Gå til sygdomsliste

Ingefærsmåkager

Portioner: ca. 30 småkager
Fryseegnet
  •  
    Energirig
  •  
    God ved kvalme

Lækre, sprøde ingefærkager. Her er brugt friskrevet ingefær frem for stødt tørret ingefær. Det giver en virkelig frisk og god ingefærsmag. Opbevar småkagerne i en kagedåse, så bliver de ikke tørre.


Sådan gør du:

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Smelt smør og sirup sammen i en gryde under omrøring, og stil det til side. 

Bland mel, salt, bagepulver, natron og sukker sammen i en skål. Skræl ingefæren og riv den fint, så det bliver til en blød ingefær-masse. Rør ingefæren i den smeltede smør-sirupsmasse, tilsæt de tørre ingredienser og ælt det hele sammen til en fast dej.

Tril valnøddestore kugler af dejen, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Tryk kuglerne let flade.

Bag kagerne øverst i ovnen ved 175 grader varmluft i ca. ti minutter.

  

 

Ingredienser

60 g smør

45 g sirup

175 g hvedemel

1 knsp salt

1 tsk bagepulver

½ tsk natron

100 g sukker

½ spsk frisk ingefær, fintrevet 

½ æg