Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Gazpacho er en vegetarisk kold tomat- og peberfrugtssuppe, som er dejligt kølende på en varm sommerdag. Her er det traditionelle hvide brød i suppen erstattet af grove rugbrødscroutoner, der serveres til.
Skræl agurken, rens peberfrugterne for kerner, og pil løg og hvidløg.
Skær tomater, agurk, peberfrugter og løg i grove stykker, og kom dem i en foodprocessor sammen med resten af ingredienserne. Blend hele molevitten, til du har en grov, tyktflydende suppe.
Smag den til med salt og peber, og juster den med yderligere sherryeddike eller hvidløg, hvis du vil have mere smæk på smagen.
Spis suppen som den er eller servér med rugbrødscroutoner.
Skær rugbrødet i små tern. Rist dem gyldne og sprøde i olie på en varm pande, og drys dem med salt.
Du kan passere suppen igennem en sigte, hvis du vil have den fuldstændig ensartet i konsistensen. Undlad da også at servere rugbrødscroutoner til.
300 g agurk
2 røde peberfrugter
1 løg
500 g tomater
3-5 fed hvidløg, efter smag
½-1 dl koldpresset jomfruolivenolie, efter smag
2-3 spsk. sherryeddike
1 dl vand eller mere efter smag
flagesalt
masser af sort peber, friskkværnet
daggammelt rugbrød
koldpresset jomfruolivenolie
flagesalt
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17