Gå til sygdomsliste

Blåmuslinger i tomat med rød chili

Portioner: 4

Muslinger har ganske kort tilberedningstid, så de egner sig rigtig godt til lækre måltider, der skal kunne laves på kort tid. Her tilberedes de i tomatsauce med chili, hvidløg og peberfrugt. 


Sådan gør du:

Pil og hak løg og hvidløg fint. Fjern kernerne fra chilien, og hak den fint. Rens peberfrugten for kerner, og skær den i tern.

Varm olivenolien op i en gryde, og sauter løg og hvidløg, til de er glasklare. Tilsæt chili og rød peber, og lad det stege med i 3-4 minutter. Hæld hvidvinen på, og lad det koge i 3-4 minutter. Kom tomaterne i gryden sammen med lidt honning. Når tomatsaucen er kommet i kog, smages den til med salt og peber. Kog derefter videre i cirka 5 minutter.

Rens og skrub blåmuslingerne – alle de åbne muslinger, der ikke lukker sig ved at blive banket på kanten af køkkenvasken, kasseres. Kom blåmuslingerne i tomatsaucen, og kog i 4-5 minutter.

Muslingerne skal åbnes sig under kogningen. Kassér eventuelle muslinger, der stadig er lukkede efter kogning.

Drys muslingerne med persille, og spis retten varm med et friskbagt groft brød til.

Ingredienser

1 kg blåmuslinger

2 løg
4 fed hvidløg
1 rød chili
1 rød peberfrugt
koldpresset jomfruolivenolie
1-2 dl hvidvin
2 ds hakkede tomater
1 spsk honning
finthakket kruspersille til drys
flagesalt
sort peber, friskkværnet


Tilbehør

groft brød