Gå til sygdomsliste

Almene bivirkninger ved strålebehandling

Strålebehandling rammer ikke kun kræftceller, men påvirker også raske celler i hud, slimhinder, hår og knoglemarv. Men de fleste bivirkninger er midlertidige og forsvinder igen gradvist, når behandlingen er slut.

Nogle patienter får kun milde eller slet ingen bivirkninger. Andre kan dog få mere alvorlige og varige bivirkninger.

Bivirkningerne afhænger af stråledosis, hvilket område på kroppen der bestråles, og af ens almene helbredstilstand. Bivirkningerne opstår kun i det område af kroppen, der bliver bestrålet.

Den behandlende læge vil give information om, hvilke bivirkninger man kan forvente i forbindelse med den sygdom, man har, og den strålebehandling, man skal igennem.

Tidlige (forbigående) bivirkninger

Bivirkningerne efter strålebehandling kan opstå under strålebehandlingen og varer typisk 1 til 2 uger efter, at behandlingen er ophørt (akutte bivirkninger).

Sene bivirkninger

I sjældnere tilfælde er bivirkningerne varige (kroniske bivirkninger) og kan opstå måneder og år efter, at strålebehandlingen er afsluttet. Strålebehandling planlægges og doseres meget omhyggeligt, så disse bivirkninger så vidt muligt undgås. Kroniske bivirkninger skyldes varige ændringer af vævet i det bestrålede område. Mange år efter behandlingen kan der i sjældne tilfælde opstå ny kræft, som følge af strålebehandlingen.

Trykkammerbehandling af stråleskader

Generelle bivirkninger ved strålebehandling

Herunder findes beskrivelser af generelle bivirkninger ved strålebehandling.

De forbigående bivirkninger er skader på celler, der deler sig ofte. Normale celler i hud, slimhinder, hår og knoglemarv fornyer sig oftere end andre celler i kroppen. Derfor bliver disse områder af kroppen især påvirket af strålebehandlingen. Men de fleste bivirkninger er midlertidige og er oftest forsvundet efter 2-4 måneder.

Træthed

Træthed og uoplagthed kan nogle gange opstå under strålebehandling - dog ofte i mild grad. Oftest viser trætheden sig efter et par ugers behandling. Det er meget forskelligt fra person til person, hvor udtalt trætheden bliver.

Der kan være mange årsager til trætheden, såsom selve sygdommen, behandlingen, kvalme, smerter, feber, blodmangel, depression, stress, at man spiser og drikker for lidt eller ikke sover godt. For mange kan det være belastende at skulle møde op på en kræftafdeling og dermed forholde sig til, at man er syg. Hvis man har lang transporttid til behandlingsstedet, kan det i sig selv være trættende.

Under alle omstændigheder kan det være gavnligt at tage sig tid til et ekstra hvil i løbet af dagen, både i den periode man får strålebehandling og i tiden efter endt behandling.

Lettere daglig motion såsom gå- og/eller cykelture kan være gavnligt, da man så også hviler bedre bagefter. 

Hvis man føler sig træt, bør man bruge sin energi på at gøre de ting, der er vigtigst for en – og lade andre hjælpe til med f.eks. husarbejde. Flere mindre hvil i løbet af dagen giver fornyet energi og ødelægger ikke så let nattesøvnen som en lang middagssøvn. Prøv også at spise mad med højt næringsindhold.

Trætheden forsvinder gradvist igen efter endt strålebehandling.

Gode råde ved træthed

Hudreaktion

Huden i det bestrålede område kan reagere som ved kraftig solskoldning og blive tør og rød og skalle af. Der kan eventuelt også opstå væskende sår. Resten af huden bliver ikke påvirket. Hudreaktionen vil oftest være mest udtalt sidst i behandlingsforløbet og 1 til 2 uger efter endt strålebehandling. Cirka 1 måned efter sidste behandling vil huden igen være helet. Huden i det det bestrålede område vil dog ofte være lidt mørkere i måneder efter strålebehandlingen, og hos enkelte kan der forekomme vedvarende ændringer.

Hår- og skægvæksten i det bestrålede område vil også blive påvirket, og ofte kommer der aldrig normal hårvækst i området igen.

I mindst 1 år efter strålebehandlingen skal man undgå sollys på det bestrålede område. Det er derfor vigtigt at beskytte det bestrålede hudområde mod sol med et tørklæde eller løstsiddende tøj samt solcreme med en høj solfaktor. Stramt tøj kan virke generende, og parfume, deodorant, sæbe og barberskum kan forværre hudgenerne. Brug i stedet en elektrisk barbermaskine og mild sæbe uden parfume. Personalet på afdelingen kan give råd og vejledning om hudpleje i forbindelse med behandlingen.

Da jeg fik strålebehandling, kogte jeg kamilleklude og lagde dem på køl. Hver morgen og hver aften fra dag ét lagde jeg en kold kamilleklude på strålestedet. Jeg fik ingen skader på huden. Jeg købte billige vaskeklude og lavede kamillete i en gryde. Kludene fik et opkog og stod så til, de var afkølede, inden de blev vredet godt og lagt i en plastpose.

Kvinde, strålebehandling

Nedsat appetit

I forbindelse med kræftsygdom og behandlingen er det ikke usædvanligt, at appetitten i kortere eller længere perioder bliver mindre. Kroppen har under sygdom og behandling brug for ekstra energi, og derfor er det vigtigt, at det, man spiser, har en høj næringsværdi.

Det er forskelligt fra patient til patient, hvordan nedsat appetit skal håndteres. Du kan eventuelt spørge efter en samtale med den diætist, der er tilknyttet den afdeling, hvor du går til behandling eller til kontrol.

Gode råd ved nedsat appetit og vægttab

Kost til kræftpatienter

Hårtab

Strålebehandling kan også forårsage hårtab, men kun på det bestrålede område. Hvis man f.eks. får strålebehandling i armhulen, kan man tabe håret her. Eller man kan tabe håret på et mindre område på hovedet, hvis man f.eks. får strålebehandling der. Det begynder med, at enkelte hår falder af, og ender med, at hele totter falder af.

Hos de fleste begynder håret at vokse ud igen efter 2-3 måneder. Dette afhænger af, hvor stor stråledosis du får.

Der er eventuelt mulighed for at få tilskud til køb af paryk – spørg personalet på afdelingen.

Gode råd ved hårtab

Påvirkning af knoglemarven

Hvis der er risiko for betydelig påvirkning af knoglemarven, vil man jævnligt få taget blodprøver for at få kontrolleret antallet af blodlegemer.

Strålebehandling kan påvirke evnen til at få børn

Inden man begynder på strålebehandling, bør man tale med lægen om risikoen for, at man bliver steril som følge af behandlingen. Dette gælder både for kvinder og mænd, hvis der gives strålebehandling mod bækkenet eller den øverste del af lårene.

Ved særlig høj risiko for at blive steril af strålebehandling kan piger og kvinder få nedfrosset den ene æggestok med henblik på senere at genoprette evnen til at blive gravid.

Hvis man ønsker at blive far efter endt behandling, er det muligt at få sæd frosset ned i en sædbank til senere brug. Sæden skal fryses ned, inden behandlingen begynder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at man som helt ung mand eller stor dreng også kan få tilbuddet om at få sæd opbevaret i en sædbank.

Kvinders muligheder for at få børn

Mænds muligheder for at få børn

Vigtigt at benytte prævention under strålebehandling

Mænd skal benytte sikker prævention under strålebehandling, da det i nogle tilfælde er muligt at gøre en kvinde gravid. Efter endt behandling kan man afgive en sædprøve og få vurderet sin sædkvalitet.

Det er også vigtigt for kvinder at benytte sikker prævention, så man ikke bliver gravid, mens man får strålebehandling. Strålebehandlingen kan nemlig skade fosteret – især i de første 3 måneder.

Seksualitet og strålebehandling

Strålebehandlingen påvirker som regel ikke mænds og kvinders evne til at dyrke sex. Men det er almindeligt, at lysten til sex er nedsat i kortere eller længere perioder. Dette skyldes som regel træthed og bekymring i forbindelse med kræftsygdom og behandling.

Seksualitet

Graviditet og strålebehandling

I meget sjældne tilfælde sker det, at en kvinde er gravid, samtidigt med at diagnosen kræft bliver stillet. Hvis man er gravid og skal have strålebehandling, vil den læge, der er ansvarlig for behandlingen tale hele behandlingsforløbet detaljeret igennem sammen med én og ens partner. Sammen kan man så lægge en plan for det videre forløb. 

Læs alt om strålebehandling:

Strålebehandling - forsiden

 

Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling