år efter behandling er Per stadigvæk på vej tilbage til livet. Han er lettet over, at forløbet er gået godt. Men det er svært at finde glæden ved livet igen. Og det giver dårlig samvittighed.

Læs artiklen: Jeg burde være glad - det er jeg bare ikke

Patienter fortæller om deres oplevelser

Hør kræftpatienter fortælle om deres tanker og reaktioner på at have gennemgået en kræftbehandling. Få inspiration til hverdagen med mentale øvelser og fysisk aktivitet. Portalen er udviklet af Region Midtjylland.

Livet med og efter kræft - psykisk påvirkning


Læs alt om reaktioner og følelser

Reaktioner og følelser - forside

 

Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter


Børns behov når far eller mor har kræft

Når mor eller far har kræft, har børn først og fremmest brug for omsorg og kærlighed.

Børn i kræftramte familier


Hold styr på dit forløb med Kræftens Bekæmpelses gratis app

Før logbog over dit sygdomsforløb og del dine logs med dem, du gerne vil holde opdaterede. Skriv huskelister og del dem med andre.

App til kræftpatienter og pårørende


Seksualitet og kræft

Seksualitet og kræft

Kræftsygdommen og behandlingen kan påvirke dit sexliv.

Gode råd om seksualitet og samliv


Rettigheder

Økonomisk hjælp og hjælp i hjemmet.

Rettigheder