Gå til sygdomsliste

Grød af havre og spelt med æble og brombær

Hurtig tilberedning
Portioner: 4
  •  
    Mild og blød
  •  
    Energiindhold kan øges
  •  
    Let at synke

Lækker grød af havre, hirse og spelt, som får sødme fra brombær og æble. Du kan undlade bær og frugt, hvis grøden skal være helt mild og blød.

.


Sådan gør du:

Rist først speltkerner eller -flager, havregryn og hirse forsigtigt i 5-10 min i en gryde, indtil de begynder at dufte nøddeagtigt og poppe. Kom vand på, så det lige dækker. 

Tip:
  •  
    Energiindhold kan øges

Hvis du skal spise mad med højt kalorieindhold, kan du erstatte al eller noget af vandet med sødmælk. Servér grøden med letpisket flødeskum.

Bring det i kog. Kom låg på gryden, skru ned på lav varme og lad grøden små-simre i 40-45 min. Rør i grøden et par gange, mens den koger, så den bliver kogt jævnt og ikke sætter sig. Tilsæt lidt vand under kogningen.

Tag gryden af varmen. Smag til med salt og peber. Kom smør, friske brombær og tern af æble ned i grøden og vend forsigtigt rundt.

Servér den lune grød, evt. med let pisket fløde. Grøden kan både spises som morgengrød og dessert, og den er også god med andre bær eller frugter.

Tip:
  •  
    Mild og blød
  •  
    Let at synke

Hvis grøden skal være meget nem at synke, kan du undlade bær og æbler. Det kan også være en god idé, hvis du har smerter eller sår i munden.

Du kan evt. også tilsætte lidt ekstra vand eller mælk under kogningen, så grøden bliver mere lind. Eller rør grøden op med letpisket fløde, når du skal spise den.

Tip:

Hvis du har en rest grød tilbage, kan du nemt lave en portion sprøde chips, der er gode som eftermiddagssnack. Se opskriften på  'Sprøde chips af havregrød' under morgenmad.

Ingredienser

½ dl knækkede speltkerner eller -flager
1 dl havregryn
½ dl hel hirse
½ tsk salt
1 spsk smør
3 spsk sukker
1 æble
100 g friske brombær


Tilbehør

evt. 2 dl piskefløde, letpisket