Gå til sygdomsliste

Metode ved stamcelletransplantation

Stamceller kan suges ud fra knoglemarven eller høstes direkte fra blodet. Når man efter kemoterapi skal have en stamcelletransplantation, foregår det på samme måde som en almindelig blodtransfusion.

Her kan du læse om, hvordan det foregår, når lægen tager stamceller ud af knoglemarven, og om hvordan patienten får tilbageført stamceller til knoglemarven.

Lægen kan tage stamceller ud af kroppen ved at:

  • Give en vækstfaktor og høste stamcellerne direkte fra blodet
  • Suge knoglemarv (stamceller) ud af hoftekammen

Stamceller kan høstes fra blodet ved hjælp af vækstfaktor

Hvis lægen vælger at høste cellerne direkte fra blodet, skal man først have daglige indsprøjtninger med en knoglemarvs-vækstfaktor i fem-syv dage. Vækstfaktoren er en medicin, der får knoglemarven til at producere ekstra mange stamceller, der så løsriver sig fra knoglemarven og kommer ud i blodbanen. Man kan få lettere influenzalignende symptomer af medicinen.

Når cellerne skal høstes, får man en kanyle i hver arm, og så cirkulerer ens blod gennem en maskine, der sorterer stamcellerne fra. Dette tager et par timer, men er helt smertefrit. Som donor kan man gå på arbejde igen dagen efter.

Metoden med at høste stamceller fra blodet kan bruges både på en donor og med ens egen knoglemarv.

Stamceller kan suges ud fra hoftekammen nederst på ryggen

Hvis man skal have taget stamceller ud fra selve knoglemarven, bliver man fuldt bedøvet. Metoden bruges sjældent idet man tilstræber at høste stamceller fra blodet. Lægen prikker små huller nederst på ryggen med en kanyle og suger derefter knoglemarv blandet med blod ud.

Efter indgrebet kan man have nogle blå mærker på huden, og man kan være øm på huden, hvor man har fået stukket hul på knoglen. Generne går dog hurtigt over, og man kan eventuelt tage smertestillende håndkøbsmedicin de første par dage.

I forbindelse indgrebet er man indlagt i to dage og kan - hvis man er donor - begynde på arbejde igen efter yderligere et par dage.

Metoden med at suge stamceller ud fra hoftekammen kan bruges på enten en donor eller på patienten selv, hvis der ikke er kræftceller i knoglemarven.

Stamcellerne fryses ned

Den del stamceller, som lægen har taget ud, fryses ned. Stamcellerne opbevares, mens man får kemoterapi eventuelt kombineret med strålebehandling.

Donor kommer ikke til at mangle knoglemarv eller blod

Som donor kommer man ikke til at mangle blod eller knoglemarv efter donationen - uanset hvilken metode, der er brugt til at høste blodstamcellerne med. Alle raske mennesker har et overskud af knoglemarv, og den knoglemarv, man har fået fjernet (mindre end 1 pct.), gendannes i løbet af få uger.

Nogle vil blive tilbudt ekstra jerntilskud i fire uger efter stamcellehøsten.

Stamcelletransplantation foregår på samme måde som en almindelig blodtransfusion

Når behandlingen med kemoterapi er overstået, og der ikke er mere kemoterapi i kroppen, vil lægen foretage en stamcelletransplantation.

Når man skal have foretaget en stamcelletransplantation, foregår det på samme måde som en almindelig blodtransfusion, nemlig via en kanyle i armen.

Stamcellerne kommer med blodet rundt i hele kroppen og føres til knoglemarven, der har en meget stor gennemstrømning af blod. Når stamcellerne når ind i knoglemarven, slår de sig ned og starter kimen til en ny knoglemarv. Der går normalt to-tre uger, inden en ny knoglemarv er gendannet.

Antal stamcelletransplantationer pr. år i Danmark

Autolog (patientens egne stamceller): 200
Allogen (stamceller fra donor): 40 voksne, 15 børn
Minitransplantation: 90
Navlesnor: 10

Læs alt om stamcelletransplantation

Stamcelletransplantation - forsiden

 

Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling


Til kræftpatienter, der ryger

Hjælp til rygestop

Hæfte og pjece til rygere, der har fået kræft

Hjælp til rygestop