Spørgsmål og svar om HPV-vaccination

Hvem kan få HPV-vaccination? Er det for sent at få HPV-vaccination, hvis man har haft sex? Beskytter HPV-vaccination 100 pct. mod kræft? Få svar på en række hyppige spørgsmål om HPV-vaccination her.
  • Hvem kan få en vaccination mod HPV?

    HPV-vaccination er med i børnevaccinationsprogrammet. Alle børn kan blive gratis vaccineret, når de fylder 12 år. 

    I 2020 og 2021 kan drenge født i 2006 og første halvdel af 2007 få gratis HPV-vaccination. Det tidsbegrænsede tilbud gælder også unge mænd på 18-25 år, der har sex med mænd.

  • Kan drenge blive vaccineret?

    Drenge født d. 1. juli 2007 og derefter kan blive vaccineret gratis, indtil de fylder 18 år.

    I 2020 og 2021 er der desuden et tilbud om gratis HPV-vaccination til drenge født i 2006 og 1. halvdel af 2007 - samt unge mænd på 18-25 år, der har sex med mænd.

    HPV kan forårsage kræft i analkanalen og endetarmsåbningen (samlet kaldet analkræft). Ved at vaccinere drenge mod HPV beskytter man dem derfor mod tilfælde af analkræft, der er forårsaget af HPV. Mænd kan også få andre HPV-relaterede kræftformer nemlig kræft i penis, mund, svælg og mandler, men der er endnu ikke videnskabelig dokumentation for, at HPV-vaccination også kan beskytte mod disse kræftformer.

  • Er det for sent at blive vaccineret, hvis man har haft sex?

    Det er bedst at få vaccinationen inden seksuel debut, men også voksne, seksuelt aktive kan have gavn af at blive vaccineret. Effekten af vaccination falder dog en lille smule, jo ældre man er. Snak med din læge, hvis du overvejer at blive vaccineret. Lægen skriver en recept på vaccinen, som du skal  købe på apoteket. HPV-vaccinen i børnevaccinationsprogrammet beskytter mod 90 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft og 90 pct. af alle tilfælde af HPV-relateret analkræft. Vaccinen formodes også at beskytte mod 90 pct. af alle tilfælde af kræft i mundsvælg og penis, der er forårsaget af HPV.

  • Beskytter HPV-vaccinationen 100 pct. mod livmoderhalskræft?

    Nej. HPV-vaccination beskytter nemlig ikke mod alle de HPV-typer (cirka 15), der kan føre til livmoderhalskræft. Derfor er det vigtigt, at vaccinerede kvinder også deltager i regelmæssige tjek for livmoderhalskræft (screening). 

  • Skal man gå til screening, hvis man er vaccineret mod livmoderhalskræft?

    Ja, for HPV-vaccinen i børnevaccinationsprogrammet beskytter ikke 100 pct. mod livmoderhalskræft. Derfor er det stadig vigtigt at blive tjekket regelmæssigt for livmoderhalskræft (screening). De regelmæssige tjek er et tilbud til alle kvinder mellem 23 og 64  hvert tredje eller femte år.

  • Hjælper det at blive vaccineret, hvis man har fået konstateret celleforandringer på livmoderhalsen?

    Nej, vaccinen er forebyggende og beskytter ikke mod allerede opståede celleforandringer, men den kan beskytte mod nye celleforandringer. Det afhænger af, hvilken type HPV, der er årsag til de aktuelle celleforandringer. Undersøgelser tyder på, at også kvinder, der har fået en kegleoperation, kan have gavn at HPV-vaccination. Derfor anbefaler nogle gynækologer vaccination efter en kegleoperation. Der er dog fortsat sparsom viden på dette område, og kvinden vil i disse tilfælde selv skulle betale for at blive vaccineret.

  • Hvem kan få HPV, og hvor almindeligt er det?

    HPV smitter ved seksuel kontakt. Mindst 80 pct. af alle seksuelt aktive vil i løbet af deres liv blive smittet med HPV en eller flere gange. HPV-infektion er særlig hyppig hos unge under 30 år. Oftest forsvinder infektionen af sig selv – ligesom en forkølelse gør.

  • Er der bivirkninger ved HPV-vaccinationen?

    De mest almindelige bivirkninger efter HPV-vaccination er de samme som efter andre vaccinationer, nemlig ømhed, rødme og hævelse der, hvor man er blevet stukket. Nogle får også kortvarige influenzalignende symptomer eller besvimer.

  • Hvor længe virker vaccinationen?

    De første piger blev vaccineret i 2002, så man har kunnet følge vaccinen i 18 år. Foreløbigt tyder det på, at effekten er varig.