Mandelmælk
Mandelmælk er en energirig drik, der er helt mild og fin i smagen. Du kan bruge mælken, hvis du er laktoseintolerant eller som luksusmælk på mysli, i grød, i smoothie eller i varm chokolade.
Ingredienser
Dag 1
- 150 g mandler
- koldt vand
Dag 2
- 8 dl koldt vand
- 1 knsp salt
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk agavesirup
Sådan gør du:
Kom mandlerne i en skål, og dæk dem med koldt vand. Dæk skålen, og sæt den i køleskabet natten over. Dræn vandet fra mandlerne, og kom mandler, 8 dl koldt vand, salt, olie og agavesirup i en blender. Blend i et par minutter, til mælken er fin og skummende. Sigt mælken gennem et klæde eller en fintmasket sigte.
Hæld mandelmælken på en skoldet flaske, og opbevar den i køleskabet, hvor den kan holde sig i 2-3 dage.