Gå til sygdomsliste

Henvist til kræftpakke – hvad nu?

Du bliver henvist til en kræftpakke, hvis din læge vurderer, at du har nogle symptomer, der kan være tegn på kræft. Pakkeforløbet starter med undersøgelser, der skal vise, om man har kræft (udredning).

Ventetiden er den værste – ikke at vide, om man er købt eller solgt.

Mand, 53 år, henvist til udredning

For mange er det chokerende at blive henvist til en kræftpakke, hvor man skal undersøges for, om man har kræft.

Hvis det er muligt, kan du fokusere på, at selvom du er henvist til et pakkeforløb på baggrund af mistanke om kræft, er det slet ikke sikkert, at du har kræft.

Hvis det skulle vise sig at være kræft, er det vigtigt at være i det kræftpakkeforløb, du allerede er i gang med – så kommer man hurtigst muligt i gang med behandlingen.

Her på siden kan du finde gode råd til, når du lige er blevet henvist til et pakkeforløb for kræft.

En kvinde taler med sin læge i konsultationen

Det er vigtigt, at du husker dig selv på, at selv om du er blevet henvist til udredning for kræft, så er det ikke sikkert, at du har kræft.

Det er ikke sikkert, at du har kræft

For mange kan det næsten føles som om, at man allerede har fået en kræftdiagnose, når lægen vælger at henvise til udredning for kræft.

Derfor siger mange læger også sætninger som: ”Nu skal du ikke blive forskrækket, men jeg sender dig for en sikkerheds skyld til udredning for kræft”, eller ”Selv om der står udredning for kræft på denne henvisning, er det på ingen måde sikkert, at du har kræft”.

Prøv at huske dig selv på, at selv om du er blevet henvist til udredning for kræft, så er det ikke sikkert, at du har kræft.

Hvad er et kræftpakkeforløb?

Et kræftpakkeforløb er en plan for undersøgelser og eventuel behandling, der skal forkorte unødig ventetid.

Det er regeringen og regionerne, der har lavet tidsfrister (såkaldte normtider) for, hvor lang tid det må tage at få de nødvendige undersøgelser til at stille en diagnose.

De enkelte trin i din udredning (undersøgelser) og eventuel behandling er tilrettelagt på forhånd, både hvad angår tid og indhold. Kræftpakkeforløbene ser forskellige ud alt efter, hvilken kræftsygdom der er mistanke om.

Retningslinjerne og tidsfristerne i pakkeforløbene gælder i hele landet. Det vil sige, at undersøgelser og behandling kommer til at foregå på samme måde og inden for de samme tidsfrister, uanset hvor i landet man bor.

Når du bliver henvist til en kræftpakke, kan du selv følge med i, hvilke tidsfrister der er for undersøgelser og behandling for netop den sygdom, du er henvist for.

Pakkeforløbene betyder også, at du får tilknyttet en fast kontaktperson på hospitalet. Kontaktpersonen kan svare på spørgsmål om igangværende undersøgelser og din behandling.

Læs mere:

Pakkeforløb

Pakkeforløb for de enkelte kræftsygdomme på sundhedsstyrelsen.dk

Min egen læge henviste mig til kræftpakkeforløbet. Allerede dagen efter blev jeg ringet op fra hospitalet og tilbudt tid til undersøgelse. Jeg blev rigtig bange, fordi jeg troede, at når det gik så hurtigt, så var det, fordi at det var meget alvorligt. Det var det heldigvis ikke.

Kvinde, 29 år, henvist til udredning

Viden om sygdommen kan give ro eller uro

For nogle giver det ro at læse om den sygdom, man er ved at blive undersøgt for, så man ved, hvad man måske skal igennem. Det er også noget konkret at tage sig til i ventetiden.

For de fleste giver det mest ro i ventetiden at lade være med at finde oplysninger om den eventuelle sygdom og i stedet vente og se, om man overhovedet har sygdommen og i givet fald hvilken type.

Info om kræftsygdommen

Du skal nok blive grundigt informeret på hospitalet, hvis undersøgelserne viser, at det er kræft.

Du kan også læse opdateret viden om de enkelte sygdomme og behandlingen her på vores hjemmeside:

Kræftsygdomme

Vent med at søge information, til du kan tale med en læge om, det du har læst

Oplysninger på internettet om forskellige kræftsygdomme kan være svære at finde rundt i, især når man ikke har en præcis diagnose.

Der findes ofte mange forskellige undertyper af kræftsygdomme, så hvis det viser sig, at du har kræft, kan det være, du har en helt anden type, end den du har læst om.

Nogle af oplysningerne på nettet er også statistiske opgørelser, der kan virke skræmmende. Husk, det ikke er sikkert, at du har kræft, og hvis det viser sig, at du har en kræftsygdom, så siger statistik intet om dig og din specifikke kræftsygdom.

Man kan også komme til at læse gamle informationer, som ikke længere passer.

Så kan det være en god idé at vente med at læse mere om sygdommen, til man kan tale med en læge om, hvad man har læst.

Du bestemmer selv, hvor meget andre skal vide

Det er meget individuelt, hvor meget man ønsker at fortælle om, at man er blevet henvist til udredning for kræft.

Nogle vælger at holde det for sig selv, andre vælger at fortælle om det med det samme.

Hvis man er meget chokeret og bekymret, kan det nogle gange være en god idé at fortælle det til sine pårørende, så de ved, hvorfor man er ved siden af sig selv.

Hvis man har hjemmeboende børn, kan det især være væsentligt, da de ellers kan tro, at det er dem, som har gjort noget galt. Læs mere:

Fortæl børnene om sygdommen

Forvent ventetid, når du går til undersøgelser på hospitalet

Ofte får man at vide, at der kan være noget ventetid i forbindelse med undersøgelser. Mange beskriver lang ventetid, måske mange timer, inden de bliver undersøgt. Regn derfor med, at du skal vente, inden du kommer til.

Sørg for at medbringe mad og drikke samt underholdning (læsestof, musik m.m.) til at få tiden til at gå.

For nogen er det rart at have en pårørende med til undersøgelserne. Det kan også lette en eventuel ventetid, at man har en at dele den med.

Andre foretrækker at være alene om det. Så behøver man ikke at tage sig af, hvordan ens pårørende har det, om de f.eks. er nervøse eller bekymrede på ens vegne.

Læs om de forskellige undersøgelser her:

Undersøgelser for kræft

Pas på dig selv, mens du venter på svar

Ventetiden på, at undersøgelserne går i gang, og prøvesvarene er klar, kan føles lang. Det er naturligt at blive bekymret, også selvom du måske slet ikke er syg.

Få ideer til at passe på dig selv i ventetiden her:

At håndtere ventetiden

Kvinde og mand drikker te på terassen

Det er meget individuelt, hvor meget man ønsker at fortælle om, at man er blevet henvist til udredning for kræft.

Samtaler med lægen i et kræftpakkeforløb

Når du skal til samtaler under et udredningsforløb, kan der være både en læge og en sygeplejerske til stede, men det er ikke altid tilfældet.

Hvis du skal til flere samtaler, er det ikke sikkert, at du møder den samme læge eller sygeplejerske hver gang.

Sundhedspersonalet, som er til stede ved samtalen, vil skrive et notat i din elektroniske journal enten i forbindelse med samtalen eller snarest muligt herefter. Du kan finde din elektroniske journal på sundhed.dk.

Læs mere:

Min sundhedsjournal på Sundhed.dk

Forslag til spørgsmål, du kan stille til en lægesamtale:

Spørgsmål til lægen

Gode råd til når du skal have svar på undersøgelser

Når man skal have svar på undersøgelserne, hører man sjældent alt, hvad lægen fortæller. Derfor kan det være en god idé at tage en eller flere pårørende med, så I er flere til at høre alle informationerne.

Du kan også spørge lægen, om du må optage samtalen, så du kan høre den igen på et senere tidspunkt.

Spørg endelig ind undervejs og få gentaget det, som du ikke helt hørte eller ikke forstod i første omgang.

Hvis der dukker spørgsmål op lige efter samtalen, har du ofte mulighed for at stille disse til sygeplejersken, som var med til samtalen.

Hvis det viser sig at være kræft, er der hjælp at hente

Rigtig mange kræftpatienter fortæller, at de oplever en yderst kompetent og professionel behandling på de danske hospitaler, og at de føler sig meget trygge ved den behandling, de får tilbudt.

Læs mere om at være patient:

Mød sundhedsvæsenet

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan være en hjælp at tale med en professionel. Ud over hospitalsafdelingen kan du tale med din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Find information på cancer.dk

På cancer.dk kan du og dine pårørende finde informationer om pakkeforløb, sygdomme, behandlinger, reaktioner, rettigheder, at være pårørende m.m.

Forsiden af cancer.dk

Hvis det ikke er kræft, kan man alligevel reagere psykisk efterfølgende

Hvis du får at vide, at du ikke har kræft, vil du sikkert føle en enorm lettelse. Det vil dog ikke være ualmindeligt, hvis du i tiden efter den gode nyhed oplever mere træthed end normalt. Det kan have været en bekymrende og udmattende tid med undersøgelser og ventetid.

Mange oplever derfor, at de ikke er lige så glade og energiske, som de havde forventet. Det kan tage tid at komme sig helt igen oven på forskrækkelsen.

I en periode efter at få svaret, er det helt almindeligt at opleve:

  • Træthed
  • Mindre energi
  • Sårbarhed

Lav plads til dine reaktioner og vær god ved dig selv

Giv dig selv lov til at reagere på den udmattende ventetid - også når svaret er positivt.

Du kan overveje, hvad der kunne være rart for dig i denne periode. Det kunne f.eks. være at lave god mad til dig selv, se familie og venner, få dyrket noget motion, læse bøger eller se tv-serier. Nogle har glæde af at lave lidt havearbejde eller gå en tur i skoven i fred og ro. 

Det kan også være, at du for en periode har brug for mere ro end almindeligvis og må skrue lidt ned for sociale arrangementer indtil du er oven på igen. 

 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Symptomer på kræft

Har du mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte til din læge.

Symptomer


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Fakta om kræft

Hvordan og hvorfor opstår kræft? Hvor mange har kræft?

Fakta om kræft