Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Ring til os
Det er i øjeblikket nødvendigt med forudgående tidsbestilling til rådgivningssamtale i kræftrådgivningen. Ring derfor altid til os først og bestil tid på tlf. 82 20 58 05 eller mail: koebenhavn@cancer.dk, hvis du ønsker en rådgivningssamtale.
Grundet det høje smittetryk opfordrer vi til, at rådgivningssamtaler så vidt muligt afholdes telefonisk eller som videosamtale på Teams.
Det er muligt at få rådgivning med fysisk fremmøde, men i så fald skal du være opmærksom på, at vi overholder myndighedernes anbefalinger om hygiejne og afstand og bruger mundbind i de tilfælde, hvor det kan være svært at sikre to meters afstand. Det betyder, at du i kræftrådgivningen skal bruge mundbind, når du står op og bevæger dig rundt. Siddende må du gerne tage mundbindet af, så længe reglerne for afstand kan overholdes.
Der er mundbind til rådighed i kræftrådgivningen.
Grupper og øvrige aktiviteter er i øjeblikket aflyst. Kontakt os omkring dette.
Uden for kræftrådgivningens åbningstid kan du som altid ringe til Kræftlinjen alle hverdage kl. 9-21 og lørdag-søndag kl. 12-17 på 80 30 10 30.
I en tid hvor mange er bundet til hjemmet, kan det være en hjælp at deltage i online aktiviteter og mødes med andre online.
Kræftns Bekæmpelse har samlet tilbud til kræftpatienter og pårørende i en tid med coronavirus, hvor mange er isoleret hjemme. Find tilbud om hjælp til det praktiske i hverdagen, online aktiviteter og hvordan du kan møde andre i samme situation uden at skulle forlade hjemmet.
Klik her for at komme til Kræftens Bekæmpelses onlinetilbud.
Velkommen i Kræftrådgivningen i Center for Kræft og Sundhed København.
Her kan du få gratis støtte, råd og vejledning.
Centret er et tilbud til dig, der har kræft tæt inde på livet. Det gælder både dig med en kræftsygdom, pårørende og efterladte.
Se mere på vores hjemmeside:
Gå til Center for Kræft og Sundhed København
Center for Kræft og Sundhed København
Nørre Allé 45
2200 København N
Tlf.: 82 20 58 05
Mail: koebenhavn@cancer.dk
Mandag-torsdag kl. 10.00 - 16.00
Fredag kl. 10.00 - 13.00
Mandag-torsdag kl. 09.30 - 15.00
Fredag kl. 09.30 - 13.00
Der er mulighed for at bestille tid til rådgivning uden for den almindelige åbningstid.
Indgange er foran og bag Kræftrådgivningen. Begge indgange ligger i gadeplan.
Der er elevator.
Gangbesværede og kørestolsbrugere kan nemt komme rundt i rådgivningen.
Der er parkering både foran og bag Kræftrådgivningen i De Gamles By, hvor der ligeledes findes handicapparkering.
Husk parkeringsbetaling.
Der foregår en lang række aktiviteter på rådgivningen
Det er forskelligt, hvad de enkelte kræftrådgivninger tilbyder. Men alle steder finder du rådgivere med en baggrund som psykolog, psykoterapeut, socialrådgiver, sygeplejerske eller lignende. Alle kan tale med dig om det, der optager dig og din familie. Rådgivningen er gratis.
I en gruppe kan du møde andre, der står i en situation der ligner din.
Vi har grupper for både patienter, pårørende og efterladte. Nogle er for mennesker med en specik problemstiling og andre har for eksempel særlig fokus på fysisk aktivitet eller andet.
Dette tilbud er til dig, som er patient, og som har lyst til at udforske de muligheder, du har for selv at gøre noget ved nogle af de problemer, der kan opstå som følge af en kræftsygdom.
Mænds Mødested i Elefanthuset er et uformelt mødested for mænd med kræft.
Her kan du drikke kaffe, spille kort, lave mad eller bare snakke med andre mænd, som også har - eller har haft - kræft.