- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lymfeknudekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
-
Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
-
Forebyg kræft
-
Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
-
Forskning
-
Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
Nyheder
-
» -
»
-
-
Nyheder
-
Nyheder
-
»
-
»
-
»
-
Sociale medier
-
»
-
»
-
»
-
Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Baggrund
-
»
-
-
Støt os
-
Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Din støtte
-
»
-
»
-
Events og arrangementer
-
»
-
-
Til fagfolk
-
Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Bliv opdateret
-
»
-
»
-
Find en ekspert
-
»
-
Facebook
Twitter
LinkedIn
Google+Behandling for kræft
- Behandlingsformer
- Pakkeforløb og ventetider
- Bivirkninger og senfølger
- Behandlingssteder
- Alternativ behandling
- Forsøgsbehandling
- Eksperimentel behandling
- Behandling i udlandet
- Ny kræftmedicin
- Information om din medicin
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Knoglemarven danner celler til blodet
I knoglemarven produceres nye celler til blodet. Fornyelsen sker gennem stamceller, der deler sig.
Cellerne i vores blod har en begrænset levetid. Livet igennem er det knoglemarvens opgave at producere nye celler til blodet.
Knoglemarv er celler i en væske, der findes i knoglernes hulrum. Fornyelsen af blodet sker fra stamceller, der deler sig og modnes til de forskellige typer af blodceller - røde og hvide blodlegemer samt blodplader.
De steder i knoglemarven, hvor der dannes blodlegemer, er illustreret med rødt på billedet.
I knoglemarven produceres 170 millioner røde blodlegemer, 10 millioner hvide blodlegemer og 500 millioner blodplader hvert minut.
Knoglemarven producerer:
- Røde blodceller, der transporterer ilt fra lungerne rundt i kroppen
- Blodplader, som får blodet til at størkne, så en eventuel blødning stopper
- Hvide blodceller, der bekæmper bakterier og svampe
- Hvide blodceller, som laver antistoffer, der bekæmper infektioner
- Hvide blodceller, der bekæmper virus
- Hvide blodceller, som 'kontrollerer' vævstypen på cellerne i kroppen
De tre sidstnævnte hvide blodceller kaldes også immunforsvaret, som altså også bliver udskiftet ved en stamcelletransplantation.
Læs alt om stamcelletransplantation
Sidst ændret 16.06.2017
Overlæge, dr.med. Torben Plesner, Dansk Myelomatose Studie Gruppe og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Alternativ behandling og naturlægemidler
At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.
