Gå til sygdomsliste

Strålebehandling

Halvdelen af alle kræftpatienter vil på et tidspunkt i deres sygdomsforløb få brug for strålebehandling. Strålebehandling er en effektiv metode til at slå kræftceller ihjel. Med nøje planlægning og moderne stråleudstyr er det muligt at ramme kræftcellerne meget præcist og skåne det raske væv mest muligt. Man kan ikke se eller mærke strålerne under behandlingen.

Selve stråleapparatet kaldes en accelerator. Acceleratoren kan bevæge sig og stråle fra forskellige vinkler, mens man ligger stille.

Ved almindelig strålebehandling anvendes ioniserende stråling, som regel i form af højdosis røntgenstråler. Når strålerne rammer cellerne i kroppen, skader de dna’et i cellerne, og det kan i sidste ende slå cellerne ihjel.

Ved strålebehandling kan man ikke undgå, at strålerne også rammer nogle af de raske celler. Men med moderne strålebehandling er det muligt at koncentrere strålingen mod kræftcellerne og dermed skåne det raske væv mest muligt. På den måde bliver behandlingen så effektiv som muligt med så få bivirkninger som muligt.

Hvornår får man strålebehandling? 

Strålebehandling bruges til at fjerne nogle kræftsygdomme, men også til at forebygge tilbagefald eller til at lindre symptomer. Når man får strålebehandling som helbredende behandling, får man det ofte sammen med kemoterapi.

Nogle gange får man behandling med stråler som den eneste behandling. Andre gange får man den som supplement til operation - enten før eller efter.

Der findes både udvendig strålebehandling, indvendig strålebehandling (brachyterapi) og stereotaktisk strålebehandling. Langt de fleste kræftpatienter får udvendig strålebehandling. Du kan læse om de forskellige typer af strålebehandling nederst på siden.

Video om strålebehandling

Videoen viser, hvordan det foregår, fra strålebehandlingen forberedes og planlægges, til man ligger i acceleratoren (2:14 min).


Læs mere om strålebehandling og anden behandling for din sygdom



Forberedelser inden strålebehandling 

Inden du begynder på strålebehandlingen, er der nogle nødvendige forberedelser: 

  • Mange får først lavet en støtteform
  • Derefter får du lavet en terapiscanning
  • Endelig får du små markeringer på huden, som bruges til at indstille stråleapparatet

Støtteform eller net til hovedet 

Den personlige støtteform sikrer, at du ligger i præcis samme stilling under hver strålebehandling, så strålerne rammer kræftcellerne, og det raske væv bliver skånet mest muligt. 

Støtteformen kan have forskellige former og udseende afhængig af, hvor på kroppen du skal have strålebehandling. 

Terapiscanning 

For at planlægge præcis, hvor meget strålebehandling der er nødvendig, får du lavet en såkaldt terapiscanning. Det kan enten være en MR-, CT- eller PET/CT-scanning.

Sammen med moderne stråleapparater gør scanningen, at personalet kan ramme området med kræft meget præcist. Læs mere om scanningerne:  

MR-scanning

CT-scanning

PET/CT-scanning

Markeringer på huden

Inden strålebehandlingen starter, får du lavet nogle små prikker/markeringer tatoveret på huden. De skal bruges til at indstille behandlingsapparatet (acceleratoren) ved de efterfølgende behandlinger. 

Naturlægemidler og kosttilskud kan påvirke behandlingen

Fortæl lægen eller sygeplejersken, hvad du tager af alternativ behandling og kosttilskud. Naturlægemidler og kosttilskud kan nemlig påvirke effekten af strålebehandlingen:

Naturlægemidler og kosttilskuds indvirkning på kræftbehandling


Sådan foregår strålebehandling 

Selve strålebehandlingen kan hverken føles eller ses, men du kan høre en svag summen fra stråleapparatet, når det arbejder. 

Du er alene i rummet under behandlingen 

Acceleratoren er placeret i et rum med afskærmning, så andre personer ikke bliver bestrålet. 

Du er alene i rummet under behandlingen, men personalet holder øje med dig under hele behandlingen på en skærm i betjeningsrummet. Du må gerne have et familiemedlem eller en ven med, som kan vente udenfor. 

Hvor mange behandlinger, du skal have, afhænger af hvilken type kræft du har 

Det kan være fra én til over 50 behandlinger. Som regel foregår strålebehandlingen ambulant. Det vil sige, at du ikke er indlagt under behandlingen, og det betyder, at mange kan passe deres hverdag, mens de er i behandling. 

Fotoserie: Strålebehandling af hoved-halsområdet

To sygeplejerske sidder og overvåger patient i strålebehandling.

Man er alene i rummet under selve strålebehandlingen, men sygeplejersker holder hele tiden øje via en skærm i et tilstødende lokale.

Mens du er i strålebehandling, bør du undgå at: 

  • Fjerne streger på huden, der markerer området, der skal strålebehandles
  • Smøre parfumeret creme på det bestrålede område - brug uparfumeret creme
  • Gå med tøj af uld eller kunststof direkte på det bestrålede område - brug i stedet tøj af bomuld eller silke
  • Tage karbad og svømme i klorvand eller havvand - gå i stedet i brusebad og dup huden tør
  • Bruge parfumeret sæbe, deodorant og plaster på det bestrålede område - brug lunken vand og uparfumeret sæbe
  • Få sol på det bestrålede område og gå i solarium i op til 1 år efter afsluttet behandling
  • Indtage flere antioxidanter, f.eks. c-vitamin og Q10, end hvad man får fra sund kost og en almindelig vitaminpille. Antioxidanter nedsætter effekten af strålebehandling
  • Ryge
Rygning nedsætter effekten af strålebehandling

Strålebehandling virker dårligere, hvis du ryger. Det er derfor bedst at stoppe med at ryge, før strålebehandlingen starter.

Hvis du har svært ved at holde op med at ryge, anbefaler nogle afdelinger, at du undlader at ryge i mindst 3 timer før og 3 timer efter en strålebehandling.

Få hjælp til at stoppe 

Det kan være meget svært at holde op med at ryge i en periode, hvor man naturligt er mere stresset på grund af sygdom. Mange hospitalsafdelinger tilbyder forskellige præparater og støtte til rygestop. Hvis du følger linket herunder kan du også finde hjælp til at stoppe, hvis du beslutter dig for det: 

Rygestop under en kræftsygdom

Strålebehandling er samlet på få hospitaler i Danmark

Da apparaterne til strålebehandling er komplekse, og behandlingen kræver særligt uddannet personale, er strålebehandling i Danmark ind til videre samlet på kræftafdelingerne på Rigshospitalet, Herlev Hospital, Næstved Sygehus, Odense Universitetshospital, Vejle Sygehus, Aarhus Universitetshospital inklusiv Herning og Aalborg Universitetshospital. 

Dansk Center for Partikelterapi er et nationalt center, der som de eneste i landet giver strålebehandling med protoner. Centeret ligger på Aarhus Universitetshospital.


Bivirkninger ved strålebehandling

Selvom strålebehandlingen er nøje planlagt til kun at ramme kræftcellerne, kan den også påvirke de raske celler omkring kræftknuden, og det kan give bivirkninger.

Bivirkningerne deles op i tidlige bivirkninger, som opstår under behandlingen og forsvinder igen, og senfølger, som er varige bivirkninger af behandlingen. De fleste bivirkninger er midlertidige. De forsvinder igen gradvist, når behandlingen er slut, og er oftest væk efter 2-4 måneder. 

Hvilke og hvor store bivirkninger, du kan få, afhænger af:

  • Den stråledosis, du får
  • Hvilket område på kroppen, der bliver strålebehandlet
  • Dit generelle helbred

Bivirkningerne opstår kun fra væv i det område af kroppen, der bliver bestrålet. 

Inden du begynder at få strålebehandling, vil du blive informeret af en læge og/eller en sygeplejerske om, hvilke bivirkninger du kan forvente i forbindelse med din strålebehandling. 

Da jeg fik strålebehandling, kogte jeg kamilleklude og lagde dem på køl. Hver morgen og hver aften fra dag ét lagde jeg en kold kamilleklud på strålestedet. Jeg fik ingen skader på huden. Jeg købte billige vaskeklude og lavede kamillete i en gryde. Kludene fik et opkog og stod så til, de var afkølede, inden de blev vredet godt og lagt i en plastpose.

Kvinde, der har fået strålebehandling for brystkræft

Bivirkninger forsvinder typisk efter 1-2 uger

Det er almindeligt at få bivirkningerne under strålebehandling, og de varer typisk 1 til 2 uger efter, at behandlingen er ophørt.

Bivirkningerne skyldes skader på de celler i kroppen, der deler sig ofte: Celler i hud, slimhinder, hår og knoglemarv fornyer sig oftere end andre celler. Derfor bliver disse områder af kroppen især påvirket af strålebehandlingen.

Du kan under strålebehandling opleve bivirkninger som: 

  • Træthed og uoplagthed - dog ofte i mild grad. Trætheden viser sig ofte efter et par ugers behandling. Den forsvinder gradvist igen efter, at strålebehandlingen er afsluttet
  • Påvirkning af knoglemarven - Ved strålebehandling af f.eks. rygsøjle eller større knogler i arme og ben er der risiko for, at behandlingen kan påvirke de bloddannende celler i knoglemarven. Du kan blive stakåndet, hvis du danner for få røde blodlegemer og få øget risiko for infektioner, hvis du danner for få hvide blodlegemer. Lægen vil kontrollere dette med blodprøver
  • Nedsat appetit – Hvis din appetit bliver mindre, bør du spise energiholdig mad med højt indhold af proteiner
  • Hårtab – Strålebehandlingen giver hårtab i de bestrålede områder. Hos de fleste vokser håret ud igen efter to-tre måneder. Ved høj stråledosis kan hårtabet i området være varigt.
  • Hudreaktion - Huden i det bestrålede område kan reagere som ved kraftig solskoldning. Huden vil være helet en måneds tid efter sidste behandling. I nogle tilfælde kan huden blive mørkere efter strålebehandlingen.
Beskyt den bestrålede hud mod direkte sollys

I mindst et år efter strålebehandlingen skal du undgå direkte sollys på det bestrålede område, så beskyt det bestrålede hudområde med et tørklæde eller løstsiddende tøj samt solcreme med en høj solfaktor SPF 50.

Det er også en god ide, at bruge mild sæbe uden parfume og at bruge mild fugtighedscreme. Spørg personalet på din afdelingen om råd og vejledning.

Senfølger efter strålebehandling er sjældne 

Man kan også få senfølger efter strålebehandling. Senfølger kan opstå under behandling og blive kroniske eller kan vise sig måneder eller år efter behandlingen er slut. Senfølgerne skyldes ændringer i vævet i det bestrålede område.

Lægerne planlægger strålebehandlingen meget omhyggeligt, så risikoen for senfølger så vidt muligt undgås. Tal med din læge om mulige senfølger til din strålebehandling.

Skaderne ved strålebehandling kan muligvis behandles i trykkammer, som kan forbedre blodforsyningen til det skadede væv:

Trykkammerbehandling af stråleskader

Strålebehandling kan påvirke evnen til at få børn

Hvis strålebehandlingen rammer underlivet, er der risiko for, at blive steril. Inden strålebehandlingen bør du tale med lægen om risikoen for at blive steril.

Ved særlig høj risiko for at blive steril af strålebehandling kan piger og kvinder få nedfrosset den ene æggestok med henblik på senere at genoprette evnen til at blive gravid.

Hvis man ønsker at blive far efter endt behandling, er det muligt at få sæd frosset ned i en sædbank til senere brug. Sæden skal fryses ned, inden behandlingen begynder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at man som helt ung mand eller stor dreng også kan få tilbuddet om at få sæd opbevaret i en sædbank.

Kvinders muligheder for at få børn

Mænds muligheder for at få børn

Vigtigt at bruge prævention under strålebehandling 

Hvis du bliver strålebehandlet mod underlivet, anbefales det, at du bruger prævention ved sex. Dette gælder både mænd og kvinder.   

Læs mere om bivirkninger og senfølger efter behandling for kræft og få gode råd til at håndtere dem:

Bivirkninger og senfølger


Forskellige typer strålebehandling 

Der findes forskellige former for strålebehandling. Langt de fleste får udvendig strålebehandling, men der findes også indvendig strålebehandling, som kaldes brachyterapi. 

Indvendig strålebehandling (brachyterapi) 

Ved indvendig strålebehandling får du strålebehandlingen inde i selve kræftknuden. På den måde kan du få ekstra høj dosis i kræftvævet, og samtidig bliver bivirkningerne mindre i det raske væv. 

Strålingen kommer fra små stykker radioaktivt stof (iridium), som er inde i nogle tynde rør, der placeres direkte i kræftknuden under bedøvelse. Behandlingen bruges f.eks. ved kræft i livmoderhalsen, i livmoderen og ved sarkomer (kræft i bindevævet). 

Stereotaktisk strålebehandling ved tumorer og metastaser i hjernen 

Stereotaktisk strålebehandling er en form for udvendig strålebehandling, hvor man får én enkelt eller nogle få behandlinger med høj dosis mod et afgrænset område. 

Stereotaktisk strålebehandling anvendes til behandling af visse former for godartede tumorer i hjernen – alt afhængig af typen, størrelsen og placeringen. Behandlingen kan være en fordel frem for operation.

Behandlingen kan i visse tilfælde også bruges til at behandle kræft, der har spredt sig til hjernen (hjernemetastaser). Behandlingen kan give længerevarende bedring. 

Stereotaktisk strålebehandling af kræft uden for hjernen 

Stereotaktisk strålebehandling bruges også ved levermetastaser eller ved lungekræft, hvis du ikke kan tåle operation.  

Lægerne bruger kun denne type stråling, når de vurderer, at kræften er af en sådan type, hvor lokalbehandling kan have effekt. Kræftformer med aggressiv spredning egner sig ikke til behandlingen. Det er en tværfaglig ekspertopgave at vurdere, hvilke patienter der kan have effekt af stereotaktisk strålebehandling. 

Partikelterapi

Partikelterapi er en anden slags strålebehandling, der i nogle tilfælde kan bruges i stedet for strålebehandling med røntgenstråler.

Partikelterapi bruges især til strålebehandling af børn og ved kræftknuder, der ligger tæt på kritiske organer som hjernen.

Partikelterapi kan være velegnet ved omkring 10 pct. af alle strålebehandlinger i Danmark. Læs mere:

Partikelterapi


Læs alt om behandling for kræft:

Behandling - forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning