Gå til sygdomsliste

Honningbagte frugter

Hurtig tilberedning
Portioner: 4

Enkel dessert, hvor mundrette stykker af blomme, ananas og abrikos vendes i honning og lime- eller citronsaft og bages i ovnen. Friske hindbær og mynte vendes i de varme frugter.

 

 


Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader og slå grillfunktionen til.

Rens og skær ananas, abrikos og blommer i mundrette bidder, og læg frugtstykkerne i et ovnfast fad. Dryp med honning og citrussaft, og stil frugterne i ovnen under grillelementet, til de begynder at tage farve og blive varme og bløde. 

Tag frugterne ud af ovnen, bland med friske hindbær, og drys med mynteblade eller finthakket mynte.

Spis frugterne, mens de er varme.

Tip:

De bagte frugter smager dejligt til vaniljeis eller vaniljecreme. Det laver du ved at piske fløde let med vaniljekorn og lidt flormelis. 

 

Ingredienser

1 moden ananas
4 modne abrikoser
4 modne blommer
3-4 spsk honning

1 lime eller ½ citron, friskpresset saft heraf 
1 bk friske hindbær

 


Pynt

frisk mynte