Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandlingen af Hodgkin lymfom er først og fremmest kemoterapi. Behandlingen vil typisk strække sig over 3-9 måneder. Da behandlingen foregår ambulant (uden indlæggelse), kan mange fortsætte deres dagligdag under behandlingen.
Behandlingen af Hodgkin lymfom er særdeles effektiv, og der er god chance for at blive helt rask, især hvis man har sygdommen i en af de første stadier.
Behandlingen af Hodgkin lymfom har gennemgået en betydelig udvikling i de senere år. Man er begyndt at bestemme hvor meget kemoterapi den enkelte patient skal have ud fra PET/CT-skanninger. På den måde er det muligt at tilpasse dosis af kemoterapien hos den enkelte og dermed nedsætte risikoen for bivirkninger uden at effektiviteten af behandlingen mindskes.
Overlæge, ph.d. Peter Kamper, Afdeling for Blodsygdomme, Aarhus Universitets Hospital
Kemoterapien gives som kombinationsbehandling med flere stoffer. En meget anvendt behandling ved Hodgkin lymfom er den såkaldte ABVD-behandling, der indeholder stofferne doxorubicin, bleomycin, vinblastin og dacarbazin.
Hvis sygdommen er mere udbredt, får man den såkaldte BEACOPP-behandling, der indeholder bleomycin, etoposid, doxorubicin, cyclophosphamid, vincristin, procarbazin og prednison.
Du er ikke indlagt på hospitalet, når du får kemoterapi, men møder ind til behandlingen og kan så tage hjem igen. For mange betyder det, at man kan fortsætte en dagligdag under behandlingen.
Bivirkningerne, imens man er i behandling, er især kvalme, opkastning og hårtab. Hårtab er meget varierende ved ABVD-behandlingen, men de fleste vil tabe håret under behandlingsforløbet. Man kan også få nedsat knoglemarvsfunktion, hvilket kan medføre en tendens til infektioner og blødning, og man kan få tegn på blodmangel.
I nogle tilfælde kan der i forløbet opstå en kemisk lungebetændelse, som bl.a. kan skyldes stoffet bleomycin. En kemisk lungebetændelse er forårsaget af kemoterapistoffet og ikke af bakterier. Hvis du oplever at blive tiltagende stakåndet under behandlingen, er det vigtigt, du fortæller det til din læge på hospitalet. Også hvis det opstår i månederne efter kemoterapien er afsluttet.
En alvorlig langtidsbivirkning ved kemoterapi er sterilitet, som især kan ramme mænd. Det er sjældnere, at kvinder bliver sterile. Risikoen for sterilitet ved ABVD-behandlingen er mindre end ved andre tidligere anvendte behandlinger. Behandling med BEACOPP medfører til gengæld ofte sterilitet.
ABVD (og også BEACOPP) indeholder stoffer, der kan påvirke funktionen af nerverne. Det er stofferne vinblastin og vincristin. Under behandlingen kan de give anledning til prikken i fingre og tæer hos nogle. Andre gange kan man få nedsat kraft eller påvirkning af stillingssansen. Stillingssansen er den information, hjernen modtager fra sanseceller i kroppens led, muskler og sener. Hvis stillingssansen bliver påvirket, kan det give udfordringer med bevægelser og nedsat rum- og retningsfornemmelse. Nogle gange er generne forbigående, men man kan også risikere, at de bliver permanente. Det er vigtigt, at du giver besked på hospitalet, hvis du oplever disse gener.
Yngre mænd rådes til at deponere sæd forud for behandling med BEACOPP. For kvinder er det i nogle tilfælde muligt at udtage ægceller til nedfrysning inden behandlingen.
Læs mere om behandling og sterilitet:
Ved tidlige stadier af Hodgkins lymfom vil det ofte være nødvendigt med strålebehandling, når kemoterapien er slut. I meget særlige tilfælde kan strålebehandling være den eneste behandling, der skal til for at kurere sygdommen. Strålebehandlingen bliver rettet mod de lymfeknuder, der er - eller har været - syge.
Man vil oftest ikke få strålebehandling, hvis sygdommen har været mere udbredt fra starten. Det kan dog være nødvendigt at få strålebehandling, hvis man har restsygdom.
Der er sket mange fremskridt inden for strålebehandling. Flere steder kan man få strålebehandlingen, så strålerne er tilpasset ens åndedrætsbevægelser. Behandling af Hodgkin lymfom på Dansk Center for Partikelterapi i Aarhus bliver måske også en mulighed. Begge måder at få strålebehandling på mindsker risikoen for senfølger.
Hodgkins lymfom sidder som regel på halsen og i brystkassen, og de hyppigste bivirkninger ved strålebehandlingen er derfor synkesmerter, ømhed på halsen, hoste, åndenød og træthed.
Hvis sygdommen har siddet i bughulen eller bækkenet, vil bivirkningerne være mavesmerter, diarré, kvalme, svie fra blæren og hyppige vandladninger.
Behandlingen af Hodgkin lymfom kan medføre en lidt højere risiko for at udvikle andre kræftformer senere i livet. Risikoen vil sandsynligvis falde i fremtiden, fordi behandlingerne i dag medfører færre risici. Rygere kan gøre deres risiko mindre ved at stoppe med at ryge.
Strålebehandlingen kan på længere sigt medføre påvirkning af de organer, som er blevet strålebehandlet.
Man kan derfor blandt andet opleve tørhed i munden, hvilket kan give tandskader. Det er derfor vigtigt du går regelmæssigt til tandlægen.
Hvis man i en ung alder har fået høj stråledosis mod området tæt på hjertet i forbindelse med kræft, har man særlig øget risiko for hjerte- og karkomplikationer. Nogle typer kemoterapi, rygning, sukkersyge, forhøjet blodtryk og høje værdier af fedtstoffer i blodet kan også være med til at øge risikoen for hjertesygdom efter strålebehandling nær hjertet.
Risikoen for, at selve hjertet bliver påvirket, afhænger både af hvor stor en del af hjertet, der bliver ramt, og hvor stor dosis er. Det er også individuelt, hvor følsom man er for langtidsvirkninger ved strålebehandlingen.
Hvis man får strålebehandling af halsen, kan skjoldbruskkirtlens funktion blive nedsat. Det betyder, at man kan få nedsat stofskifte, der viser sig som træthed, kuldskærhed og træg afføring - selv flere år efter at strålebehandlingen er afsluttet. Det kan behandles med tabletter, som indeholder stofskiftehormonet thyroxin. Det anbefales, at man får kontrolleret sit stofskiftehormon (TSH) én gang årligt, hvis man har fået stråleterapi mod skjoldbruskkirtlen
Man kan bruge antistoffet brentuximab vedotin til at behandle Hodgkins lymfom, når kræftcellerne er CD30-positive. Det vil sige, når cellerne har proteinet CD30 på overfladen. Behandlingen kan i nogle tilfælde fjerne alle tegn på kræft.
Stoffet bruges primært ved tilbagefald af sygdommen, eller hvis der ikke har været effekt af anden behandling.
Brentuximab vedotin forbinder sig med CD30 på overfladen af de CD30-positive kræftceller. Antistoffet brentuximab vedotin er bundet til et celledræbende molekyle, som slår kræftcellerne ihjel, når det kommer ind i dem.
Man får brentuximab vedotin som drop i en vene hver 3. uge. Behandlingen kan fortsætte i op til 1 år.
Behandlingen bliver stoppet eller ændret, hvis sygdommen bliver værre i stedet for bedre, eller hvis man får generende bivirkninger.
Hvis der ikke længere kan påvises sygdom efter endt behandling, bliver behandlingen afsluttet. Herefter skal du gå til opfølgning gennem en årrække, så lægerne kan holde øje med, om sygdommen vender tilbage.
Opfølgning efter Hodgkin lymfom