Kylling i karry
Kyllingen får lov at simre sig mør sammen med citrongræs, limeblade, karrypasta, bouillon og kokosmælk til en lækker asiatisk karryret.
Ingredienser
- 1 kylling
- koldpresset jomfruolivenolie
- 1 stort løg
- 2 stængler citrongræs
- 2 tsk gul karrypasta eller mere efter smag
- 8 limeblade
- 3-4 spsk fiskesauce
- 1 l grøntsags- eller hønsefond
- 1-2 ds kokosmælk
Topping:
- koriander, friskhakket
- rød chili, finthakket
- saltede jordnødder, grofthakkede
Tilbehør:
- kogte brune ris eller perlebyg, -rug eller -spelt
Sådan gør du:
Parter kyllingen i 8-10 stykker. Varm olivenolie i en stor gryde eller sauterpande, og brun kyllingestykkerne godt på alle sider. Pil og skær løget i smalle både. Skær det nederste af citrongræsstænglerne, og snit dem fint.
Tilsæt løg, citrongræs, karrypasta, limeblade og fiskesauce til gryden, og lad det hele stege med i et par minutter.
Hæld så fonden og en dåse kokosmælk på, til kyllingen er dækket. Lad det småkoge under låg i ca. 50 minutter, tilsæt om nødvendigt yderligere kokosmælk.
Drys retten med koriander, chili og jordnødder efter smag. Servér evt. med kogte brune ris eller kogte perlebyg, -rug eller -spelt.