Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis lymfekræften vender tilbage er der nye, gode behandlingsmuligheder. Behandling af tilbagefald kan være kemoterapi, strålebehandling eller antistofbehandling. Hvis du er under 70 år kan stamcelletransplantation også være en mulighed.
Valget af behandling afhænger af en række faktorer, især hvor lang tid der er gået, siden du fik den sidste behandling, din alder og hvor tilbagefaldet er sidder.
Man vil ofte få tilbudt flerstofkemoterapi - og det vil ofte være med andre stoffer end dem, man fik i første omgang, og ofte i mere intensive behandlingsserier.
Strålebehandling kan være være en del af behandlingen, især hvis det er muligt at stråle områder, som ikke tidligere har fået stråler.
Man kan bruge antistofbehandling, når kræftcellerne er CD30-positive, dvs. når cellerne har proteinet CD30 på overfladen.
Læs mere om kemoterapi, stråle- og antistofbehandling ved Hodgkin lymfom:
En ny type antistoffer, PD-1 hæmmere, har vist sig at være effektive ved Hodgkin lymfom. Indtil videre bruges behandlingen kun ved tilbagefald.
Behandlingen kan i nogle tilfælde medføre immunrelaterede bivirkninger, som følges nøje under behandlingen.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Hvis man er under 70 år, kan behandling med stamcelletransplantation komme på tale. Det er oftest relevant med autolog stamcelletransplantation, hvor man er sin egen donor.
I nogle tilfælde kan man få behandling med stamcelletransplantation fra en donor, f.eks. et familiemedlem. Det kaldes allogen stamcelletransplantation.
Hvis ens kræftsygdom kræver, at man får behandling med en kraftig dosis kemoterapi, vil kemoterapien slå kræftcellerne ihjel, men også skade knoglemarven. Derfor kan man inden behandling med kemoterapi få taget såkaldte hæmopoietiske stamceller, dvs. forstadier til blodceller, ud fra blodet, som så bliver skånet for kemoterapien.
Stamcellerne fryses ned, inden man får behandling med kraftig kemoterapi. Efter behandlingen, når der ikke er mere kemoterapi i kroppen, føres stamcellerne tilbage i kroppen igen. Stamcelletransplantationen gør, at man igen kan danne knoglemarv og dermed celler til blodet.
Sidst ændret:20.04.2020
Overlæge, ph.d. Peter Kamper (hæmatolog) og overlæge, ph.d. Hanne Krogh Rose (onkolog)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17