Gå til sygdomsliste

Smoothie - Bær med grønt touch

Hurtig tilberedning
Portioner: ca. 8 dl
  •  
    Let at synke
  •  
    Energirig

Frisk proteindrik med spinat, bær og krydderurter.


Sådan gør du

Put de frosne bær i en gryde med en skefuld vand, og giv bærrene et opkog. De skal koge et minuts tid, tag dem så af varmen og lad dem køle af. De køler hurtigst af, hvis du hælder dem over i en kold skål eller i blenderglasset.

Put alle ingredienserne i en blender, og blend det sammen til en cremet smoothie. Smag eventuelt til med honning.

Holdbarhed

Drikken smager bedst frisk. Den kan holde sig 8 timer i køleskabet.

Arbejdstid

Den samlede tilberedning er 30 minutter, fordi solbærrene skal køle af. Den reelle arbejdstid er 5 minutter.

Ingredienser

2-3 stængler persille (ca. 10 g)
3-4 store dobbeltskud basilikum
2 små klumper frossen spinat (ca. 25 g i alt)
175 g blandede frosne bær, f.eks. en blanding af ribs, solbær, blåbær og jordbær
3 spsk valleproteinpulver
1/2 tsk stødt kanel
1 knsp vaniljepulver
1/2 tsk grøn the (kan udelades)
1/2 tsk økologisk citronskal, fintrevet
4-5 dl rismælk
4-6 isterninger
evt. 1 spsk flydende honning