Skip navigation

Grove fiskefrikadeller

Disse grove fiskefrikadeller er stoppet med friske krydderurter. Det gør dem både smukke og velsmagende. Spis dem med en grov remoulade, f.eks. på rugbrød eller til bagte rodfrugter.

""

Ingredienser

  • 1 løg
  • 500 g hvid fisk, f.eks. lyssej eller torsk
  • 1 stort æg
  • 2 spsk hvedemel (eller 1 spsk hvedemel og 1 spsk rasp)
  • 1 håndfuld finthakkede Krydderurter efter smag, f.eks. citronmelisse, basilikum, persille eller lignende
  • koldpresset olivenolie til stegning
  • 1 tsk flagesalt

Tilbehør

  • bagte rodfrugter, salat eller groft rugbrød
  • remoulade

Sådan gør du:

Pil og hak løget fint. Hak fisken groft med en stor kniv.

Kom løg og fisk i en skål sammen med æg, hvedemel, krydderurter og salt, og rør det godt igennem til en sammenhængende fars. Form den til frikadeller med en ske, og steg dem gyldne og sprøde i olivenolie på panden.