Gå til sygdomsliste

Parmigana

Portioner: 4
Fryseegnet
  •  
    God ved smagsforandringer
  •  
    Energiindhold kan øges
  •  
    Let at synke

Parmigana er en skøn italiensk sag af den slags, både børn og voksne elsker. Auberginer, basilikum og tomatsauce ligger lag på lag som i en lasagne. 


Sådan gør du:

Skær auberginerne på den lange led i 1 cm tykke skiver, og drys dem let med salt. Lad dem trække med saltet i 10 minutter. Tør saltet af auberginerne, og steg dem på en varm pande i lidt olie. De skal have en pæn, gylden farve på begge sidder.

Lav så en tomatsauce. Sauter løg og hvidløg i omkring 3 min, uden at de tager farve. Tilsæt flåede tomater og gulerod. Kog tomatsaucen godt igennem, og smag den til med salt, peber og eventuelt chili.

Blend tomatsaucen i en blender eller med en stavblender, og lad den køle af, til mindst 50°. Tilsæt ægget, og rør det ud i tomatsaucen. Ægget er med til at gør parmiganaen skære fast.

Tænd ovnen på 200°. Saml parmiganaen lagvist i et ovnfast fad, lidt lige som en lasagne. Først aubergineskiver, så tomatsauce og sidst basilikumblade, og så forfra, til du har brugt alle aubergineskiver og al tomatsaucen. Drys med revet parmesan på toppen.

Tip:

Hvis du skal spise mad med højt energiindhold, kan du supplere med lag af revet fuldfed ost og/eller skiver af frisk mozzarella. 

Kom parmiganaen i den varme ovn, og bag i ca. 30-35 minutter, til den er gylden.

Server parmiganaen med næsten hvad som helst – fisk, kylling, gris, en stegt bøf eller bare, som den er, måske med en grøn salat og lidt brød.

Tip:

Tomatsaucen kan varieres ved at tilsætte forskellige grøntsager, f.eks. courgette, knoldselleri, bladselleri eller persillerod. Grøntsagerne giver en fyldigere tomatsauce.

Tip:
  •  
    God ved smagsforandringer

Oplever du smagsforandringer, kan det være en hjælp at bruge friske smagsgivere som hvidløg og chili i din mad. Begge er brugt i denne opskrift, og du kan eksperimentere med, om det smager dig bedre at skrue lidt op for mængderne.

Ingredienser

2-3 auberginer
olie med neutral smag (f.eks. solsikke- eller vindruekerneolie)
2 ds flåede tomater
1 stor eller 2 små gulerødder, revet
3 kviste timian
1 fed hvidløg, grofthakket
1 skalotteløg, grofthakket
eventuelt lidt chili, det kan være chilisauce, frisk chili, chilipulver eller flager
1 æg
1 bdt basilikum, kun bladene
1 lille håndfuld parmesan, revet