- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Behandling for kræft
- Forsøgsbehandling
- Eksperimentel behandling
Facebook
Twitter
LinkedIn
Google+- Behandlingsformer
- Pakkeforløb og ventetider
- Bivirkninger og senfølger
- Behandlingssteder
- Alternativ behandling
- Forsøgsbehandling
- Behandling i udlandet
- Ny kræftmedicin
- Information om din medicin
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Eksperimentel behandling
Eksperimentel behandling kan være et andet ord for forsøgsbehandling. Men eksperimentel behandling kan dog også betyde en ikke-før-afprøvet behandling, der sættes i værk uden at være led i et forsøg. Her kan du læse om denne form for eksperimentel behandling.
Du får eksperimentel behandling på de eksperimentelle enheder, de såkaldte Fase 1 enheder, på hospitalerne.
Hvad er eksperimentel behandling?
Om hvad eksperimentel behandling går ud på.
De eksperimentelle enheder i Danmark
På de eksperimentelle enheder på hospitaler får man forsøgsbehandling og eksperimentel behandling.
Forsøgsbehandling og eksperimentel behandling
Betegnelserne ’forsøgsbehandling’ og ’eksperimentel behandling’ bruges ofte om den samme type behandling. Nemlig behandling til patienter, der deltager i et godkendt lægevidenskabeligt forsøg med flere deltagere.
Eksperimentel behandling kan dog også være ikke-afprøvet behandling, der sættes i værk uden at være led i et forsøg, fordi der ikke er andre behandlingsmuligheder. Det er behandling, som lægerne sammensætter til en enkelt patient.
Læs mere om forsøgsbehandling:
Forsøgsbehandling
Rådgivende panel om eksperimentel behandling
Har du en livstruende sygdom, og findes der ikke længere mulighed for helbredende eller livsforlængende behandling, kan du få din sag vurderet af Sundhedsstyrelsens Rådgivende Panel om eksperimentel behandling:
Eksperimentel behandling i udlandet og på privathospital i Danmark
Hvis du ønsker at blive henvist til eksperimentel behandling ude i verden, skal du henvende dig til den hospitalsafdeling, du er tilknyttet. Det er hospitalslægen, der beslutter, om der skal sendes en ansøgning til Sundhedsstyrelsens rådgivende panel.
Eksperimentel behandling i udlandet og på privathospital i Danmark
Forsøgsbehandling med immunterapi
Annette Jensen fik forsøgsbehandling med T-celler fra sig eget immunforsvar. Læs hendes historie om forsøget:
Alternativ behandling og naturlægemidler
At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.