Gå til sygdomsliste

Kartoffelsalat med karrydressing, spinat og rødløg

Hurtig tilberedning
Portioner: 4
  •  
    Energiindhold kan øges

Klassisk, vegetarisk kartoffelsalat i en cremet karrydressing, her også med spinat. 


Sådan gør du:

Skræl kartoflerne hvis det er nødvendigt, kog dem, og lad dem afkøle helt (kan evt. gøres dagen før).

Skær kartoflerne i mindre stykker. Skyl agurken, fjern kernerne, og skær den i tern. Skær løget i tynde ringe eller små tern. Skyl og hak spinaten fint. Skyl og klip purløget fint.

Bland dressingen af fromage frais/cremefraiche, mayonnaise, citronsaft, sennep, karry og sukker. Smag dressingen til med salt og peber. Vend alle ingredienserne sammen med dressingen.

Pynt med det sidste purløg.

Tip:
  •  
    Energiindhold kan øges

Hvis du skal spise mad med højt kalorieindhold, kan du undlade agurk og evt. også spinat. Brug cremefraiche 38 % til dressingen og erstat de 50-100 gram af en god (gerne købt) mayonnaise lavet på æggeblommer.

 

 

Variationer:

– Brug persille eller dild i stedet for purløg
– Brug dijonsennep i stedet for sød sennep
– Bland finhakket hvidløg i dressingen
– Tilsæt sukkerærter, der er blancheret 1-2 minutter i kogende vand, afkølet, og skåret i mindre stykker

Tilbehør:

Kartoffelsalaten er god til kød, fjerkræ og fisk. Servér den f.eks. sammen med en god bøf og en salat af friske grønne asparges, salatblade, cherrytomater, salattern, græskarkerner. 

Ingredienser

1 ½ kg kartofler
100 g frisk spinat
½ - 1 agurk
1 rødløg
1 bdt purløg
1 - 2 tsk citronsaft
250 g fromage frais eller cremefraiche
2 spsk mayonnaise
1 tsk sød fransk sennep
2 - 3 tsk karry
½ - 1 tsk sukker
salt og peber