Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kikærte-klatkagerne er inspireret af de vietnamesiske køkken, og smager dejligt toppet med frisk koriander og sød chilisauce. Hvis du bruger kikærter fra dåse, er det hurtigt at lave farsen til de lækre kikærte-klatkager. Servér dem f.eks. med nudler og en frisk og farverig salat, her har vi valgt en rødkålssalat.
Dræn lagen fra kikærterne. Hvis du vil bruge lagen til kikærtefarsen, skal du dræne væsken fra i en kop.
Hak hvidløg, koriander og cashewnødder. Bland mel, lage (eller æg), hvidløg, koriander, cashewnødder, karry, ingefær og spidskommen grundigt sammen, og vend kikærterne deri.
Hæld olie i panden, og tænd komfuret på middel varme. Læg klatter af dejen i den varme olie med en ske. Steg nogle stykker ad gangen, til de er gyldne. Hold dem varme i et fad i ovnen (sæt ovnen på 100 grader), til alle kikærte-klatkagerne er stegt og skal spises.
Servér med frisk koriander og sød chilisauce.
Spis f.eks. kikærte-klatkagerne med nudler og en frisk salat med kål.
1 ds kikærter (eller 100 g tørrede kikærter, der udblødes og koges)
1½ dl af lagen fra kikærterne (eller to æg)
2 spsk hvedemel
3 spsk majsmel eller rismel
2 spsk hakket koriander
2 spsk hakket cashewnødder
1 fed hvidløg
1 spsk karry (eller karrypasta)
1 tsk stødt ingefær (eller finthakket frisk ingefær)
1 tsk spidskommen
½ tsk salt
Olie til stegning
Servér med sød chilisovs og frisk koriander
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17