Gå til sygdomsliste

Røntgenundersøgelse

Røntgenfotografering er en gennemlysning af kroppen, der gør det muligt at opdage mange forskellige kræftformer.

Den mest almindelige brug af røntgenbilleder er til undersøgelse for knoglebrud, men røntgenbilleder kan også bruges til at stille diagnosen kræft.

For eksempel bruger lægen røntgenbilleder af brystkassen til at vurdere, om der er tegn på kræft i lungerne eller andre områder i brystkassen.

Mammografi, som også er en røntgenundersøgelse, kan vise, om der findes knuder eller mistænkelige områder i brystet.

Røntgenstrålingen kan også bruges, så det bliver muligt for røntgenlægen at ramme korrekt under udtagning af vævsprøve og anbringelse af kateter i for eksempel blodårer, galde- og urinveje. Det kaldes gennemlysning.

Ud over i de almindeligt kendte røntgenundersøgelser anvendes røntgenstrålerne også ved CT-scanning. I dag anvendes CT-scanning mere og mere, da CT-scanning giver langt mere detaljerede billeder end konventionel røntgenundersøgelse.

Her ses en røntgenlæge (kaldet en radiolog), der vurderer et røntgenbillede af brystkassen. En skygge på et røntgenbillede kan være et tegn på betændelse, kræft, tuberkulose eller andre sygdomme.

Hvad kan man se på et røntgenbillede?

Røntgenbilleder udnytter, at forskelligt væv optager strålingen forskelligt.

Kalken i knoglevævet optager mest røntgenstråling og vil derfor stå som hvide skygger på røntgenbilledet. Fedt og andre bløddele optager mindre stråling og viser sig derfor som grå skygger.

Når røntgenstrålerne rammer kamerafilmen efter at have passeret luften i lungerne, bliver filmen sort, da luft ikke optager strålingen.

Når nye røntgenbilleder sammenlignes med gamle røntgenbilleder, bliver det muligt at se, om en skygge er ny. Skygger, der har holdt sig uændrede i 1 år eller længere tid, er ikke kræft og kræver ikke yderligere undersøgelser.

Hvis et røntgenbillede derimod viser en skygge, som ikke har været der tidligere, skal man undersøges nøjere. Ofte vil man blive undersøgt med en CT- eller MR-scanning, der giver mere detaljerede billeder end røntgenundersøgelsen. Røntgenundersøgelser kan sjældent bruges alene til at stille diagnosen kræft. Den endelige kræftdiagnose kræver oftest, at man får taget en vævsprøve, og at den bliver undersøgt i et mikroskop af en patolog.

Sådan foregår selve undersøgelsen

Det er vigtigt, at man ikke bevæger sig under selve optagelsen. Ofte tages der flere billeder fra forskellige vinkler.

Mange kræftpatienter bliver i forbindelse med udredning eller kontrol CT-scannet eller får taget et røntgenfoto af brystkassen, så lægen kan vurdere, om der er tegn på kræft i lungerne.

Hvis der er behov for at undersøge hulorganer (f.eks. mavesækken) eller væskefyldte strukturer, kan man få sprøjtet et kontraststof ind i en blodåre, eller man kan drikke kontraststoffet lige før en CT-scanning. Kontrastmidlet fremhæver blodkar og indre organer, så de bedre kan ses på billederne.

Der er som regel ingen gener ved en røntgenundersøgelse, udover at man kan mærke stikket i armen, hvis man får sprøjtet sporstof ind i blodåren.

Når selve billedet tages, går radiografen om bag en beskyttelsesskærm for ikke dagligt at blive udsat for stråling.

Det tager kun få sekunder at få taget billedet.

Billederne bliver vurderet af en røntgenlæge (radiolog), som skriver en røntgenbeskrivelse. Med digital teknik kan røntgenbilledet ses på en skærm og kan videresendes via datanet til andre hospitaler.

Forsigtighedsregler:

  • Man skal huske at fortælle personalet, hvis man er gravid. Lægen kan i så fald måske vælge en anden undersøgelsesform for at skåne barnet
  • For at beskytte æggestokke og testikler mod bestråling ved billeder af den nederste del af maven, bækkenet, hofter eller lænden, får yngre mennesker et beskyttende blyforklæde på
Hvad er røntgenstråler?

Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger ligesom radiobølger og lys. Røntgenstråler har kortere bølgelængde end synligt lys, og kaldes ioniserende (radioaktive) stråler. Stråledosis måles i enheden mSv (milliSievert).

Baggrundsstråling

Vi udsættes alle dagligt for meget små mængder radioaktiv bestråling fra omgivelserne. Det kaldes for baggrundsstråling.

Baggrundsstråling kommer fra kosmisk stråling fra verdensrummet, undergrunden og menneskeskabte kilder f.eks. byggematerialer samt naturligt forekommende radioaktive stoffer i vores fødevarer, og den luft vi indånder

Ioniserende stråling

Lille stråledosis

Røntgenstråler i større doser er skadelige. En af de vigtigste fordele ved røntgenfotografering er, at stråledosis er så lille, at den må betegnes som ufarlig.

Udsættelse for radioaktiv bestråling medfører ganske vist en øget risiko for at udvikle kræft, men bestrålingen skal have et vist omfang, før det er muligt at måle risikoen.

Moderne røntgenapparatur er designet til at tage billeder ved brug af meget lave stråledoser.

Hvor meget stråling får man ved et røntgenbillede?

Hvis man får taget et røntgenbillede af lunger og hjerte svarer strålemængden til få dages baggrundsstråling.

Til sammenligning får man ofte mere stråling, hvis man flyver. Det skyldes, at man opholder sig højt oppe i luften under flyveturen, hvor den kosmiske stråling er kraftigere.

Læs mere:

CT-scanning

 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Symptomer på kræft

Har du mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte til din læge.

Symptomer


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Fakta om kræft

Hvordan og hvorfor opstår kræft? Hvor mange har kræft?

Fakta om kræft