Gå til sygdomsliste

Årsager til hudkræft

Den vigtigste årsag til almindelig hudkræft er ultraviolette stråler fra solen. Men også andre ting, som for eksempel solarier, nogle stoffer i arbejdsmiljøet, nogle former for virus og arvelige forhold kan have betydning for risikoen for at udvikle hudkræft.

Sollys øger risikoen for almindelig hudkræft

Almindelig hudkræft (basalcellekræft og pladecellekræft) er den hyppigste kræftform i Danmark, og stadigt flere rammes af det.

Almindelig hudkræft skyldes overvejende ultraviolette stråler fra solen, som øger risikoen for at udvikle både basalcellekræft og pladecellekræft.

Sygdommen opstår især på de områder af kroppen, som oftest udsættes for sol, for eksempel hænder, isse og ansigt. Det er den samlede mængde sollys, som man har været udsat for, der er afgørende for udvikling af almindelig hudkræft. De fleste patienter med hudkræft er ældre mennesker, som har været udsat for store mængder sollys livet igennem.

Solskoldninger i barndommen og den tidlige ungdom har også en betydning for udviklingen af basalcellekræft.

Udsættelse for solens ultraviolette stråler øger også risikoen for kræft på læben. Læbekræft opstår oftest på underlæben.

Du kan læse mere om symptomer på almindelig hudkræft her: 

Symptomer på almindelig hudkræft

Personer med lys hudfarve er mest udsatte

Almindelig hudkræft ses for det meste hos personer med lys hud. Det er typisk blonde eller rødhårede, som er mest udsatte. 

Hudens pigmentering – det vil sige mængden af melanin (det brune farvestof i huden) – virker beskyttende. Derfor opstår almindelig hudkræft stort set ikke hos mennesker med mørk hud.

Solarier øger risikoen for hudkræft

Der er en større risiko for at udvikle både pladecellekræft og basalcellekræft, hvis man går i solarium, end hvis man ikke tager kunstig sol.

Jo yngre man er, når man begynder at tage kunstig sol, jo større er risikoen.

Læs mere om uv-stråling og kræft:

Solens uv-stråling

Ting der øger risikoen for hudkræft
  • Sol (ultraviolet stråling)
  • Solarier
  • Ioniserende stråling (røntgen og gamma)
  • Tjære, sod og visse industrielle olier, bl.a. skifferolie
  • Lysbehandling i form af UVB- eller PUVA-behandling (kur med psoralen og ultraviolet lys brugt til blandt andet behandling af psoriasis)
  • Kunstig undertrykkelse af immunforsvaret med lægemidler, f.eks. ved leddegigt, visse former for kronisk leverbetændelse og efter organtransplantation
  • Kroniske sår

Gode råd til forebyggelse af hudkræft

Ultraviolet stråling fra solen og solarier er den primære årsag til udviklingen af hudkræft. Prøv at begrænse mængden af ultraviolet stråling ved at følge disse råd:

  • Undgå solen midt på dagen mellem kl. 12 og 15.
  • Brug de tre solråd: skygge, solhat/tøj og solcreme.

  • Brug solbeskyttelse når uv-indekset er 3 eller derover.

  • Solcremen skal have både UVA- og UVB-beskyttelse. Brug mindst faktor 15 i Danmark og mindst faktor 30 på ferier til varme lande.

  • Beskyt børn mod solens stråling: Halvdelen af den sol man får i hele sit liv, får man i barndommen.

  • Undgå solarium.

Det er aldrig for sent at beskytte sig mod solskader.

Læs mere om, hvordan du beskytter dig mod solen:

www.skrunedforsolen.dk

Arsen i høj koncentration øger risikoen for hudkræft

Hvis man udsættes for uorganisk arsen i høje koncentrationer, øges risikoen for hudkræft - og for lunge- og blærekræft. Det ved man fra mennesker, der er blevet udsat for arsen i luften gennem deres arbejde, eller som har indtaget arsen i meget høje koncentrationer i drikkevandet, f.eks. på Taiwan eller i Sydamerika.

Koncentrationen af arsen i dansk vand fra vandværker er meget lavere, og en undersøgelse af indholdet af arsen i drikkevand fra danske vandværker har ikke vist øget risiko for kræft i lunge, blære, lever, nyre, prostata, tarm og hud. 

Der er desuden væsentlig mistanke om øget risiko for at udvikle hudkræft, hvis man udsættes for:

  • HIV (human immundefekt virus).
  • DNA polyomavirus der menes at være årsag til Merkelcelle karcinom, som er en meget sjælden form for hudkræft.
  • Sennepsgas – en krigsgas som især blev brugt under 1. Verdenskrig, og som fremkalder store, væskefyldte blærer på hud, øjne og slimhinder.
  • Eller hvis man er i behandling med lægemidler, som øger hudens lysfølsomhed (f.eks. hydrochlorothiazid, som er et vanddrivende lægemiddel eller psoralen, som bruges i behandlingen af psoriasis).

Læs mere: 

Infektioner som årsag til kræft

Læs mere om arbejdsrelateret kræft:

Arbejdsmiljø og kemikalier

Hvem har øget risiko for hudkræft?
  • Mennesker med lys hud og med med tendens til fregner og til at blive solskoldede.
  • Patienter med forstadier til hudkræft (solkeratoser og Bowens sygdom).
  • Patienter med arvelige sygdomme, der øger risikoen for hudkræft. For eksempel xeroderma pigmentosum, albinisme, Gorlins syndrom og Multiple Self Healing Squamous Epithelioma.

Arvelige cancersyndromer, der øger risikoen

Gorlins syndrom (basal cell nevus syndrome) er en arvelig tilstand, hvor der er øget risiko for at udvikle hudkræft af typen basalcellekræft i en ung alder. Diagnosen stilles ved en klinisk undersøgelse og bekræftes ved en molekylærgenetisk undersøgelse (DNA-undersøgelse).

Læs mere om Gorlins syndrom  

Xeroderma pigmentosum er en meget sjælden arvelig tilstand, hvor huden og øjnene på grund af en enzymfejl er ekstremt følsomme over for ultraviolet lys fra solen. Enzymfejlen gør, at cellerne ikke repareres som normalt, når de har været udsat for sollys.

Læs mere om arvelige cancersyndromer: 

Arvelige cancersyndromer

Det vanddrivende middel hydrochlorthiazid øger risikoen for hudkræft

Lægemidlet hydrochlorthiazid er et vanddrivende middel, som ofte bruges i forbindelse med for højt blodtryk. Typisk bruges det i kombination med andre blodtrykssænkende lægemidler.

Et dansk studie har vist, at brugen af hydrochlorthiazid giver en lille øget risiko for basalcellekræft og pladecellekræft, da det over tid gør huden mere følsom for de skadelige effekter af sollys. Forskerne fandt, at risikoen for hudkræft stiger, jo mere hydrochlorthiazid man har indtaget.

Andre midler, som oftest bruges mod forhøjet blodtryk, har ikke en tilsvarende sammenhæng med risiko for hudkræft. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man spørger sin læge, om man skal have ændret sin medicin - f.eks. næste gang man skal have ny recept.

Læs om hydrochlorthiazid på min.medicin:

Hydrochlorthiazid

Læs alt om hudkræft

Hudkræft – forsiden


 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Hudkræft" på Cancerforum.