Gå til sygdomsliste

Ærtesuppe med ristet kuller

Hurtig tilberedning
Portioner: 3-4
Fryseegnet
  •  
    God ved kvalme
  •  
    Let at synke
  •  
    Energiindhold kan øges

Mild ærtesuppe, der også er god med ristede kammuslinger eller helt for sig selv. Har du svært ved stegeos i køkkenet, kan du bage fisken i ovnen i stedet.


Sådan gør du:

Sautér løg og hvidløg i olivenolie, uden at de tager farve. Kom hvidvin på, og lad den koge ind til det halve. Tilsæt bouillon eller vand, og lad det hele koge i ca. 10 minutter. 

Tip:
  •  
    Energiindhold kan øges

Hvis du skal have flere kalorier, så brug kun 8-10 dl vand og 2 dl piskefløde til suppen. Du kan også tilsætte energipulver til en portion suppe.

Kom ærter og yoghurt i suppen, og træk gryden af varmen. Blend med en stavblender, og smag til med salt og peber. Del imens fisken i fire stykker. Steg fisken i lidt olie på en slip-let-pande ved middel varme. Steg den næsten færdig på den ene side, tag panden af varmen, vend fisken, og steg den færdig på eftervarmen. Krydr fisken med salt.

Sæt gryden tilbage over varmen, og lad suppen varme op, den må ikke stå og koge i længere tid, så bliver farven grim. Vend ærteskud, dild og kørvel med lidt æbleeddike.

Anret suppen i dybe tallerkener. Kom ristet fisk i suppen, og pynt med rigeligt urtesalat. Servér straks med ristet rugbrød til.

Tip:

Du kan sagtens servere suppen uden fisk. Eller brug den som forret, for eksempel med ristede kammuslinger i.

Tip:

Suppen kan fryses (uden fisk og topping). Farven bliver knap så grøn efter frysning, men smagen er lige så skøn.

Ingredienser

1 løg
2 fed hvidløg
olivenolie
1 dl hvidvin
10-12 dl grøntsagsbouillon eller vand
250 g ærter fra frost, optøede
100 g drænet yoghurt 10%
salt og peber


Fisk

600 g kuller i filet, uden ben og skind
lidt olie til stegning
flagesalt


Topping

1 bakke ærteskud
1 håndfuld dild, plukket
1 håndfuld kørvel, plukket
1-2 spsk æbleeddike