Gå til sygdomsliste

Biologiske fakta om hjernen

Hjernens funktion er at styre kroppen. Den kontrollerer og regulerer kroppens funktioner og bearbejder og lagrer indtryk og erfaringer.

Hjernen ligger inden i kraniet og består af:

  • Storhjernen (cerebrum)
  • Lillehjernen (cerebellum)
  • Hjernestammen (medulla oblongata)

Storhjernen

Storhjernen vejer cirka 1300-1500 gram og har form som en valnød. Hver halvdel inddeles i pandelappen, isselappen, nakkelappen og tindingelappen, som hver især huser og styrer hjernens forskellige funktioner.

Alle funktioner i storhjernen (personlighed, hukommelse, sprog, motorik og sanser) styres på tværs af lapperne og hjernehalvdelene.

Lillehjernen
Lillehjernen ligger bagtil under storhjernen. Lillehjernen styrer koordinering af bevægelser og kroppens balanceevne.

Hjernens højre og venstre side
Hjernens højre side styrer venstre side af kroppen, hvad angår bevægelse (motorik), følesans og syn og omvendt. Ens sprog sidder dog som regel i den såkaldte dominante hjernehalvdel, som for de fleste højrehåndede er venstre hjernehalvdel, og for mange, men langtfra alle venstrehåndede, er højre hjernehalvdel.

Hjernestammen

Hjernestammen forbinder hjernen med rygmarven. Den starter tæt på hypofysen i bunden af hjernen og udgør fortsættelsen nedadtil mod rygmarven. Her styres blandt andet hjerteslag og vejrtrækning.

Hypofysen
Hypofysen ligger på hjernens underside tæt på synsnerven. Hypofysen regulerer en række af kroppens kirtler og danner desuden flere hormoner.

Hjernehinderne
Hjernen er omgivet af hinder (meninges), der fungerer som beskyttelse for hjernen. Hjernen er også omgivet af et støddæmpende lag væske (cerebrospinalvæsken), som dannes i hjernens hulrum (ventrikler). Hvis afløbet af denne væske blokeres, kan der ophobe sig vand i hovedet (hydrocefalus).


Læs alt om hjernetumorer:

Hjernetumorer - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Hjernekræft" på Cancerforum.