Gå til sygdomsliste

Er nogle råvarer særligt sunde?

Selv om det ofte bliver fremstillet sådan, så er der ikke tilstrækkelig bevis for, at enkelte madvarer er særligt sunde mod kræft. Derimod er der hele råvaregrupper, som er gode at have fokus på, når du laver mad.


6 gode råvaregrupper:
Gode råvarer
  • Fuldkorn (alle slags, og særligt rug)
  • Løg (alle former for løg, f.eks. zittauerløg, rødløg, hvidløg og forårsløg)
  • Kål (alle slags kål, f.eks. blomkål, spidskål, rødkål og broccoli)
  • Bær
  • Fisk og skaldyr
  • Krydderier og krydderurter

Enkeltstående råvarer bliver ofte fremhævet som værende særligt gode mod kræft, f.eks. broccoli, gurkemeje og grøn te. Man kan næsten få det indtryk, at man kan spise sig rask ved hjælp af en enkelt fødevare. Tanken er besnærende, men det er desværre ikke så ligetil.

Selv om man i laboratorieundersøgelser kan se, at en bestemt plante hæmmer kræftcellers vækst, er det for de fleste fødevarer langt sværere at finde bevis for samme positive effekt, når de testes på mennesker. Her viser enkelte stoffer og råvarer sig sjældent at have en markant virkning på kræft.

Der er dog seks større grupper af fødevarer, som danner en rigtig god basis for sund mad både før og efter en kræftdiagnose. I boksen til højre kan du se de seks grupper af råvarer.

De opskrifter, du finder her på hjemmesiden, har fokus på disse seks råvaregrupper.