Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Myelofibrose (MF) |
---|---|
Forklaring | Dette forsøg undersøger effekt og bivirkninger af kombinationsbehandling med parsaclisib og ruxolitinib til patienter med forskellige typer af myelofibrose. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Parsaclisib er et forsøgslægemiddel, hvilket betyder, at det endnu ikke er godkendt til behandling. Det virker ved at forhindre kræftcellerne i at vokse. I dette forsøg kombinerer lægerne parsaclisib med ruxolitinib og undersøger effekten af kombinationsbehandlingen hos patienter med primær myelofibrose (PMF), myelofibrose efter polycytæmia vera (PPV-MF) eller myelofibrose efter trombocytose (PET-MF). Forsøget består af tre dele: Del 1: Her vil lægerne finde den optimale dosis af forsøgslægemidlet i kombination med ruxolitinib. Patienterne får forskellig dosis af forsøgslægemidlet. Del 2 og 3: Her vil lægerne undersøge den optimale dosis nærmere, og alle patienter får den optimale dosis fundet i delforsøg 1. I del 1 og 2 sammenligner lægerne effekten af kombinationsbehandlingen med behandling, hvor ruxolitinib kombineres med placebo (et stof uden virkning, men som ligner forsøgsmidlet). Det er tilfældigt, om du får forsøgsmedicin eller placebobehandling. I del 3 af forsøget får alle patienter forsøgsmedicin. |
Forsøgsmetode |
Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling og placebo (stof uden nogen virkning). Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken du eller forsøgslægen under forsøget ved, om du får forsøgsbehandling eller standardbehandling. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde ud af det. Læs mere om lodtrækningsforsøg og blindede forsøg her: |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter. Patienter i del 1 eller 2 af forsøget inddeles i to grupper ved lodtrækning. Den ene gruppe skal have forsøgsbehandling med parsaclisib, mens den anden gruppe skal have placebo (stof uden nogen virkning). Hvis du skal deltage i del 3 af forsøget, skal du have forsøgsmedicin. Du skal have parsaclisib som tablet én gang dagligt, mens du skal have ruxolitinib som tablet to gange dagligt. Du indgår i del 1 af forsøget i 24 uger, hvorefter forsøget afblindes, så både du og lægen ved, om du får forsøgsbehandling eller placebobehandling. Hvis du er i placebo-gruppen, kan du herefter vælge at overgå til forsøgsbehandling. Herefter fortsætter behandlingen, så længe du har gavn af det. Afslutning, opfølgning og kontrol Behandlingen stopper, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du selv ønsker at stoppe. Den kan også ophøre, hvis din forsøgslæge beslutter, at det er bedst for dig at stoppe. Efter din sidste behandling skal du til et afsluttende besøg på hospitalet, hvorefter du telefonisk vil blive kontaktet hver 12. uge, indtil forsøget afsluttes. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Der kan være bivirkninger forbundet med at deltage i forsøget. Lægerne kender endnu ikke alle bivirkninger, der kan forekomme ved forsøgslægemidlet parsaclisib. Bivirkninger observeret hos tidligere forsøgsdeltagere er:
Din læge kan fortælle dig om mindre almindelige og mere alvorlige bivirkninger. Du kan læse om bivirkningerne ved ruxolitinib på minmedicin.dk: Det er muligt, at bivirkninger fra hvert lægemiddel forstærkes, når man giver to lægemidler samtidig. Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Afdelinger |
|
Diverse |
Sponsor: Incyte Corporation |
Forsøgets id-numre |
EudraCT: 2020-003130-21
|