Gå til sygdomsliste

Kylling med blomkålstabbouleh

Portioner: 4
  •  
    God ved kvalme
  •  
    God ved smagsforandringer

En klassisk tabbouleh er baseret på couscous eller bulgur. Denne version er med korn og blomkål. Det er skønt, friskt og virkelig sommermad! Tabboulehen kan selvfølgelig også serveres til andet kød eller fisk.


Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200˚. Tjek kyllingen for blod, og dup den tør med køkkenrulle. Snør gerne lårene sammen med et stykke kødsnor. Gnid kyllingen med smør, drys den med salt, og steg den i den varme ovn i 50-60 minutter, eller til den er gennemstegt.

Skyl perlerugen, kom den i en kasserolle med vand, og kog den mør, ca. 15-20 minutter. Dræn overskydende vand fra, og smag den til med salt. Riv blomkålen groft på et rivejern, skær agurken i små tern, radiserne i skiver og hak persille og mynte. Vend rug, blomkål, agurk, radiser og krydderurter sammen med citron og olie. Smag til med salt.

Skær kyllingen ud, og servér kyllingen med blomkålstabboulleh.

Tip:

Hvis det skal gå hurtigere med madlavningen, kan du stege kyllingebryster i stedet for en hel kylling.

Tip:
  •  
    God ved smagsforandringer

Taboullehen indeholder masser af frisk mynte og bredbladet persille og er smagt til med citron. Friske krydderurter og citron kan være gode smagsgivere, hvis du oplever smagsforandringer, da de giver maden en frisk smag.

Ingredienser

1 kylling
salt
1 spsk smør


Tabbouleh

2 dl perlerug
salt
1 lille blomkålshoved
1 agurk
1 bdt radiser
1 bdt bredbladet persille
1 håndfuld mynte
1/2 dl citronsaft
1/4 dl olivenolie
salt