Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Førtidspension, seniorpension og job med løntilskud
Både kræftsygdommen og behandlingen af den kan være så belastende, at det bliver nødvendigt at søge førtidspension.
Førtidspension kan bevilges fra 18-årsalderen og op til folkepensionsalderen. En førtidspensionssag kan først begyndes af kommunen, når det er grundigt dokumenteret eller helt åbenlyst, at din arbejdsevne ikke kan forbedres. Det kan f.eks. være, hvis du er for syg til at klare et arbejde.
De fleste, som i dag søger førtidspension, bliver tilbudt et ressourceforløb i stedet
Med førtidspensionsreformen pr. 1. januar 2013 kan du som udgangspunkt ikke få førtidspension, hvis du er under 40 år. I stedet skal du gennemgå et eller flere såkaldte ressourceforløb for at forbedre dine muligheder for at få et almindeligt arbejde eller et fleksjob.
Hvis du kan magte et fleksjob, kan du ikke få førtidspension. I dag kan man få et fleksjob, selvom man kun kan arbejde nogle ganske få timer om ugen.
Førtidspension uden ressourceforløb - f.eks. ved alvorlige kræfttilfælde
Der er dog tilfælde, hvor det ikke giver mening at gennemgå et ressourceforløb, men hvor du i stedet kan få tilkendt førtidspension. Det kan f.eks. være, hvis du er for syg til at klare et arbejde, og der ikke er udsigt til, at du bliver rask igen.
Det er kommunens rehabiliteringsteam, som består af repræsentanter fra beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet, der indstiller til førtidspension.
Regler for førtidspension
Der er tre forskellige sæt regler, som regulerer førtidspensionsområdet:
- De gamle regler gælder, hvis du har fået førtidspension før 2003
- De nye regler gælder hvis du har fået førtidspension efter 2003
- Førtidspensionsreformen gælder for dig, som får førtidspension efter 1. januar 2013
Der gælder samme regler fra 2003 og frem, hvad angår satser og generelle betingelser, men med førtidspensionsreformen i 2013 er der indført ny procedure for, hvordan kommunen tilkender førtidspension.
Satser for førtidspension
Gældende satser hvis du har fået tilkendt førtidspension fra 2003 og frem: Satsen for enlige er 19.092 kr. om måneden og for gifte/samlevende 16.229 kr. om måneden (satser pr. 1. januar 2020).
Førtidspension er skattepligtig. Din konkrete udbetaling af førtidspension afhænger af, hvor meget du og din eventuelle ægtefælle/samlever tjener ved siden af, og om I har andre pensions- eller renteindtægter.
Merudgiftsydelse
Hvis du har fået bevilget førtidspension efter 2003 og frem, kan du gennem din kommune søge kompensation for dine merudgifter. Eksempler på merudgifter:
- Diætkost
- Medicin
- Transport (befordring) til arbejde og uddannelse
- Uddannelse og behandling
- Køb af praktisk hjælp m.v.
Før 1. januar 2013 blev merudgiftsydelse fastsat ud fra faste ydelsestrin. I dag bliver ydelsen fastsat ud fra de forventede merudgifter, og der rundes op til nærmeste hele 100 kroner.
Læs mere og se eksempler på merudgifter på sundhed.dk
Hjælp til enkeltudgifter
Hvis du har fået bevilget førtidspension efter 2003, kan du også i kommunen søge eventuelt økonomisk tilskud til medicin eller uforudsete enkeltudgifter efter aktivloven. Kontakt din kommune og hør nærmere.
Vær opmærksom på, at de regler, som følgende omtales, kun gælder dig, der har søgt førtidspension før 2003.
Førtidspension før 2003
Alle, der har fået førtidspension før den 1. januar 2003, vil fortsat være omfattet af de gamle regler om førtidspension. Det betyder, at en ansøgning om forhøjelse eller ændringer i en førtidspension fra før den 1. januar 2003 fortsat skal behandles efter de gamle regler.
Regler om ressourceforløb gælder ikke nuværende førtidspensionister
Førtidspensionsreformen og reglerne om ressourceforløb får kun betydning for dig, der søger førtidspension efter 1. januar 2013.
Nuværende førtidspensionister beholder deres pension og kan samtidig få et ressourceforløb, hvis man ønsker det, og kommunen vurderer, at man kan få udbytte af det.
Fire forskellige typer af førtidspension
Højeste førtidspension
Bliver tilkendt personer mellem 18 og 60 år, når erhvervsevne er helt væk eller nedsat til det ubetydelige, pga. helbredsmæssige årsager.
Mellemste førtidspension
Bliver tilkendt personer mellem 18 og 60 år, når erhvervsevnen er nedsat med 2/3 eller mere, pga. helbredsmæssige årsager, samt til personer mellem 60 og 65 år, når erhvervsevne pga. helbredsmæssige årsager er bortfaldet eller nedsat til det ubetydelige.
Forhøjet almindelig førtidspension
Bliver tilkendt personer mellem 18 og 60 år, når erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen pga. helbredsmæssige årsager eller som følge af en kombination af helbredsmæssige og sociale årsager.
Almindelig førtidspension
Bliver tilkendt personer mellem 60 og 65 år, når erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen pga. helbredsmæssige årsager eller som følge af en kombination af helbredsmæssige og sociale årsager.
Seniorpension
Fra 1.1.2020 er det muligt at søge seniorpension, hvis man opfylder følgende betingelser:
- Har højst 6 år til folkepensionsalderen
- Har haft langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse (en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer regnes som fuldtidsbeskæftigelse og et fleksjob anses også for fuldtidsbeskæftigelse)
- Hvis arbejdsevnen er varigt nedsat til højst 15 timer ugentlig i forhold til seneste job
Man søger seniorpension ved at rette henvendelse til sin kommune. Dette kan man tidligst gøre 6 måneder før der er 6 år til man når folkepensionsalderen.
Der er ikke krav om at arbejdstilknytningen skal være aktuel.
Der skal ikke sættes aktiviteter i gang for at afklare eller udvikle arbejdsevnen.
Grundlaget for afgørelsen skal bestå af dokumentation for den langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden en beskrivelse af de arbejdsfunktioner, man har udført i seneste job og de ressourcer og udfordringer, ansøger har haft i dette job.
Ud over dette skal der være en faglig forklaring på, hvorfor arbejdsevnen anses for varigt nedsat til højst 15 timer.
Det er kommunen, der træffer afgørelse om seniorpension.
Personlige tillæg
Hvis du er førtidspensionist fra før den 1. januar 2003, seniorpensionist eller folkepensionist, kan du søge om et personligt tillæg, hvis dine økonomiske forhold er særligt vanskelige. Tillægget kan f.eks. søges til diætkost, medicin, tandbehandling og briller. Det er en forudsætning, at der er tale om en nødvendig udgift og at kommunen skønner, at du ikke selv har råd til at betale.
Helbredstillæg
Hvis du har fået bevilget en førtidspension før den 1. januar 2003 eller er seniorpensionist eller folkepensionist, kan du søge kommunen om et helbredstillæg til dækning af dine egne udgifter til:
- Medicin
- Tandlæge
- Fysioterapi
- Lægehenvist fodbehandling
- Kiropraktor
- Psykolog
Det er en betingelse, at medicin og behandling er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven. Det vil sige, at du kun kan få helbredstillægget, når sygesikringen yder tilskud til medicinen eller behandlingen.
Helbredstillægget er afhængig af formue og indtægt udover pensionen
For at være berettiget til helbredstillægget må din og eventuelle ægtefælles eller samlevers formue ikke overstige 89.800 (2020). Med formue menes penge i banken og værdipapirer. Formue er ikke hus, bil og sommerhus. Helbredstillægget dækker 85 pct. af din egenbetaling.
Indtægten ud over pensionen fastsætter ”den personlige tillægsprocent”. Den fremgår af pensionsmeddelelsen. En enlig pensionist vil have 100% i tillægsprocent ved en indtægt på mindre end 35.800 årligt ud over pensionen - to gifte pensionister vil have 100% ved tilsammen mindre end 71.000. De kan få maksimalt tilskud. Herefter vil tillægsprocenten ved større indtægt langsomt nedsættes og er procenten 0, er der intet tilskud.
Hvis du vil søge helbredstillæg, skal du rette henvendelse til din kommune og bede om et ansøgningsskema. Opfylder du betingelserne, vil du få tilsendt et helbredstillægskort, som automatisk vil blive fornyet hvert år. Kortet skal medbringes på apoteket og hos behandleren.
Udvidet helbredstillæg
Betingelserne for udvidet helbredstillæg er de samme som for helbredstillæg. Det særlige ved det udvidede helbredstillæg er, at der ydes engangsydelser, som ikke er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven. Der gives tilskud til:
- Briller
- Almindelig fodbehandling
- Tandproteser
Du skal altid søge om udvidet helbredstillæg, inden du begynder behandlingen eller køber nye briller. Du har kun ret til udvidet helbredstillæg, når kommunen har vurderet, at udgiften er nødvendig.
Udvidet helbredstillæg dækker 85 pct. af din udgift og beregnes på grundlag af kommunens prisaftaler og overenskomster på området. Du kan frit vælge behandler og ydelser, der er dyrere end kommunens prisaftaler overenskomster, men så må du selv betale en eventuel merudgift.
Job med løntilskud (tidligere skånejob) til førtidspensionister (uanset ordning)
Hvis du modtager førtidspension, er under 65 år og ikke kan arbejde under almindelige vilkår, har du mulighed for at få et job, hvor du arbejder i få timer. Ansættelsen skal aftales med jobcentret.
Tidligere hed det skånejob, når man som førtidspensionist arbejdede i få timer, nu hedder det job med løntilskud.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at lønnen kan påvirke førtidspensionen, boligydelse, personlige tillæg mv.
Jobcentret i kommunen skal godkende ansættelsen
Inden du begynder at arbejde for en arbejdsgiver og samtidig får førtidspension, skal jobcenteret godkende ansættelsen. Jobcentret kan vejlede dig, hvis du:
- Har kontakt med en arbejdsgiver, som vil ansætte dig med løntilskud
- Vil høre om mulighederne og have hjælp til at finde et job med løntilskud
- Gerne vil i virksomhedspraktik og prøve jobbet af, inden du bliver ansat
Løn og arbejdsvilkår for job med løntilskud
Både offentlige og private arbejdsgivere kan ansætte førtidspensionister med løntilskud.
Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte og får tilskud til lønnen fra kommunen. Løn og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsgiveren, den faglige organisation og den ansatte.