Gå til sygdomsliste

Spidskål i kokoskarry

Hurtig tilberedning
Portioner: 4
Fryseegnet
  •  
    Let at synke

Spidskål er dejligt i supper eller karryretter som denne vegetariske sag, da det bevarer den fine milde smag og sprødhed, når blot den ikke tilberedes for længe. Her har spidskål hovedrollen i en superenkel karryret med kokosmælk. Drys med ristede pinjekerner og koriander for ekstra aroma og knas.


Sådan gør du:

Skær spidskålen over på langs, fjern stokken, og snit kålen i fine strimler.

Varm olivenolien op i en dyb sauterpande eller wok. Tilsæt karryen, og steg godt igennem. Kom sennepsfrø i og steg yderligere 1 minut. Tilsæt det strimlede spidskål og lad det stege et par minutter. Hæld kokosmælken ved og lad det hele småkoge et par minutter.

Smag til med salt og en smule ahornsirup. Rist pinjekernerne på en tør, varm pande. Vend dem i kålen lige inden serveringen, og drys til sidst med friskhakket koriander.

Ingredienser

1 spidskål
koldpresset jomfruolivenolie
1 tsk karry eller mere, efter smag
1 spsk sennepsfrø
1 ds kokosmælk
ahornsirup
50-75 g pinjekerner
flagesalt
evt. frisk koriander