Gå til sygdomsliste

Gode råd ved sår, svamp og betændelse i mundslimhinden

Hvis du oplever sår, smerter og/eller andre gener i munden, kan du tilpasse din mad ved at følge disse råd.

Blød, mild og saftig mad er lettere at spise, når du er øm og eventuelt har sår i munden. Det kan f.eks. være:

  • Blendede supper
  • Forskellige slags grød
  • Æggekage, omelet og gratin. Tilsæt gerne blendede grøntsager, hvis du vil undgå grove stykker fyld
  • Mad med sovs eller anden væde
  • Kartoffelmos og mos eller puré af grøntsager, gerne rørt med fedtstof, så den bliver ekstra blød
  • Retter med hakket kød er typisk bløde og/eller saftige
  • Kogt fisk, fiskepaté og retter med fiskefars
  • Pålægssalater som ægge-, reje- og kyllingesalat
  • Milde og bløde desserter som budding, is, fromager og frugtgrød
Opskrifter på mild og blød mad
Gode råd ved sår, svamp og betændelse i mundslimhinden

I Kræftens Bekæmpelses opskriftsamling kan du gå særligt efter opskrifter mærket med en mintgrøn prik. De er milde og bløde at spise.

Ofte vil der også være et tip om, hvordan du kan gøre retterne endnu mere milde og bløde.

Opskrifter til sår og smerter i munden

Undgå:

  • Syrlig og meget krydret mad kan give smerter. For nogle kan råvarer som f.eks. jordbær og tomat give smerter
  • Stærke krydderier, hvidløg, løg, tomater og eddike
  • Meget salt og røget mad
  • Syrlige drikke, herunder sodavand og andre drikke med kulsyre
  • Alkohol 
Hvorfor opstår smagsforandringer, og hvor længe varer det?

Mundproblemer som sår, svamp og betændelse er en meget almindelig bivirkning, når man har kræft.

Årsager til sår, svamp og betændelse i munden

Læs alt om bivirkninger og senfølger:

Bivirkninger og senfølger