- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
-
Hjernetumorer
Symptomer, behandling, undersøgelser, diagnose og årsager
Symptomer på kræft i hjernen
En hjernetumor kan give forskellige symptomer, afhængig af hvor den sidder, og hvilken del af hjernen den trykker på. Fælles for symptomerne er, at man godt kan have dem uden at have kræft.
Behandling af hjernetumorer
Hvis en scanning af hjernen giver mistanke om en hjernetumor, bliver næsten alle opereret for at be- eller afkræfte mistanken.
Hør læge Søren Møller fortælle om kræft i hjernen, og hvordan man diagnosticerer og behandler (8:23 min.)
Hør læge Søren Møller fortælle om kræft i hjernen, og hvordan man diagnosticerer og behandler (8:23 min.)
Diagnose på hjernetumorer
Man kan først vide, om det er en hjernetumor, når en vævsprøve af tumoren viser, at der er tale om kræftceller. Der findes forskellige typer hjernetumorer og valg af behandling afhænger af den specifikke tumortype.
Hverdagen med en hjernetumor
Få gode råd til at håndtere udtalt træthed, koncentrationsbesvær og kognitive forandringer. Læs også om genoptræning, familieliv og om den nye hverdag for dig og dine pårørende, når du har kræft i hjernen.
Hjernetumor eller spredning til hjernen?
En hjernetumor er kræft, der er opstået i hjernen. Kræft, der har spredt sig til hjernen fra en anden kræftsygdom, kaldes hjernemetastaser. Hjernemetastaser og hjernetumorer (primær kræft i hjernen) er to forskellige sygdomme. Læs her, hvis du har en kræftsygdom, der har spredt sig til hjernen:
Opfølgning efter hjernetumorer
Når du har afsluttet behandlingen, bliver du tilbudt at gå til opfølgning på hospitalet. Hvis du oplever symptomer mellem opfølgningsbesøgene skal du kontakte din læge.
Undersøgelser ved hjernetumorer
Ved mistanke om hjernetumorer vil man først få en neurologisk undersøgelse, der skal vise, om der er tegn på, at nervesystemet ikke virker, som det skal.
Tilbagefald ved hjernetumorer
Risikoen for, at kræften vender tilbage, afhænger bl.a. af, hvilken type tumor, der er tale om, og hvilken behandling man tidligere har fået.
Mere viden om hjernetumorer
Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om hjernetumorer.
Statistik om hjernetumorer
Hjernetumorer opstår hos cirka 1.560 personer om året i Danmark. Hjernetumorer er mange forskellige diagnoser med meget forskellige forløb.
Årsager til kræft i hjernen
I de fleste tilfælde er årsagen til hjernetumorer ukendt. Men forskere ved, at risikoen for at få en hjernetumor stiger med alderen. Hormoner, røntgenstråler og arvelige forhold kan have en betydning. Læs mere om mulige årsager:
Mød andre på cancerforum
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Hjernekræft' på cancerforum.
Online samtalegrupper
Kræftens Bekæmpelse tilbyder online samtalegrupper for patienter, pårørende og efterladte, uanset hvor i landet du bor. Læs om grupperne, og hvordan du tilmelder dig her - det er også er muligt at komme med ønsker til grupper, der endnu ikke findes på listen:
Pjece om hjernetumorer
Du kan få vores gratis pjece om hjernetumorer via webshoppen:
Pjece: Hjernetumorer
HjernetumorForeningen
Du kan møde andre patienter eller pårørende i samme situation i HjernetumorForeningen: