Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
På denne side finder du aktiviteter og andre tilbud, som Kræftrådgivningen i København tilbyder.
Ønsker du mere information, eller vil du gerne deltage i et eller flere af nedenstående tilbud, så kontakt Kræftrådgivningen i København enten personligt, på tlf.: 82 20 58 05 eller e-mail: koebenhavn@cancer.dk
Foredrag og kursus
Foredrag om kræft - gratis
Center for Kræft & Sundhed København holder jævnligt gratis foredrag om kræftsygdom og kræftbehandling. Foredragene holdes af specialister.
Torsdag den 21. september 2023 kl. 16.30-18.30 - Nye medicinske kræftbehandlinger - Ved Kristoffer Staal Rohrberg, MD, Phd., Rigshospitalet
Torsdag den 12. oktober 2023 kl. 16.30-18.30 - Hvad er meningen med livet - Ved Christian Busch, præst
Torsdag den 2. november 2023 kl. 16.30-18.30 - Psykiske reaktioner på kræft, for patienter og pårørende - Ved Jette Winge, rådgiver, psykolog i Kræftrådgivningen København
Torsdag den 30. november 2023 kl. 16.30-18.30 - Søvnproblemer og kræft - Ved Katrine Løppenthin, oversygeplejerske Rigshospitalet
Torsdag den 7. december 2023 kl. 16.30-18.30 - Om at være pårørende - Ved Camilla Schrøder, Cand.Psych.Aut., Specialist i Sundhedspsykologi
Alle foredrag foregår i Center for Kræft & Sundhed, Nørre Allé 45, 2200 København N. Læs mere på www.kraeft.kk.dk, og tilmeld dig på mail: kraeft@kk.dk
Drop-in Mindfulness for kræftpatienter og pårørende
Livet som kræftpatient og som pårørende er ofte præget af stress, angst og uro. Erfaringerne viser, at træning i mindfulness kan hjælpe med at reducere nogle af disse psykiske og fysiske gener, og du kan gennem træningen lære at blive mere nærværende og bevidst om dine egne måder at reagere på.
Tidspunkt: Mandag kl. 15.30 -17.00
Efter sommerferien starter Mindfulness den 28. august - 18. december 2023.
Du behøver ikke have forudgående kendskab til mindfulness. En forudsætning for deltagelse er imidlertid normal hørelse eller teleslynge til eget høreapparat.
Sted:
'Elefanthuset’, sal 2
Thit Jensens Vej 2
2200 København N
(bygningen bag Center for Kræft & Sundhed, Nørre Allé 45
Underviser: Psykoterapeut og mindfulnessinstruktør Majken Kaznelson.
Online Mindfulness - for kræftpatienter og pårørende
Mindfulness betyder bevidst nærvær eller tilstedeværelse i nuet. En måde at være tilstede på, som har vist sig at være hjælpsom, når vi oplever psykiske og fysiske gener som følge af stress, angst og uro.
Livet som kræftpatient og som pårørende er ofte præget af stress, angst og uro.
Som kræftpatient oplever du måske angst, uro og smerter samtidig med mange forskellige slags tab. Du kan blive overopmærksom på din krop eller måske forsøge helt at tage afstand fra den.
Som pårørende kan du have mange ekstra opgaver, samtidig med at du er bekymret og strømmen af tanker kan være svær at stoppe. Du vil gerne hjælpe bedst muligt, og det kan i længden betyde, at du oplever forskellige stressreaktioner.
Erfaringerne viser, at træning i mindfulness kan hjælpe med at reducere nogle af disse psykiske og fysiske gener, og du kan gennem træningen lære at blive mere nærværende og bevidst om dine egne måder at reagere på.
Indhold
Vi laver nogle af de grundlæggende øvelser fra Mindfulness Based Stress Reduction-programmet, som omfatter opmærksomhedsøvelser, guidede meditationer og lette yogaøvelser.
Hver gang følger vi en fast struktur. Du kan nemt følge med, selvom du ikke har deltaget før eller springer nogle uger over. Du vil oftest opnå større udbytte, hvis du deltager flere gange.
Hvem kan deltage?
Mindfulness er for kræftpatienter og for pårørende til kræftpatienter.
Du behøver ikke have forudgående kendskab til mindfulness, meditation eller yoga for at deltage. Du skal have adgang til en computer eller tablet med kamera og højtaler for at deltage.
Tidspunkt
Hver 2. fredag i ulige uger fra kl. 10.00 - 11.00
Datoer:
Sommerferie i juli og august måned. Starter igen den 1. september - 8. december 2023.
Sted
Foregår on-line via Teams - du får sendt et link via mail 1 time før start, som du skal klikke på for at kunne deltage i mødet.
Underviser
Psykoterapeut og mindfulnessinstruktør Majken Kaznelson.
Tilmelding
Skriv til koebenhavn@cancer.dk og oplys, at du ønsker at deltage i Online Mindfulness.
Ret til ændringer forbeholdes.
Andre tilbud
Mænds Mødested i Elefanthuset
Mænds Mødested i Elefanthuset er for mænd, der har, eller har haft, kræft.
Her kan du drikke kaffe, spille kort, lave mad eller bare snakke med andre mænd, som har været igennem det samme som dig.
Vi holder åbent onsdage mellem kl. 11.00-14.00. Planlagte aktiviteter kan du se her
Du finder Mænds Mødested på Thit Jensens Vej 2, 2200 København N (bygningen bag Kræftrådgivningen).
Har du spørgsmål, kan du kontakte Mænds Mødested på tlf. 21 66 98 74 eller send en mail til: maendsmoedestedelefanthuset@gmail.com
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17