Gå til sygdomsliste

Blomkålssalat med tørrede dadler, ramsløg og mynte

Hurtig tilberedning
Portioner: 4

Hvis du ikke kan skaffe ramsløg, kan du i stedet bruge forårsløg i denne vegetariske salat med blomkål, ristede valnøddekerner og dadler.

 


Sådan gør du:

Del blomkålen i bittesmå buketter – eller i lidt større buketter, der så skæres i tynde skiver.

Klip dadlerne i skiver.

Fjern kernehuset fra æblet, og skær æblet i tynde både. 

Bland blomkål, dadler og æblebåde med finthakket ramsløg.

Kom valnøddekernerne på en tør, varm pande, og rist dem gyldne. Køl dem af, og bland dem i salaten sammen med mynten.

Dryp citronsaft og olivenolie over salaten sammen med lidt salt og peber.

Servér salaten med det samme.

Ingredienser

½-1 blomkål, alt efter størrelse og appetit
6-8 tørrede dadler
½-1 æble
1 håndfuld ramsløg eller forårsløg, finthakket 
1 håndfuld valnøddekerner,  grofthakkede 
1 håndfuld mynteblade, hele eller finthakkede efter smag


Dressing

1 citron, lidt af saften
koldpresset jomfruolivenolie
flagesalt
sort peber, friskkværnet