Gå til sygdomsliste

Klatkager med æbletern

Portioner: 4

Klatkager som i de gode gamle dage - og så alligevel ikke. Disse er lavet af perlebyggrød, hvilket giver en grovere og sundere udgave af klassikeren.


Sådan gør du:

Kom perlebyg, sødmælk og sukker i en gryde, og kog det i ca. 20 minutter til en cremet grød. Tag 2/3 af grøden fra, og sæt den på køl. Den sidste tredjedel spises mens den er varm, evt. med kanelsukker og smørklat.

Når du skal lave klatkagerne: Pisk æg og sukker til en luftig creme. Rør mælk og mel i cremen, og rør den så godt sammen med perlegrøden.

Tip:
  •  
    Energiindhold kan øges

Hvis du vil øge energiindholdet, kan du erstatte al eller noget af letmælken med piskefløde.

 

Befri æblerne for kernehus, skær dem i små terninger på størrelse med perlekornene, og bland dem i grøden.

Sæt en pande over med smør. Steg klatkager ved at lægge skefulde af dejen på panden. Steg klatkagerne ved mellemvarme, og lad dem blive flot gyldne.

Servér de lune klatkager – gerne med lidt kanelsukker eller med en god solbærmarmelade.

Perlebyggrød

90 g perlebyg
20 g sukker
3 dl sødmælk
1 knsp salt


Klatkager

2 æg
60 g sukker
½ dl letmælk
1 dl mel
Perlebyggrød (se ovenfor)
2 æbler
20 g smør til stegning
evt. kanelsukker