Gå til sygdomsliste

Rugbrød på én dag

Portioner: 2 stk.
Fryseegnet

Hvis du rører rugbrødsdejen sammen om morgenen og lader den hæve på køkkenbordet, kan brødene bages om aftenen. Du kan også lade dejen koldhæve i køleskabet til næste dag. 

 


Sådan gør du

Put alle ingredienser i en stor skål. Rør det hele sammen til en konsistens som mørtelmasse. Tilsæt evt. mere vand, hvis det er nødvendigt. Tag 4 dl surdej fra til næste gang, du skal bage, og stil det i køleskabet. Den skal bages med i løbet af 1-3 uger.

Fordel dejen i to store rugbrødsforme, og lad brødene hæve i køleskabet i 24 timer eller ved stuetemperatur i 10-12 timer, alt efter hvor travlt du har.

Bag brødene ved 200 grader i 45-60 minutter, indtil kernetemperaturen er minimum 96 grader.

Tag brødene ud af ovnen, og vend dem på hovedet på en rist med formen på som låg. Lad dem ligge sådan, indtil de er afkølede.

Tip:

Hvis brødet bliver gammelt og halvtørt, så skær det i skiver på 1-2 mm, og tør dem i ovnen ved 120 grader i 25-30 minutter, og indtil de er sprøde. Pensl dem evt. først med en smagfuld olie. Brug dem som croutoner i suppe eller sprøde snacks, du kan dyppe i pesto eller lignende.

Ingredienser

400 g knækkede rugkerner
100 g græskarkerner
100 g solsikkekerner
100 g hørfrø
400 g rugmel
400 g hvedemel
30 g salt
30 g rørsukker
1 hvidtøl eller maltøl, 33cl.
7 dl koldt vand
4-5 dl rugbrødssurdej eller 10 g gær